Prøv avisen
Interview

Svensk far: Livet giver mere mening, når man er på barsel

Den 35-årige civilingeniør Urban Nordh var på barsel i alt 20 måneder med sine to børn, Holger og Clara. Han mener ikke, at tiden væk fra arbejdet har svækket hans karrieremuligheder, og peger på, at øremærket barsel har stor indflydelse på, at svenske mænd i gennemsnit tager langt mere barselsorlov end danske. Foto: Privatfoto

Når den travle hverdag erstattes med bleskift, bliver det tydeligere, hvor meget børnene betyder. Og forældrene skylder barnet den ekstra tryghed, mener svenske Urban Nordh, der har været på barsel i over halvandet år

Den 35-årige Urban Nordhs verden blev med et slag forandret en forårsdag i 2013, da Holger kom til verden. Efter flere års forgæves forsøg var han og hustruen Kaisa nået at blive bekymrede for, om de nogensinde kunne få børn, og Holger var derfor i den grad det, man kalder et ønskebarn. I de første to uger var de begge hjemme i lejligheden i Limhamn syd for Malmø, og faderen husker det som en meget overvældende tid. Selvom de havde talt indgående om, hvordan det ville blive, var det nemlig et helt nyt liv, der ventede på den anden side af hospitalet.

”Man kan godt filosofere over, hvordan man vil være som forælder. Men alt, der har med børn at gøre, har det med at være meget konkret og tæt på, og det tror jeg er svært at forudse reaktionen på. Ens fokus bliver på en helt anden måde nærværende, fordi det handler om, at barnet nu og her er glad og tilfreds, mens alt andet ryger i baggrunden,” fortæller svenskeren.

Som eksempler peger han på, at en stor del af tiden som forælder handler om lavpraktiske ting som at sove, spise og skifte ble. Samt at praktiske ting, der tidligere kunne gøres med et snuptag, blev vanskelige. For fra den ene dag til den anden krævede det pludseligt strategisk overvejelse, hver gang der skulle handles ind.

Kaisa blev hjemme de næste 10 måneder, men så var det ellers faderens tur. Allerede inden graviditeten havde de besluttet, at de skulle dele barslen lige, og derfor var det uden tøven, at den 35-årige civilingeniør fortalte sin arbejdsgiver, at han ville være væk i en periode. Men mens der for de fleste fædre i Danmark er tale om få måneder, var han væk fra arbejdet i bygge- og arkitektfirmaet Sweco i 10 måneder. For Urban Nordh var det et stort skifte, at den travle hverdag med projekter, møder og deadlines blev erstattet med livet som fuldtidsforælder med hovedansvar for barnet.

”Det er egentlig utroligt, at noget så simpelt som at skifte ble og gå med barnevogn kan gøre så meget ved et menneske, men det gør det. Ens verden bliver mindre, og det fremstår endnu mere klart, at det væsentligste er, at vi er sunde og raske og ikke alle mulige andre ting, man ellers farer rundt og bekymrer sig om. Det handler om det, der sker nu og her. Det kan være et smil, en lorteble eller tur på legepladsen. Man oplever på en anden måde, hvordan børnene betyder alt, og det er jeg blevet et mere tålmodigt og blødt menneske af,” siger han.

Efter at Kaisa fødte parrets andet barn, Clara, i 2015, tog Urban Nord også 10 måneders barsel, og det har haft stor betydning for relationen til de to børn, mener han:

”Det er lidt en langtidsinvestering, kan man sige. Børnene er lige tæt på os begge to, og vi skiftes til at tage barnets første sygedag. Og det tror jeg har en betydning igennem livet, fordi de har fire skuldre, der er lige stærke at læne sig op ad. Alle børn burde opleve at have begge forældre på barsel, fordi det giver mere tryghed.”

I Urban Nordhs egen opvækst i Sverige i 1980’erne havde fædre noget mindre med børn at gøre, hvilket han dog ikke mener har gjort relationen til sin egen far dårlig. Men han glæder sig over, at det i dag er helt almindeligt at være på fædreorlov, uden at man ses som mønsterbryder eller skal forsvare sig over for omverdenen. I Sverige indførte man en måneds øremærket barsel i 1995, hvilket siden er blevet til tre, og der er i øjeblikket politisk diskussion om, hvorvidt det skal udvides til fem.

”Der er sket enormt meget de seneste årtier, og selvom det ikke er alle steder, er særligt de akademiske miljøer forstående. På mit arbejde er der fuld opbakning, så jeg har ikke på noget tidspunkt følt, at jeg blev forbigået, fordi jeg var væk,” fortæller han.

Hovedforklaringen er ifølge Urban Nord den øremærkede periode til faderen, hvilket man også har i Norge, hvor 10 uger er sat af. Det har man ikke i Danmark, og selvom Urban Nordh ikke er meget for politisk tvang, mener han, at det kan være nødvendigt, hvis man vil lave større ændringer i samfundet. I Danmark er det tidligere blevet drøftet politisk, og her har modargumenterne lydt, at fædrebarsel må være op til familierne selv.

”Vi var ikke der, hvor vi er i dag, hvis det havde været op til den enkelte at kæmpe mod en kultur, der ikke anerkender værdien af, at faderen også er hjemme. Og så har det også den positive effekt, at risikoen ved at ansætte en ung mand eller kvinde bliver mindre skæv fra arbejdsgivernes side, fordi begge måske skal på barsel,” siger han.

Alle børn burde opleve at have begge forældre på barsel, fordi det giver mere tryghed

Urban Nordh, svensk far på barsel