Hvis Sverige bliver angrebet af et andet land, giver vi aldrig op. Alle informationer om, at modstanden skal indstilles, er falske. Sådan lyder det i en brochure fra den svenske beredskabsmyndighed MSB, der i næste uge dumper ind ad brevsprækken hos alle landets cirka 4,8 millioner husstande. Her bliver svenskerne desuden opfordret til at have spisekammeret fyldt med kartofler, gulerødder, kål og æg.
I mange år var folderen ”Hvis krigen kommer” en fast del af de svenske husholdninger, men med den nye opdaterede version er det ifølge statsmediet SVT første gang siden 1961, at svenskerne modtager de husstandsomdelte retningslinjer. Den første udgave blev lavet i 1943, men siden Anden Verdenskrig og den kolde krig har trusselsbilledet ændret sig markant, og folderen hedder nu ”Hvis krisen eller krigen kommer”.
Ifølge terrorforsker Magnus Ranstorp fra det svenske forsvarsakademi er der god grund til, at MSB har forfattet brochuren.
”Der er en voksende opmærksomhed og uro over for samfundets sårbarhed generelt. Derfor har mange efterspurgt relevant information om, hvad man gør i tilfælde af terror, eller hvis infrastrukturen sættes ud af spil. Og det har myndighederne lyttet til,” siger han.
De 20 sider er fyldt med tips til, hvordan man klarer sig, hvis Sverige bliver angrebet på forskellig vis. Her finder man eksempelvis information om luftalarmer og beskyttelsesrum samt opfordringer til at en-gagere sig i beskyttelsen af Sverige.
Flere af informationerne har ikke ændret sig markant siden seneste udgave fra 1961, men ifølge Magnus Ranstorp mangler dele af befolkningen helt grundlæggende viden om, hvad man skal foretage sig, hvis luftalarmen går, eller el-nettet angribes.
”Mange ved ikke, hvad de helt lavpraktisk skal gøre. Hverken når det gælder mere traditionelle trusler eller nye former som terror eller cyberangreb. Så på den måde er det fint med den nye folder, der når ud til hele Sverige,” siger han.
I årevis var de støvede brochurer fra Anden Verdenskrig og den kolde krig en fast bestanddel af mange svenske sommerhuse og husstande, og de er altså nu kommet tilbage. Det samme er frygten for og truslen fra Rusland, der ifølge iagttagere har medvirket til, at Sverige igen har fået militær tilstedeværelse på Gotland. De seneste år har Rusland ifølge svenske rapporter krænket svensk territorium flere gange.
Sveriges konge, Carl XVI Gustaf, var i weekenden med til indvielsen af regimentet i Visby på Gotland, og ved den lejlighed proklamerede statsminister Stefan Löfven (S), at åbningen viser, at landet har militære muskler. Desuden blusser debatten om Sveriges fravær i Nato op igen og igen.
Anders Sannerstedt, der er docent i statskundskab ved Lunds universitet, mener, at man bør anskue udviklingen samlet.
”Terroren, Ruslands markeringer og klima-udviklingen har betydet, at uroen er vokset, og politisk har det vist sig ved, at der i dag er bred enighed om, at man skal satse mere på forsvaret og oplysning om det nye trusselsbillede,” siger Anders Sannerstedt.
Han vurderer dog ikke, at folderen vil sprede frygt, men at den eventuelt kan betyde, at flere vælger at fylde spisekammeret for at være klar, hvis samfundet skulle bryde sammen.
”Generelt bekymrer svenskerne sig om mange ting, og det kan give medvind for Preppers-bevægelsen, der er kommet til Sverige fra USA. Ellers tænker jeg, at den vil ligge rundt omkring på kaminhylder og samle støv og indimellem minde os om den kolde krig og tidligere tider,” siger Anders Sannerstedt.