Bør en minister kende baggrunden for alle de mennesker, vedkommende møder til arrangementer i private og politiske sammenhænge?
Det spørgsmål drøfter svenskerne, efter at den tyrkiskfødte boligminister Mehmet Kaplan er blevet afsløret i at have deltaget ved et middagsselskab med både højreekstreme og islamister sidste sommer.
Middagen blev arrangeret af den tyrkiske forening Tümsiad, og flere kendte højreekstremister deltog: formanden for den tyrkiske ultra- nationalistiske gruppe De Grå Ulve og den tidligere næstformand i Turkiska Riksförbundet Barbaros Leylani.
Han er i denne uge trådt tilbage, efter at han sidste weekend råbte ”død over de armenske hunde” ved en demonstration i Stockholm. Ifølge tv-stationen SVT var repræsentanter for den islamiske organisation Milli Görüs også tilstede ved middagen, og Kaplan skal desuden have mødtes med dem ved flere andre lejligheder.
Statsminister Stefan Löfven kritiserer boligministerens dømmekraft, mens Kaplan forsvarer sig med, at han ikke var klar over, at han skulle til middag med højreradikale. Hvad angår islamisterne, tager han afstand fra deres holdninger, men fortæller, at Milli Görüs er en del af det gængse tyrkiske miljø.
”Set i bagspejlet er jeg selvkritisk, jeg bør undersøge alle. Det er altid lettere at være bagklog,” siger han til SVT.
Kaplan er i disse dage Sveriges måske mest omstridte mand, og det er endnu usikkert, om han kommer til at overleve som minister.
Torbjörn Tännsjö, der er professor i filosofi ved Stockholms universitet, mener, at medierne overdriver sagen. Han påpeger, at det massive fokus udstiller de urimelige krav, der stilles til politikerne.
”Overreaktionen blandt medierne skyldes en politisk korrekt kultur, hvor politikerne ikke må lave det mindste fejltrin og er under konstant observation. Der ligger en væsenlig debat om forventninger til politikeres moral, som jeg håber bliver taget op, når skandalen er ovre, ” siger Torbjörn Tännsjö.
Han mener ikke, at Kaplan har gjort noget forkert, så længe han ikke har deltaget i politiske møder hos islamister eller højreradikale.
”En af de vigtigste opgaver som politiker er at møde mennesker og drøfte sager – også med folk, man er rygende uenig med. Derfor er det dybt ulykkeligt, hvis det ender med, at politikerne ikke tør møde mennesker med andre holdninger. Vi ønsker jo, at politikerne kender modargumenter,” forklarer professoren.
Helena Wockelberg, der er lektor i statskundskab ved Uppsala universitet, mener modsat Tännsjö godt, at man kan forvente, at politikere har styr på alle dem, de mødes med.
”Det er vigtigt for politikere at tale med mennesker, og derfor er det en væsentlig kompetence at kunne afgøre, hvilke sammenhænge man ikke skal deltage i. Man skal have styr på, hvem man kan sættes i forbindelse med,” siger hun.
Marja Lemne, der er lektor i statskundskab ved Stockholms universitet, mener, at det ikke kun, det er tiltroen til Kaplan, der lider nu.
”Han har et stort moralsk problem. Men når vi nu har et meget højt sikkerhedsniveau, kan man også spørge sig selv, hvorfor sikkerhedstjenesten ikke advarede Kaplan om, at der kom radikalister. Vi har trods alt fået både en udenrigsminister og en statsminister dræbt de seneste 30 år,” siger hun med henvisning til drabene på Anna Lindh i 2003 og Olof Palme i 1986.