Svensk regering kritiseres for ikke at tage ansvar i flygtningekrisen

Mens flygtninge strømmer ind over landets grænser, presses boligsituationen og økonomien, og vilkårene for de nytilkomne forringes

Flygtningekrisen var hovedemnet ved gårsdagens partilederdebat i Rigsdagen, hvor Sverigedemokraternes Jimmie Åkesson langede ud efter Stefan Löfven for ikke at kunne svare på, hvordan der skal findes arbejde til de nytilkomne.
Flygtningekrisen var hovedemnet ved gårsdagens partilederdebat i Rigsdagen, hvor Sverigedemokraternes Jimmie Åkesson langede ud efter Stefan Löfven for ikke at kunne svare på, hvordan der skal findes arbejde til de nytilkomne. Foto: Anders Wiklund/TT.

I takt med at flere og flere flygtninge er ankommet til Sverige den seneste tid, er debatten om, hvordan man skal klare de økonomiske og sociale udfordringer, vokset.

Men mens regeringen ikke klandres for ikke at have forudset det store antal flygtninge, kritiseres Sveriges politiske ledelse nu for ikke at tage ansvar for at finde de nødvendige løsninger til at håndtere tilstrømningen.

Sveriges udlændingestyrelse, Migrationsverket, har advaret om manglende ressourcer længe. Og flere kommuner har sagt, at man ikke kan finde boliger eller penge til at håndtere krisen, samtidig med at vilkårene for asylsøgerne forringes som følge af plads- og ressourcemangel.

I Svenska Dagbladet kritiserer debattøren Alexandra Ivanov regeringen for manglende handlekraft og roser Tyskland for at have gennemført en national fordelingsplan for asylsøgere.

”De har en lignende udfordring. De står over for svære beslutninger og har langtfra alle svar, men de har i hvert fald en realistisk og gennemarbejdet plan (“) De fokuserer på sprogkundskaber, arbejde og demokratiske værdier, og hvordan de nytilkomne konkret skal deltage,” skriver hun.

Også Åsa Dufbäck, der er pladschef på et privat modtagelsescenter, er utilfreds med regeringen. Hun mener, at man gør for lidt for at lære asylsøgere svensk, og efterspørger, at man ikke kun giver dem tag over hovedet.

”Flygtningene får minimal hjælp (“) De må stort set klare sig selv i et fremmed land med et sprog, de ikke kender. På den måde skaber man subkulturer og frustration. De bliver deprimerede og stressede og ved ikke, hvem de skal henvende sig til. Det koster samfundet mange penge og øger fremmedfjendtligheden,” skriver hun i Dagens Nyheter.

Regeringens løsning på krisen er indtil videre blandt andet at tvinge kommunerne til at betale, hvilket vil medføre skattestigninger. I alt regner man med, at udgifterne til migrationsområdet i år vil ende på omkring 14 milliarder danske kroner mod 10 milliarder kroner sidste år.

Desuden har statsminister Stefan Löfven (S) lagt op til, at man indfører en mere effektiv sagsbehandling, så asylsøgere fra såkaldt sikre lande hurtigt sendes tilbage.

Flygtningekrisen var hovedemnet ved gårsdagens partilederdebat i Rigsdagen, hvor Sverigedemokraternes Jimmie Åkesson langede ud efter Stefan Löfven for ikke at kunne svare på, hvordan der skal findes arbejde til de nytilkomne.

For at Löfven overhovedet skal kunne gennemføre en flygtningeplan, er han dog nødt til at finde flertal hen over den politiske midte.

Löfven får dog store problemer med at finde fælles fodslag med det største borgerlige parti, Moderaterne, medmindre han vil acceptere stramninger af flygtningepolitikken. Det vurderer Svenska Dagbladets politiske analytiker Göran Eriksson.

”Regeringen er hårdt presset af Moderaterne, der vil indføre midlertidig opholdstilladelse og grænsekontrol for at sikre, hvem der kommer. De vil have langsigtede planer for at finde arbejde til flygtningene og vil ikke hæve skatterne for at betale for krisen. Derfor er der meget langt til en fælles plan, mens kritikken af Löfven stiger i takt med asyltilstrømningen,” siger han.

Eriksson vurderer, at Löfven med tiden kan blive tvunget til at give sig.

”Formelt set sker der ikke noget, hvis aftalen glipper, men på et tidspunkt er han nødt til at reagere. Hvis ikke de borgerlige er tilfredse, risikerer Löfven, at finanslovsforslaget bliver stemt ned næste år,” siger han med henvisning til, at regeringen ikke har flertal i Rigsdagen.