Sveriges udlændingepolitiske opgør: Skal vi være som Danmark?

Et loft over antal asylansøgere kan snart blive realitet i Sverige. Men en regeringskrise truer, hvis Socialdemokratiet går med på borgerlige partiers krav

”Tidligere sagde vi, at vi ikke ville diskutere antal (asylansøgere, red.), og at vi ikke ville være som Danmark. Men nu skal vi snart have et loft over indvandringen med netop det formål at blive mere som Danmark,” konkluderede Expressens kommentator Viktor Barth-Kron, da han forleden opsummerede de seneste ugers intense udlændingedebat i Sverige. Arkivfoto.
”Tidligere sagde vi, at vi ikke ville diskutere antal (asylansøgere, red.), og at vi ikke ville være som Danmark. Men nu skal vi snart have et loft over indvandringen med netop det formål at blive mere som Danmark,” konkluderede Expressens kommentator Viktor Barth-Kron, da han forleden opsummerede de seneste ugers intense udlændingedebat i Sverige. Arkivfoto. Foto: Simon Læssøe/Ritzau Scanpix.

Skal Sverige indføre et loft over antallet af mennesker, man fremover vil tildele asyl?

Det er spørgsmålet, som i disse uger truer med at sprænge den svenske regering, og som potentielt kan føre til et markant skifte i Sveriges kurs på udlændingeområdet.

”Tidligere sagde vi, at vi ikke ville diskutere antal, og at vi ikke ville være som Danmark. Men nu skal vi snart have et loft over indvandringen med netop det formål at blive mere som Danmark,” konkluderede Expressens kommentator Viktor Barth-Kron, da han forleden opsummerede de seneste ugers intense udlændingedebat.

Forløbet, der ifølge politisk redaktør på Aftonbladet Anders Lindberg har potentialet til ”at forandre svensk migrationspolitik fundamentalt”, tog sin begyndelse i juni sidste år. Her nedsatte den svenske regering en migrationskomité, hvis opdrag var at se nærmere på fremtidens svenske asyllovgivning. Men komitéen, som udover eksperter består af medlemmer fra samtlige rigsdagspartier, har hidtil ikke kunnet enes. Og nu, da forhandlingerne er på vej ind i sin afgørende fase, er asylretten blevet det afgørende stridspunkt:

”Moderaterne kræver et loft over antallet af asylansøgere, hvilket Socialdemokratiet ser ud til at acceptere. De bruger nogle lidt andre ord, men grundlæggende virker de enige i det principielle i forslaget. Men hvis Socialdemokratiet tilslutter sig et flertal hen over midten, indebærer det samtidig en reel risiko for, at Miljøpartiet udløser en regeringskrise, fordi man er lodret imod stramningerne,” siger Anders Lindberg.

I Aftonbladet har 48 medlemmer af Miljøpartiet kaldt det potentielt forestående opgør med asylretten for ”umenneskeligt”. Sætter man først et loft over antallet af asylansøgere, bryder man med det fundamentale princip om alle menneskers ret til at søge beskyttelse, argumenterede de i indlægget.

På et pressemøde forsøgte statsminister Stefan Löfven i tirsdags at gyde olie på vandene. Og selvom han flere gange understregede, at man håber at nå frem til en model, som alle partier kan tilslutte sig, måtte den socialdemokratiske leder erkende, at de to regeringspartier ”har forskellige opfattelser”.

Stridighederne om asylpolitikken findes dog også internt i Socialdemokratiet, og Aftonbladet kunne i går fortælle, at flere socialdemokrater agter at stemme imod migrationskomitéens forslag, hvis det rummer et opgør med asylretten.

”Man kan gå på kompromis med mange ting i politik, men de grundlæggende principper om menneskers rettigheder må beskyttes. Og her bliver vores holdning til flygtninge den store test,” lød det eksempelvis fra rigsdagsmedlemmerne Elin Lundgren og Thomas Hammarberg.

Migrationskomitéens forslag til ny lovgivning præsenteres den 15. august, og Aftonbladets Anders Lindberg understreger, at meget kan forandre sig hen over sommeren. Men skulle den øjeblikkelige udlændingepolitiske forbrødring mellem Socialdemokratiet og Moderaterne stå til troende, vil det faktisk ikke være et nybrud i svensk politik, understreger han. Snarere tværtimod:

”Indtil Sverigedemokraterne kom i Rigsdagen i 2010, eksisterede den såkaldte jernakse mellem de to magtpartier henover midten. Man ville have ro om udlændingepolitikken, og førend de liberale og venstreorienterede partier fik indflydelse på området, var Socialdemokratiet forholdsvis kritisk over for indvandring. På den måde vil et udlændingepolitisk kompromis faktisk være en tilbagevenden til det, som i mange år var normaltilstanden i svensk politik,” siger han.

I Expressen argumenterer lederskribent Anna Dahlberg for, at statsminister Löfven bør udnytte chancen for at stramme udlændingepolitikken, nu da kun de to partier yderst til venstre er imod. For Sveriges skyld, men også fordi socialdemokraterne ellers risikerer ”fortsat at bløde vælgere til Sverigedemokraterne, så snart coronakrisen er forbi”.

Det er dog ikke givet, at Löfven kan hente stemmer tilbage fra Sverigedemokraterne ved at stramme udlændingepolitikken, vurderer Anders Lindberg.

”Problemet er, at han nok kan gå i Mette Frederiksens (S) fodspor, når det handler om at rykke til højre på udlændingepolitikken. Men Frederiksens succes er samtidig betinget af, at hun også er rykket til venstre på fordelingspolitikken, og det kan Stefan Löfven ikke i samme omfang. Han er bundet af sine støttepartier, der kræver en liberal, økonomisk politik, og derfor kan han have svært ved at kapre de vælgere tilbage, som både er optaget af indvandring og velfærd,” siger den politiske redaktør.