Svensk protestparti varmer op til jordskredssejr

Sverigedemokraterne står i flere undersøgelser til at blive det største parti ved rigsdagsvalget i september, mens Socialdemokraterne kan få det dårligste valg nogensinde. Hvis tendensen holder, vil valget sprede bekymring i resten af Europa, vurderer lektor

Sverigedemokraterne er i en position, hvor de kæmper med Socialdemokraterne om at blive landet største parti.
Sverigedemokraterne er i en position, hvor de kæmper med Socialdemokraterne om at blive landet største parti. Foto: Fredrik Persson/Ritzau Scanpix.

Selvom svenskerne først går til valg om mere end 10 uger, tyder meget på, at rigsdagsvalget den 9. september kan gå over i historien som en skelsættende lussing til de etablerede partier, der ifølge kritikerne bærer ansvaret for Sveriges udfordringer på integrations- og indvandringsområdet. Modsat går det strygende for Sverigedemokraterne (SD), der længe har været henvist til sidelinjen, men som nu ifølge iagttagere og meningsmålinger kan blive landets største parti.

I det norske analyseinstitut Sentios seneste måling står partiet til 26,1 procents vælgertilslutning, mens SD kravler helt op på 28,5 procent i Yougovs juni-måling. I begge undersøgelser har partiet et pænt forspring ned til de regerende socialdemokrater, der står til opbakning fra kun 21,7 procent af vælgerne hos Sentio og 22 procent hos Yougov. SD fik 12,9 procent og Socialdemokraterne 31 procent af stemmerne ved valget i 2014.

”Det er en drømmesituation så tæt på et valg,” siger Sverigedemokraternes partisekretærer, Richard Jomshof, til den svenske avis Metro.

Præcis hvilke konsekvenser det vil få, hvis SD bliver størst, er uklart, fordi ingen af de øvrige partier ønsker at danne regering med SD, men ifølge Göran Eriksson, der er politisk analytiker ved Svenska Dagbladet, er meningsmålingerne et klart signal.

”Hvis tendensen holder, bliver det et historisk jordskredsvalg, der vil forandre svensk politik i grundvolden,” siger han.

Meningsmålingerne fra Sentio og Yougov er omdiskuterede i Sverige, fordi de begge bygger på besvarelser fra internetpaneler, men i de øvrige rundspørger står partiet også til at klare sig fremragende. Flere steder står det til opbakning fra omkring 20 procent af vælgerne, men Socialdemokraterne står i de resterende undersøgelser til at kunne holde SD stangen.

Andrej Kokkonen, der er ph.d. i statskundskab ved Göteborgs universitet, mener ikke, at man skal lægge for meget i, at SD står til at blive det største parti hos Yougov og Sentio, men vurderer, at det sagtens kan ske.

”Sverigedemokraterne er i en position, hvor de kæmper med Socialdemokraterne om at blive landets største. De udgør en tredje fløj i svensk politik, og fra vælgerne er opbakningen et signal om en meget dyb utilfredshed,” siger han.

SD har ellers på det seneste været belastet af afsløringer af, at flere af partiets medlemmer har haft kontakt til højreradikale organisationer. Desuden skabte Björn Söder, der er anden næstformand for Rigsdagen, for nylig debat om, hvorvidt jøder og samer kan anses for at være svenske. Flere iagttagere spår dog, at det ikke vil betyde det store, så længe partiets øverste ledelse ikke bliver ramt af skandaler.

Imens går det elendigt for statsminister Stefan Löfven og Socialdemokraterne, der ifølge Andrej Kokkonen meget vel kan ende med det dårligste resultat nogensinde. Og det udstiller i forskerens øjne, at store dele af befolkningen har mistet tilliden til establishmentet.

”Indvandringen og integrationen står øverst på dagsordenen og er årsagen til, at SD går frem. Socialdemokraterne har forsøgt at løfte de temaer i valgkampen, men er dybt splittet, og deres modstridende toner gør, at de taber vælgere til begge sider,” siger han.

Marja Lemne, der er lektor i statskundskab ved Södertörns högskola, mener, at det vil skabe reaktioner i resten af Europa, hvis SD’s fremgang holder stik.

”Der går en strøm af utilfredshed med de gamle partier igennem Europa, og det vil puste til den bekymring, hvis SD bliver størst,” siger hun.

Forklaringen på at så mange svenskere overvejer at stemme på partiet, er i hendes øjne en kombination af utilfredshed med indvandringspolitikken og uro over velfærdsstatens fremtid.

”De føler, at de andre partier ikke vil tale kritisk om indvandring, og selvom velfærdsområdet ikke dominerer i valgkampen, spiller det en stor rolle i baggrunden. Mange indvandrere er arbejdsløse, hvilket er en udgift for staten, og samtidig ser man, at plejehjem lukker, og folk frygter, hvad der skal ske, når de bliver ældre,” siger Marja Lemne.