Hvis der er noget, der med sikkerhed kan få svenskerne op i det røde felt, er det debatten om køn, seksualitet og børn, hvor mange er tilhængere af en fri, mangfoldig kultur med han, hun og det kønsneutrale hen i flere svenske børnehaver.
I forbindelse med årets julekalender på stats-tv, SVT, har svenskerne dog reageret noget mere konservativt end sædvanligt. Flere forældre klager over en scene i ”Tusind år til juleaften”, der forestiller en hippie-far, som foran fnisende børn læser op om kønsorganer, og hvordan man har sex.
”Det kan godt være, at I på SVT mener, at det er en god idé at vise, hvordan det var i 1970'erne, men er det ikke meningen, at en julekalender er rettet mod børn? (“) Behøver vi nu også aldersgrænse på julekalenderen?”, spørger en bruger på SVT's side på Facebook, hvor klippet har fået over 400 kommentarer.
Helena Olofsdotter Sten-söta, der er seniorlektor med speciale i etik og køn på Göteborgs universitet, mener ikke, at de kritiske reaktioner nødvendigvis er en modsætning til det ellers frie og grænsesøgende forhold til køns- og seksualnormer.
”Nogle kalder det nymoralisme, men jeg mener ikke, at det er mærkeligt, at man diskuterer, hvordan og hvornår børn og teenagere skal lære om voksenleg og seksualiseres, og om ikke det i dag sker for tidligt,” siger hun.
Helena Olofsdotter Sten-söta peger desuden på, at muslimske kvinders brug af slør kan være medvirkende til, at nogle svenskere vælger at dække sig mere til end tidligere, og at det kan virke afsmittende på den generelle indstilling til sex, samfund og kultur.
”Vi har en stor gruppe indvandrere, der klæder sig mere tildækket og har mindre bar hud. Deres tilstedeværelse bidrager til, at debatten forandres, og synet bliver mere beskyttende over for kroppen,” siger hun.
”Tusind år til juleaften” udspiller sig fra 1015 til 2015, hvor julekalenderen i dokumentarisk stil tager børn med på en tidsrejse og viser, hvordan det var at leve i de forskellige tidsaldre.
Afsnittet med scenen fra 1970'erne, hvor den frigjorte far med et glas rødvin læser op, er endnu ikke sendt, men også de andre afsnit har fået en hård medfart, hvilket der er tradition for.
Her går kritikken først og fremmest på, at serien er kedelig, fordi sne og julestemning er erstattet af historisk dannelse, fortæller Johanna Hagström, der er fast anmelder af SVT's julekalender for Göteborgs-Posten.
”Det er nærmest blevet en del af den svenske juledramaturgi, at der mindst skal komme én seerstorm. Folk er besat af, hvad man kan vise børn, og det er jo, fordi det også handler om opdragelse og udfordrer forældrenes holdninger og måske dårlige samvittighed over ting, de ikke er gode til,” siger hun.
Johanna Hagström mener, at kritikken af serien udstiller en tendens i svenskernes forhold til krop og seksualitet i kulturen.
”Der findes en helt klar bølge af nymoralisering, der ikke har noget med religion eller politiske fløje at gøre, men er en del af en større samfundsdiskussion om den massive eksponering af sex og perfekte nøgne kroppe i offentligheden. På den ene side er der dem, der søger tilbage mod frigjorthed, og på den anden side er der nogle, der lukker i,” siger hun.