Svenske partiledere nærmer sig plankens yderste trin

Meget tyder på et svensk nyvalg, efter at Stefan Löfven som ventet tabte afstemning i Rigsdagen. Sverigedemokraterne håber på, at en ny konservativ alliance, der i undersøgelse er et mandat fra flertal, kan være på vej

Strategen Stefan Löfven, der gennem sine første fire år som statsminister klarede sig igennem adskillige kriser og i 2015 regerede på en borgerlig finanslov, lader i denne omgang til at have læst folkestemningen eller i hvert fald politikernes opfattelse af folkestemningen forkert.
Strategen Stefan Löfven, der gennem sine første fire år som statsminister klarede sig igennem adskillige kriser og i 2015 regerede på en borgerlig finanslov, lader i denne omgang til at have læst folkestemningen eller i hvert fald politikernes opfattelse af folkestemningen forkert. Foto: Henrik Montgomery/Ritzau Scanpix

Julefreden når næppe at sænke sig over den fungerende svenske statsminister, Stefan Löfven, og hans socialdemokrater, der nu for anden gang siden valget 9. september har tabt en statsministerafstemning. I Rigsdagen stemte kun 116 parlamentarikere fredag morgen for ham, mens 200 stemte imod. Den tidligere fagforeningschef er ellers kendt for sine forhandlingsevner, men i denne omgang rakte det ikke.

”Hvis partierne vælger nyvalg fremfor at agere, så Sverige får en ny regering, vil jeg ikke stå i vejen for dem. Min bedømmelse er, at jeg nu bør gå i gang med forberedende foranstaltninger,” sagde Rigsdagens borgerlige formand, Andreas Norlén, efter afstemningen.

Det liberale Centerpartiet, der længe har lignet den afgørende brik til at åbne den fastlåste situation, har givet Löfven den kolde skulder, da Socialdemokraterne indtil videre angiveligt kun har villet forhandle om en regering, hvor Löfven bliver statsminister.

For mange synes krisen unødvendigt langstrakt, men der er et par gode grunde til, at regeringsfarcen ser ud til at fortsætte på den anden side af nytår. Eftersom et flertal af partierne ikke vil samarbejde med Sverigedemokraterne (SD), er den eneste løsning lige nu en koalition mellem de borgerlige og venstrefløjen. For at det skal kunne lade sig gøre, må partierne dog gå på kompromis og lade den modsatte part få betydelig politisk indflydelse. Og indtil videre er vurderingen, at det vil være for dyrt for partiernes troværdighed.

Det betyder, at de hårdt prøvede svenskere meget vel kan ende med mindst endnu en tabt statsministerafstemning, før partierne tør danne en koalitionsregering. Og at Sverige skal køres helt ud på plankens yderste trin med udsigt til nyvalg, før partilederne føler, at de faktisk kan vinde folkelig opbakning ved at danne en koalition på tværs af de politiske fløje.

Strategen Stefan Löfven, der gennem sine første fire år som statsminister klarede sig igennem adskillige kriser og i 2015 regerede på en borgerlig finanslov, lader i denne omgang til at have læst folkestemningen eller i hvert fald politikernes opfattelse af folkestemningen forkert.

I forbindelse med onsdagens afstemning om finansloven præsenterede hans midlertidige regering et forslag, der i vid udstrækning var blottet for partipolitiske markeringer. Han argumenterede for, at tiden er inde til at lægge de politiske skel bag sig og i samlet flok gøre alt for at undgå, at Sverigedemokraterne får indflydelse. Modsat Löfvens ønske endte det dog med, at det borgerlige finanslovsforslag fremsat af Moderaterne og Kristendemokraterne fik flere stemmer end hans eget – med Sverigedemokraternes opbakning.

Det betyder, at han nu som fungerende statsminister igen ser ud til at gå ind i en periode, hvor han skal regere med en borgerlig finanslov.

Og måske endnu mere alvorligt for ham, er det, at der muligvis tegner sig en ny konservativ alliance i svensk politik bestående af trekløveret Moderaterne, Kristendemokraterne og Sverigedemokraterne. Analyseinstituttet Inizios seneste måling viser, at flest svenskere ønsker sig en regering bestående af netop de tre partier. Nemlig 23 procent mod 17 procent i august.

SD og partileder Jimmie Åkessons årelange store drøm er netop, at partiet på linje med Dansk Folkeparti og norske Fremskridtspartiet kan indgå i et partnerskab med de store partier til højre for midten.

Det er dog ikke mejslet i granit, at det er den vej, Sverige langsomt er ved at begive sig ud på, fordi et nyvalg meget vel kan vende krigslykken for Löfven, så han kan træde frem som den store, samlende statsmand i nødens stund. Men hvis et kommende valg ender, som analyseinstituttet Inizios seneste meningsmåling spår, vil Miljøpartiet og Liberalerne ryge ud af Rigsdagen, mens trekløveret Moderaterne, Kristendemokraterne og SD vil få 174 af i alt 349 mandater. Det er et mandat fra flertal til SD’s drømmealliance.

Selvom Inizios måling er en blandt mange, må det give alvorlige panderynker hos de øvrige partier, hvis der tegner sig en tendens.

Indtil videre er Moderaternes og Kristendemokraternes flirt med Jimmie Åkesson begrænset til at acceptere hans støtte, men da der skulle stemmes om finansloven i onsdags, viste den måske kommende alliance sig som den stærkeste i svensk politik.