Prøv avisen

Unge kriminelle holder Sverige i et jerngreb

Natten til torsdag blev der igen sat ild til biler i den skånske universitetsby Lund. Sommeren har i en række svenske byer været præget af kriminalitet. – Foto: Andreas Hillergren/TT/Ritzau Scanpix

Natten til torsdag eksploderede endnu en bombe i et boligområde i Malmø, mens biler på ny blev sat i brand i Lund. Sommeren i Sverige har været præget af skyderier og eksplosioner, og i store svenske byer tør indbyggere ikke gå ud efter mørkets frembrud. Politikerne peger fingre, mens det kniber med løsningerne. Hvad er der galt i Sverige?

Om formiddagen den 10. juni hastede politiet i Malmø til centralstationen. En mand hævdede at have sprængstoffer og våben i sin taske. Politiet skød ham i begge ben.

Få timer senere, omkring klokken et, hørte vidner to smæld, hvorefter en bil gassede op. En 25-årig mand var blevet skudt og dræbt foran et socialkontor i det sydvestlige Malmø.

Om aftenen, i et andet boligområde et kvarters gang væk, blev to personer beskudt, førend to kraftige eksplosioner i Rosengård-kvarteret og foran en natklub i centrum rundede døgnet af i Sveriges tredjestørste by.

Få uger senere udspillede et lignende scenarie sig i Stockholm. Tre forskellige banderelaterede skyderier i tre forskellige forstæder i løbet af ganske få timer. To mænd mistede livet det pågældende døgn, og dermed kom antallet af skuddræbte i hovedstaden op på 11 alene i år.

Skyderierne i Stockholm fandt sted, samtidig med at toppolitikerne var samlet til det svenske folkemøde, Almedalsveckan på Gotland. Her betegnede oppositionsleder og formand for Moderaterne, Ulf Kristersson, den aktuelle situation som ”ekstrem for et land, der ikke er i krig.” Ifølge den svenske rigspolitichef, Anders Thornberg, har hverken Kristersson eller resten af Sverige dog udsigt til forandringer lige foreløbigt.

”Skyderierne og den grove vold kan komme til at fortsætte,” lød politichefens vurdering i avisen Aftonbladet.

Problemerne stikker ifølge Thornberg så dybt, at hver gang, et bandemedlem bliver dræbt, står der 10-15 nye klar til at tage over:

”Derfor mener vi, at det her kan fortsætte fem-ti år i de særligt udsatte områder”.

Og politichefen ser ud til at få ret i sin profeti.

Bomberne sprænger fortsat, og i midten af juli blev en 18-årig mand stukket ihjel i Göteborg. Aftonbladet talte dagen derpå med lokale indbyggere, der føler sig mere og mere utrygge.

”Det er forfærdeligt. Tidligere var det ét mord om sommeren. Da blev det betragtet som opsigtsvækkende. Nu er det et mord hver dag,” fortalte 70-årige Gun Lorentzon, der ikke længere tør bevæge sig rundt i centrum af Sveriges næststørste by om aftenen.

Og selvom statistikken taler et knap så dramatisk sprog, har sommeren i en række større svenske byer stået i kriminalitetens tegn.

Alene i år har der været mere end 20 eksplosioner i Malmø, senest natten til torsdag. De foregående nætter er biler blevet brændt af i både Malmø, Trelleborg og Lund. I netop Lund blev der i løbet af de fem første dage i juli sat ild til biler hver eneste nat, hvilket fik forfatteren Björn Ranelid til i avisen Expressen at konkludere, at ”Sverige befinder sig i en krigssituation”.

Men hvordan kan det være, at skyderier, påsatte brande og eksplosioner er blevet hverdag i vores naboland?

Svaret afhænger i høj grad af, hvem man spørger, men de fleste iagttagere er enige om, at kampen om det lukrative narkotikamarked er en væsentlig del af forklaringen på den organiserede kriminalitets udbredelse.

Lars Åberg, mangeårig journalist og forfatter til en række bøger om udviklingen i Sverige og ikke mindst hjembyen Malmø, fortæller, at narkotikaen fungerer som bindeled mellem de svenske bander og de internationale forbrydernetværk, som løbende har etableret sig i de større byer.

”Med sine åbne grænser og generøse offentlige ydelser har Sverige været et fremragende sted for dem, der ønskede at tage hertil for at etablere kriminelle aktiviteter. Selvom statistikken er nuanceret – og ikke mindst politisk følsom – er det en kendsgerning, at det meste af den grove kriminalitet udføres af mænd med udenlandsk baggrund,” siger han.

”Og de parallelle samfund, der er opstået i flere byer, er en perfekt grobund for bandeaktiviteter. Flertalssamfundet har ikke føling med, hvad der foregår, og retssystemet har mistet en stor del af kontrollen i områderne, hvorfra de unge rekrutteres til kriminelle miljøer,” tilføjer han.

Hos Sveriges kriminalpræventive råd, Brå, er vurderingen, at det kan være få, interne konflikter banderne imellem, som i disse måneder eskalerer.

”Forskningen viser, at hvis der sker et skyderi eller en eksplosion, så er der stor chance for, at noget tilsvarende vil ske kort tid efter. Derfor kan flere skyderier godt være koblet til samme stridighed, fordi ét mord meget hurtigt vil blive forsøgt gengældt,” lyder det fra forskningschef i afdelingen for organiseret kriminalitet, Daniel Vesterhav, i et skriftligt svar.

I marts offentliggjorde Sveriges nationale retsmedicinske center, NFC, nye tal, som viste en stigning på næsten 100 procent i antallet af drab og drabsforsøg med skydevåben fra 2012 til 2017. Det kriminalpræventive råd vurderer, at det hovedsageligt er unge mænd mellem 15 og 29 år, der står bag. Udviklingen har fundet sted parallelt med en stigning i antal af våben i omløb, og ifølge NFC er det mest udbredte våben i de sager, man har undersøgt, automatvåbnet kalasjnikov, også kendt som AK-47.

Våbnene smugles til Sverige fra krigszoner rundt omkring i verden, men hvordan kan det være, at de ender mellem hænderne på unge mænd og teenagere, der opfører sig, som om de befandt sig i hjertet af en væbnet konflikt?

Spørger man Daniel Vesterhav fra Brå, er det først og fremmest unge mænd, som er socioøkonomisk udstødt af samfundet, der opfanges af de kriminelle miljøer i storbyerne.

I en ny undersøgelse, hvor rådet har interviewet 21 unge mænd om deres oplevelser med skyderi i kriminelle miljøer, fortæller de, at konflikterne ofte har rod i narkotikamarkedet eller personlige konflikter. Og er man først blevet en del af en bande, der befinder sig i en verserende konflikt, er det svært at komme ud igen, forklarer Daniel Vesterhav.

”Faktisk ser årsagerne til konflikterne ikke ud til at være så vigtige for de unge. Det centrale er, hvad konsekvenserne vil være, hvis man ikke reagerer på en konfrontation. Personer i det kriminelle miljø overvåger konstant hinanden, og hvis man bemærker, at en person ikke reagerer på en krænkelse, opfattes personen som svag og mister respekt. Skydevåben bliver derfor en metode til at forsvare og styrke sin position i hierarkierne,” fortæller han.

”Dem, vi talte med, beskrev skyderierne som en form for investering i deres kriminelle karriere.”

Samtidig understreger Daniel Vesterhav, at volden i de kriminelle miljøer har undergået en ”inflationsproces”. Volden er blevet grovere, og skal man stige i graderne eller bare overleve, skal morgendagens aktion være voldsommere end gårsdagens.

Kriminalitetsspiralen er åbenbar, men hvem bærer ansvaret for, at situationen er nået dertil? Ifølge forfatter Lars Åberg er svaret åbenbart: politikerne.

”Udviklingen har foregået i flere årtier, og den er godt beskrevet. Ikke desto mindre er problemerne blevet fornægtet og ignoreret fra højeste sted,” mener han.

En tur gennem de svenske medier afslører dog, at det ikke er, fordi udfordringerne forties. Særligt siden flygtningekrisen i 2015, hvor Sverige modtog næstflest asylansøgere i EU, har man diskuteret eventuelle sammenhænge mellem en lempelig udlændingepolitik og en stigning i eksempelvis vold og voldtægter. I Sverige laver man ikke den slags statistik, men på det for nyligt overståede svenske folkemøde var kriminalitet og multikultur et tema i flere partiledertaler, fortæller seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier, Diis, og ekspert i svenske samfundsforhold Hans Mouritzen.

”Alle de borgerlige partier såvel som Socialdemokratiet og ikke mindst Sverigedemokraterne kræver, at der bliver taget kraftige forholdsregler, og alle støtter en mandskabsforøgelse af politiet,” siger han.

Og få dage efter, de borgerlige havde kritiseret regeringen for at have tabt kontrollen med Sveriges udvikling, præsenterede den socialdemokratiske indenrigsminister Mikael Damberg en række initiativer for at komme kriminaliteten til livs. Højere straffe og bedre muligheder for at få folk dømt, blandt andet.

Ifølge det kriminalpræventive råd, Brå, bør man ligeledes satse på at skabe alternativer til banderne, investere i de socialt udsatte boligområder og begrænse adgangen til narko og våben. Det er der bare ikke politisk gennemslagskraft i, vurderer Hans Mouritzen:

”Målingerne viser med al tydelighed, at de partier, som råber højest om at slå hårdt ned på kriminalitet, og som ønsker en mere restriktiv udlændingepolitik, får større opbakning. Sverigedemokraternes kongstanke er, at den kriminalitet, Sverige i disse år oplever, er et såkaldt importeret problem. Og det er der angiveligt en voksende del af befolkningen, som kan nikke genkendende til.”

Hos politiet har man flere gange udtrykt ønske om flere ressourcer, selvom det alene ikke kan gøre det, som Anders Thornberg forklarede til Aftonbladet i begyndelsen af juli. Ifølge rigspolitichefen er det hele samfundets ansvar at mindske tilstrømningen af kriminelle grupper.

Uanset om det lykkes at stoppe udefrakommende kriminelle, er der dog rigeligt med problemer inden for landets grænser at tage hånd om, mener Lars Åberg. Og det handler ikke kun om hårdkogte bander og automatvåben.

Fra 2011 til 2017 steg antallet af anmeldte voldtægter med næsten 21 procent, og i juni kunne Expressen afsløre, hvordan offentligt ansatte som hjemmeplejere og redningspersonale havde fået nye retningslinjer, som skulle øge trygheden på jobbet i belastede områder. I 2017 offentliggjorde politiet en rapport, hvoraf det fremgik, at der fandtes 60 udsatte områder i landet. I flere af dem er det kun muligt for eksempelvis brandvæsen eller ambulancereddere at arbejde, hvis det sker under politibeskyttelse.

Ifølge Lars Åberg er udfordringerne så omfattende, at det undergraver sammenhængskraften i landet.

”Selvfølgelig påvirkes samfundet negativt! Undersøgelser viser med al tydelighed, at tilliden og trygheden falder. Samtidig oplever vi, at centrale sociale funktioner – skole, sundhedsvæsen, retsvæsenet – fungerer dårligere. Vi stoler ikke længere på samfundets bærende institutioner, og det fører til fragmentering og i sidste ende også en modvilje mod at betale skat til et system, der ikke fungerer som forventet,” siger han.

Selv vægrer han sig mod at komme med løsningsforslag. Det er politikernes bord, mener han. Og så alligevel. Fik han en masse penge mellem hænderne og lov at bestemme for en stund, skulle migrationspolitikken udformes ”mere ansvarligt” og velfærdsstaten renoveres.

”Og så skulle så mange penge som muligt bruges på skolerne, på vores fremtid,” siger han.

Den svenske rigspolitichef, Anders Thornberg, advarer om, at volden og skyderierne i de belastede områder risikerer at fortsætte de næste 5-10 år. Så sent som i torsdags måtte politiet rykke ud og sikre et område i Rosengård-bydelen i Malmø efter nok en eksplosion. – Foto: Andreas Hillergren/TT/Ritzau Scanpix