Skal man redigere i fortiden, så den passer til nutidens forestillinger om kønnenes ligestilling og have kvoter for, hvor mange konger og dronninger historiebøgerne skal indeholde? Det spørgsmål optager svenskerne, efter at en undersøgelse foretaget af den svenske avis Dagens Nyheter har vist, at kun 13 procent af personerne i historiebøger for folkeskolen er kvinder.
Professor emeritus og ligestillingsforsker Ann-Sofie Ohlander mener, at bøgerne er udemokratiske og kan påvirke pigernes motivation i undervisningen.
”I læreplanerne betones det, at kvinder og børn skal indgå i historieundervisningen (“) Børn er slet ikke med, og man har stadigvæk ikke gjort noget som helst, når det gælder kvinder,” siger hun til Sveriges Radio og peger på, at det særligt bemærkelsesværdige er, at antallet af kvinder daler, jo tættere på nutiden man kommer.
Forlæggeren bag en af de fire undersøgte bøger forsvarer sig med, at forlaget er nødt til at sortere i stoffet, og det derfor er konger, præsidenter og hærførere, der dominerer spalterne på bekostning af kvinderne. Men den udlægning køber undervisningsminister Gustav Fridolin fra det venstreorienterede Miljøpartiet ikke, og han har derfor bedt forlagene om en forklaring.
”Jeg vil høre, hvordan de vil forbedre situationen. Hvis ikke der eksisterer bøger, som lever op til kravene, er det svært at skabe et godt indlæringsmiljø,” siger han til Dagens Nyheter.
Jytte Larsen, kvindehistoriker og seniorforsker ved det danske kvindeforskningscenter Kvinfo, mener, at man også i danske historiebøger bør gøre plads til flere kvinder.
”Det handler om at synliggøre den vigtige rolle, kvinderne har haft. Hvis man vil, kan man sagtens finde kvinder i de historiske kilder og drage deres indflydelse frem,” vurderer Jytte Larsen, der peger på, at argumentet om, at der ikke skulle være plads til kvinderne af hensyn til fortidens mandlige nøglefigurer, er skudt ved siden af.
”Den idé er udtryk for en klassisk patriarkalsk tanke om, at det er mændene, der har drevet samfundene. Tag bare opblomstringen af den nordiske velfærdsmodel. Der var det helt afgørende, at kvinder fik flere rettigheder og kom i arbejde,” siger hun.
Mikael Jalving, historiker og forfatter til bogen ”Absolut Sverige”, er helt uenig og mener, at den svenske debat om kvinderne i historien er udtryk for en syg kultur præget af politisk korrekthed.
”Det er et absurd teater med dén principielle brist, at man vil se bort fra, at menneskehedens historie på godt og ondt har været drevet af mænd. Kvinderne har domineret andre steder. Bare ikke ved verdenshistoriens store begivenheder,” siger han.
”Hvis først man regulerer for køn, er ballet åbent for at vride verdenshistorien, så den passer til dagens idealer,” siger Jalving.
Også Paulina Neuding, chefredaktør på det borgerlige svenske tidsskrift Magasinet Neo, er kritisk over for at tilpasse historien i kønspolitikkens navn.
”Verdenshistorien er ikke kvantitativ og ligestillet, og man kan ikke bare opfinde noget, så det passer os. Vi skal forstå historien, for at vi kan forstå os selv, og der er en risiko for, at forståelsen af kvinders udvikling går tabt, hvis de pludselig skrives ind steder, hvor de reelt ikke har haft en rolle,” siger hun.