Prøv avisen
Svenskerne går til valg

Sådan blev svenskernes åbne hjerter erstattet af lukkede grænser

Efter et år med åbne grænser og stor imødekommenhed over for flygtninge kunne den svenske regering i efteråret 2015 ikke længere presset fra de over hundrede tusinde mennesker, der var ankommet. Det blev besluttet at indføre grænsekontrol, som her ved Hyllie station, i Malmø, hvor svensk politi er mødt op for at kontrollere pas ved toget fra København. - Foto:

Ved valget i 2014 var sloganet, at svenskerne skulle åbne hjerterne, men da migranterne strømmede ind over Sverige, blev åbenheden erstattet af lukkede grænser. I dag har de fleste partier nærmet sig de ellers så forkætrede Sverigedemokrater, men oprøret med fortiden vil præge svensk politik i mange år fremover

Til tonerne af høj popmusik går Moderaternes selvsikre statsminister Fredrik Reinfeldt på talerstolen i det centrale Stockholm. I ugerne forinden har Sverigedemokraterne for første gang for alvor formået at bryde lydmuren i den svenske valgkamp med deres kritiske udlændingepolitik, og samtidig præger billederne af bjærgede flygtninge og migranter i Middelhavet debatten i Sverige. Landet står ved en skillevej, og for den borgerlige statsminister er det altafgørende, at han lukker døren så kraftigt i til Sverigedemokraterne, at deres retorik ikke sætter sig på debatten. Publikum hylder statsministeren gennem de seneste to valgperioder, da han træder frem på scenen og holder sin sommertale en augustdag i 2014, fire uger før valget.

”Jeg beder det svenske folk om tålmodighed og om, at I åbner jeres hjerter for mennesker under stor belastning, der er truet på livet og flygter til Europa, til friheden (…). Vis tolerance, når talen går på, at ’der kommer så mange’, at ’det bliver svært’,” siger den 49-årige politiker med alvor i blikket.

Talen skriver sig hurtigt ind i historiebøgerne som et afgørende øjeblik for svensk politik og har siden både forenet og splittet svenskerne.

Reinfeldts ord vækker begejstring i de følgende måneder, hvor store dele af det svenske samfund er fast besluttet på at følge idéen om at være en humanitær stormagt. Og ifølge Marja Lemne, der er der er lektor i statskundskab ved Södertörns högskola, blev Reinfeldts åbne hjerter bærende for den svenske selvforståelse.

”Det er ikke til at vide, om det var planlagt, at han skulle brænde igennem på den måde, men det fik enormt stor symbolsk værdi som et referencepunkt for, hvordan Sverige skulle møde den verden, vi så omkring os. Det skete samtidig med, at strømmen over Middelhavet tog til, og for mange blev de åbne hjerter et slagord for, at man skulle holde indvandrerkritikerne stangen,” forklarer hun.

Fire uger efter talen taber Reinfeldt valget og bliver erstattet af socialdemokraten Stefan Löfven, der er præget af samme udlændingepolitiske tankegods som forgængeren, men under overfladen lurer en modsatrettet folkestemning, der ved valget den 9. september i år meget vel kan gå hen og vise sig som en jordskredssejr til Sverigedemokraterne. Ved valget i 2014 får partiet 13 procent af stemmerne trods Reinfeldts dundertale, og selvom de ledende politikere forsøger at dæmpe kritikerne fra Sverigedemokraterne, ulmer opgøret.

De første måneder efter valget er Sverige præget af politisk kaos, og kun med nød og næppe får Löfven afværget et omvalg, efter at Sverigedemokraterne i slutningen af 2014 skaber flertal for de borgerliges finanslov. Med flygtningestrømmen, der ruller op gennem Europa i sommeren 2015, bliver det svenske asylsystem presset til randen af kollaps, og efter måneder med beretninger om manglende sengepladser, utilstrækkelig lægehjælp og stressede medarbejdere i udlændingestyrelsen, er det slut den 24. november samme år. Med tårer i øjnene må Miljøpartiets vicestatsminister, Åsa Romson, kapitulere. Sammen med regeringspartnerne fra Socialdemokraterne indfører regeringen udvidet id-kontrol ved grænsen og annoncerer, at Sveriges asylpolitik skal være blandt EU’s strammeste.

”Alting var kaos. Folk lå og sov på perronerne på Stockholms Centralstation, og udlændingestyrelsen var presset langt ud over kapaciteten. Det var uundgåeligt, at Sverige bukkede under. Og selvom folk siden har skændtes om, hvorvidt det var de andre landes skyld, markerede det et skifte i den svenske selvforståelse,” siger Marja Lemne.

Oprindeligt blev de politiske stramninger lanceret som midlertidige, men skiftet er i dag blevet permanent. Man har skærpet reglerne for familiesammenføring, det er blevet markant sværere at få fast opholdstilladelse, og antallet af asylansøgere er bragt ned fra rekordåret 2015’s 163.000 til 27.000 sidste år. Det er i vid udstrækning kun Miljøpartiet og Venstrepartiet, der har holdt fast i fortidens politik, og Stefan Löfven går i år til valg på at reducere antallet af asylansøgere yderligere.

I valgkampen ejer Sverigedemokraterne dog stort set udlændingedagsordenen, som er løbet med hele opmærksomheden de seneste måneder. Og en af årsagerne til partiets førsteret til debatten er ifølge flere iagttagere, at de øvrige partier stadig ikke vil samarbejde med Sverigedemokraterne, som i flere meningsmålinger står til at blive landets største parti. Mange ser det som skadeligt og kontraproduktivt, at de ledende politikere i nogles øjne fortsat ignorerer en stor befolkningsgruppes demokratiske ret til at have indflydelse.

Så på trods af et markant politisk skifte er luften på ingen måde renset i Sverige: De frustrerede indvandringskritikere føler sig stadig undertrykt, og de øvrige partier håber på, at deres strammede kurs er nok til at sætte en stopper for udviklingen, selvom mange meningsmålinger tyder på, at resultatet bliver en lussing til både Moderaterne og Socialdemokraterne.

”Nogle siger: Hvorfor skulle man stemme på de andre partier, når man kan få originalen hos Sverigedemokraterne. Derfor vinder de, nærmest hver gang det handler om udlændingepolitikken, og de andre partier har svært ved at finde et modsvar,” siger Marja Lemne.

Det markante sving til højre for Sveriges største partier har skabt store magtkampe og interne opgør, og de ledende politikere kritiseres for at være hykleriske, fordi de tidligere kritiserede Sverigedemokraternes stramme udlændingepolitik, men nu selv har nærmet sig det omstridte parti, siger Göran von Sydow, der forsker i statskundskab ved det svenske institut for europæiske studier, Sieps:

”Man ændrede politikken for at stoppe flugten til Sverigedemokraterne, hvilket ikke rigtigt virker. Og det er klart, at man får et troværdighedsproblem, når man på kort tid går fra åbne hjerter til en langt strammere politik, som stort set alle har gjort.”

Forskeren vurderer, at ”det store sving”, som udviklingen kaldes i de svenske medier, og den medfølgende debat har ændret svensk politik for bestandig. Der er simpelthen kommet en ny politisk akse til, mener han.

”Før havde vi et langt mere endimensionelt partisystem med økonomiske og sociale spørgsmål. Det har Sverigedemokraterne og flygtningekrisen ændret, så det nu handler om en bredere palet af multikultur, nationalisme og indvandring. Det hele er blevet kastet op i luften, og Sverige ligner nu resten af Europa langt mere,” siger Göran von Sydow.

Joakim Ruist, der er migrationsforsker ved Göteborgs universitet, mener, at den positive symbolværdi, Reinfeldts ord om de åbne hjerter fik for fire år siden, i dag er vendt til en uretfærdig kritik i jagten efter at udpege de ansvarlige for de store integrationsproblemer, landet har.

”Man skal huske, at Sverige i mange år havde stor succes med indvandring fra Balkan, og at problemerne først kom med flygtningestrømmen fra Mellemøsten. Derfor var det først, efter Reinfeldt var gået af, at det reelt gik galt, og han er blevet udpeget som syndebuk, selvom alle de andre dengang mente det samme som ham. Der kører nu en krig om ansvaret, som også rammer på tværs af generationer i partierne og vil fortsætte længe endnu. Folk prøver at vaske deres hænder,” siger han.