Sverige kritiseres for at tie om migranters sexovergreb

Denne sommer har en bølge af seksuelle krænkelser ramt svenske arrangementer. Men migranters andel af forbrydelserne når sjældent offentligheden

Indtil nu har der i sommer været 60 sager om mindre krænkelser og fem anmeldelser af voldtægt ved festivaler, og det er ifølge politiet en enorm forøgelse, da der ellers plejer at være tale om enkeltstående tilfælde. Arkivfoto.
Indtil nu har der i sommer været 60 sager om mindre krænkelser og fem anmeldelser af voldtægt ved festivaler, og det er ifølge politiet en enorm forøgelse, da der ellers plejer at være tale om enkeltstående tilfælde. Arkivfoto. Foto: JackF - Fotolia.

En række overgreb mod kvinder har antændt en ophedet debat i Sverige om mandekultur og indvandreres kvindesyn.

Indtil nu har der i sommer været 60 sager om mindre krænkelser og fem anmeldelser af voldtægt ved festivaler, og det er ifølge politiet en enorm forøgelse, da der ellers plejer at være tale om enkeltstående tilfælde.

Den kedelige udvikling er også at spore andre steder end ved sommerens koncerter. Ifølge en ny rapport fra politiet er antallet af seksuelle overgreb årligt vokset med 25 procent fra 2011 til 2015. Gerningsmænd af udenlandsk herkomst tegner sig ifølge politiet for størstedelen af sagerne i svømmehaller, på gaden, og når det gælder gruppeovergreb. Men disse oplysninger når kun sjældent medierne.

For nylig blev politiet beskyldt for at pålægge udlændinge kollektiv skyld, da man meddelte, at en række migrantdrenge var mistænkt for omkring 30 sager om overgreb under et musikarrangement i Karlstad.

Kun enkelte større medier valgte at omtale de formodede gerningsmænds oprindelse, og efter kritik trak politiet signalementet tilbage. Generelt er det umuligt at gennemskue omfanget, fordi der ikke føres generelle statistikker over kriminelles etnicitet.

I stedet for at undersøge fakta og diskutere løsninger tysser medier og den øvrige offentlighed problemerne ned, mener Aje Carlbom. Han er ph.d. i socialantropologi ved Malmø Universitet med speciale i køn og religiøs identitet.

”Det er en sjældenhed, at politiet oplyser oprindelsen på mistænkte, men når det sker, kommer det ikke frem i medierne. Det skaber mistænkeliggørelse af indvandrere i sager, de slet ikke har noget at gøre med, og det betyder, at man aldrig får en konstruktiv og velinformeret debat,” siger han.

Socialantropologen mener, at den manglende reaktion i medierne og den svenske elite udstiller en dobbeltmoral.

”Vi er et multikulturelt land, men ingen interesserer sig for, hvad konsekvenserne er. Sverige er præget af mangfoldighed, men samme mangfoldighed gør, at nogle kulturer frit kan udøve et kvindesyn, der strider mod svenske værdier,” siger Aje Carlbom.

Ingrid Carlqvist, der er forfatter og senior fellow ved den konservative tænketank Gatestone Institute, er enig i forskerens analyse. Hun er medstifter af Trykkefrihedsselskabet og den stærkt islamkritiske internetside Dispatch International og mener, at man i Sverige alt for sent er begyndt at markere grænserne over for indvandrere.

Og at disse i vid udstrækning har kunnet videreføre et nedsættende syn på kvinder, fordi medierne ikke beskriver problemerne.

”I Sverige siger man, at der ikke er forskel på folk, og hvis man mener noget andet, er man racist. Det til trods for, at det er soleklart, at der er kulturelle brudflader mellem svenskere og indvandrere. Det har taget os flere hundrede år at nå frem til den ligestilling, vi har i dag,” siger hun.

Lars Jalmert er professor emeritus i pædagogik ved Stockholms Universitet med speciale i mandekultur. Han mener, at årsagen til, at der de senere år er kommet markant flere anmeldelser af overgreb, er et større fokus på problemet.

”Sverige er i forhold til andre lande langt fremme med oplysning om, hvor vigtigt det er at anmelde, og derfor ser vi en vækst. Der har altid været kvinder, der er blevet befamlet i metroen og raget på til koncerter,” siger han.

De dele af overgrebene, som ikke-svenske migrantdrenge står bag, mener Lars Jalmert kan løses med oplysning om svenske værdier.

”Vi skal tage imod udlændinge med åbne arme, men også tale om, hvordan vi ser på kvinder. Kultur er noget, man har lært sig – det er ikke biologisk. Derfor kan man også tillære sig en ny,” siger han.