Sverigedemokrater opfatter sig selv som et mangfoldigt parti med plads til indvandrere

Sverigedemokraterne møder buhråb og protester i deres valgkamp i Sverige. Men det er ufortjent, mener blandt andet iransk-født kandidat til Rigsdagen

Sverigedemokraterne ønsker, at indvandrerne skal i arbejde, og at de unge skal blive bedre til svensk, så Rosengård og andre udsatte områder kan få en lysere fremtid,” siger Nima Gholam Ali Pour, der stiller op for partiet til Rigsdagen. –
Sverigedemokraterne ønsker, at indvandrerne skal i arbejde, og at de unge skal blive bedre til svensk, så Rosengård og andre udsatte områder kan få en lysere fremtid,” siger Nima Gholam Ali Pour, der stiller op for partiet til Rigsdagen. – . Foto: Ulrik Strøjer Kappel.

En oktoberdag i 2014 går iransk-fødte Nima Gholam Ali Pour en tur i Malmø-bydelen Nydala, hvor han har boet størstedelen af sit liv. Han er for nylig sprunget ud som sverigedemokrat, og da han og kæresten når Nydalatorget på vej ned mod pizzeriaet, bliver de passet op af en gruppe indvandrerdrenge.

”Han er jo sverigedemokrat,” råber en af dem.

Nima Gholam Ali Pour forsøger at forklare sig, men stemningen bliver ophidset, og drengene når at sparke ham og true dem på livet, inden de kommer i sikkerhed på pizzeriaet, fortæller han.

”Det var ret chokerende, for jeg er jo selv vokset op her og vil det bedste for byen, så jeg forstår ikke, at jeg skulle angribes,” siger den 36-årige politiker.

Svensk-iraneren fortæller sin historie ved Sverigedemokraternes stand på den politiske festival Malmedalsveckan i den indvandrertunge Malmø-bydel Rosengård. Her har han den forløbne uge forsøgt at sprede budskabet om, at Sverigedemokraterne (SD) er det eneste parti, der kan gøre noget ved integrationsproblemerne i Nydala og Rosengård, men han er undervejs blevet mødt med mange ubehagelige kommentarer. Nima Gholam Ali Pour er i dag partisekretær for Sverigedemokraterne i Malmø.

”Det har været en hård uge. Folk råber, optræder truende og stimler sammen ved vores bod for at forhindre os i at forklare, hvad vi egentlig står for. Det er en skam, at det skal have så høj en pris at være engageret i vores lands fremtid,” siger han.

Nima Gholam Ali Pour var tidligere aktiv socialdemokrat, men efter mange år med øget bandekriminalitet og radikalisering mistede han troen på, at partiet kunne hjælpe landet og byen ud af de store integrationsproblemer.

I løbet af Malmedalsveckan har Nima Gholam Ali Pour talt med mange lokale indvandrere, og hans oplevelse er, at en stor del viser sig at være enige med Sverigedemokraterne, så snart det går op for dem, at fordommene om dem ikke holder vand, fortæller han. Ifølge nyhedsstationen SVT, der er Sveriges pendant til Danmarks Radio, støttede kun to procent af Sveriges indvandrere SD i 2014, men det tal er ifølge det svenske nyhedsbureau TT i dag vokset til 11 procent. Derfor håber partiet på stor fremgang i den vælgergruppe.

”Det er stadig svært at komme til orde, men når folk rent faktisk lytter efter og forstår, at vi ikke vil sende alle udlændinge ud af landet, ændrer de ofte holdning. Vi ønsker, at indvandrerne skal i arbejde, og at de unge skal blive bedre til svensk, så Rosengård og andre udsatte områder kan få en lysere fremtid,” siger Nima Gholam Ali Pour.

Undervejs i samtalen stimler en gruppe mindre drenge sammen ved boden og snupper slik fra den bøtte, han har stående. Efter et par minutter bliver de dog gennet væk af nogle vagter, selvom SD-politikeren nu ikke lader til at være synderligt bekymret.

”Det er jo bare børn,” siger han.

Senere på dagen bliver stemningen dog dårligere, og flere voksne med anti-SD-logoer på trøjen samles foran boden. Da SD’s gruppeformand i Rigsdagen, Mattias Karlsson, ud på aftenen træder op på scenen, bliver han mødt med protester.

”Hvis man virkelig ønsker forandring, skal man stemme på Sverigedemokraterne den 9. september,” siger Mattias Karlsson, hvorefter en gruppe fra partiet Feministisk Initiativ svarer ham med buhråb.

Langt værre er det gået andre steder i Sverige. I Motala ved Linköping er SD’s stand blevet overmalet med hagekors, og i Jakobsberg ved Stockholm blev to SD’ere ifølge partiet for nylig sparket ned. Desuden har partiet mistanke om, at der kan ligge en forbrydelse bag brandene i partiets valgboder i Göteborg og Linköping. Og så er SD’s valgsedler flere steder angiveligt enten blevet fjernet fra valgstederne eller endnu ikke dukket op.

Dagen efter festivalen i Malmø fortsætter partiets valgkamp i Hässleholm 90 kilometer nordvest for Malmø. Her er det dog ikke protester eller vandalisme, men vejret, der stikker en kæp i hjulet på partiets kampagne. På Stortorget taler SD’s regionspolitiker Patrik Jönsson, mens en lille gruppe af trofaste tilhængere og nysgerrige Hässleholm-borgere skutter sig i regnen.

Blandt tilhørerne er 67-årige Ulf Karlsson, der egentlig var

på vej hen for at aflevere en boremaskine til sin søn, men standsede op, da han så jakkerne med SD’s logo.

”Jeg har lige været i skoven og havde derfor regntøj på, ellers var jeg nok bare gået hurtigt forbi,” siger han, mens han ruller en cigaret.

I løbet af årene har Ulf Karlsson både stemt på Socialdemokraterne og det største borgerlige parti, Moderaterne, men ved de seneste valg har den pensionerede jernbanereparatør sat sit kryds på SD’s valgseddel.

”De samfundsbærende institutioner som tognettet, postkontorerne og sundhedsvæsenet er ved at falde sammen, samtidig med at indvandringen har belastet økonomien. SD er det eneste parti, der taler om svenske værdier og fremhæver det Sverige, vi engang kendte som et ideal. Derfor stemmer jeg på Sverigedemokraterne,” siger han.

Ulf Karlsson har dog ikke den store tiltro til, at SD’s rigsdagsgruppe kan vende udviklingen efter valget, fordi ingen vil samarbejde med partiet. Men han glæder sig over, at de øvrige partier har strammet indvandringspolitikken.

32-årige Hanna Sjöstrand står i ly af regnen under en paraply ved partiets valgbod. Hun har i en årrække sympatiseret med SD, men det var først i januar, at hun tog skridtet fuldt ud og besluttede sig for at stille op på partiets lokalliste. Og det har ikke været uden omkostninger.

”Hässleholm er ellers en by, som traditionelt har behandlet os godt. Men da jeg satte SD’s logo på mit profilbillede på Facebook, var der pludselig flere, som ikke længere ville handle i min børnetøjsbutik,” siger hun.

En af de ting, der irriterer hende mest ved omverdenens behandling af partiet, er, at medierne efter hendes mening nogle gange skildrer SD’ere karikeret som en gruppe fattige, hvide pensionister, hvor hovedparten er mænd. Det indtryk vil Hanna Sjöstrand gerne gøre op med, for i hendes øjne er partiet langt mere mangfoldigt, end fordommene påstår.

”Sverigedemokrater er ikke én type mennesker, men er et bredt udsnit af befolkningen, som er bekymrede over integrationen og for velfærden. Nogle er indvandrere, nogle er kvinder, nogle er mænd. Vi er langt mere blandede,” siger hun.

Da Patrik Jönsson er færdig med at tale, trækker folk langsomt væk fra Stortorget, og regionspolitikeren pakker sit grej sammen. Han fortæller på samme måde som pensionisten Ulf Karlsson, at han ikke tror på, at SD alene kan få bugt med integrationsproblemerne i Sverige. Men han håber, at valget kan blive et vink med en vognstang til det etablerede politiske system.

”Jeg tror ikke, at vi nogensinde får flertal i Rigsdagen, men mindre kan også gøre det,” siger Patrik Jönsson.