Sverigedemokraterne nærmer sig politisk blåstempling

Efter årtiers udelukkelse er Sverigedemokraterne på vej til politisk anerkendelse som del af den borgerlige alliance, der ikke længere kan se bort fra partiets mærkesager

Sverigedemokraternes tilhængere hylder formand Jimmie Åkesson under hans sommertale i Sölvesborg. Partiet er langsomt på vej mod politisk anerkendelse.
Sverigedemokraternes tilhængere hylder formand Jimmie Åkesson under hans sommertale i Sölvesborg. Partiet er langsomt på vej mod politisk anerkendelse. Foto: Emil Langvad

Da Sverigedemokraterne (SD) i 2010 blev valgt ind i Rigsdagen i Stockholm, resulterede det i store protester. På tværs af de politiske fløje blev der taget afstand fra det indvandrerkritiske parti, flere stillede krav om at hæve spærregrænsen fra fire procent, og der gik sågar rygter om, at enkelte socialdemokrater prøvede at udelukke SD’s parlamentsmedlemmer fra Rigsdagens frokoststue. SD fik dengang 5,7 procent af stemmerne, og ved valget i 2014 gik det frem til 12,9 procent.

I dag er isolationen i opbrud efter mange års rolle som parlamentarisk udskud, og SD er tæt på at blive indlemmet i den borgerlige alliance. Det vurderer Andrej Kokkonen, der er ph.d. i statskundskab ved Göteborgs Universitet.

”Langsomt har SD’s mærkesager overtaget den politiske dagsorden, og det lægger pres på de andre. Blandt de borgerlige vokser oprøret, fordi mange ikke vil lade stå til, mens SD vokser og dominerer de vigtige politiske sager, og det tyder på, at det kun er et spørgsmål om tid, før SD bryder lydmuren,” siger han.

Dermed er SD ved at gennemgå den samme udvikling som sit danske søsterparti, Dansk Folkeparti, der gik fra at være stemplet som ikke-stueren til at blive en magtfaktor som støtteparti for VK-regeringen fra 2001.

På partiets kerneområder asylpolitik, værdipolitik og nationalisme anser de fleste svenskere ifølge rundspørger i dag SD for at have den stærkeste politik. Ud over flygtningepolitikken har også de svenske værdier fået større fokus.

På den politiske festival Almedalsveckan i juli konkurrerede de øvrige partiledere ifølge flere analytikere om at forsvare svenskhed som en værdi, der skal manifesteres over for indvandrere. Socialdemokraterne vendte desuden for nylig på en tallerken og vil nu ulovliggøre tiggeri, hvilket SD længe blev mødt med beskyldninger om racisme for at foreslå.

At de andre partier har nærmet sig SD’s linje, udstiller, at det politiske etablissement føler sig presset af vælgerne, mener Andrej Kokkonen.

”Det sker måske for at vinde terræn på SD’s slagmark, men ender som en anerkendelse af partiet. For mange virker SD som de mest slagkraftige i forhold til de udfordringer, Sverige står overfor, og de ændringer, de øvrige partier har foretaget, er med til at styrke SD’s position,” forklarer han.

Skønt Sverigedemokraterne i dag står til 17 procents opbakning mod op imod 29 procent tidligere på året, betyder det langtfra, at partiet har mistet momentum.

”Uanset om de får et rekordvalg eller ender der, hvor de ligger nu, vil Sverigedemokraterne sidde med de afgørende mandater, der gør, at enhver regering er afhængig af, at den modsatte fløj lader deres finanslov slippe igennem, da SD ellers vil fælde den siddende regering. Det er en usædvanlig situa-tion, som betyder, at splittelsen blandt de borgerlige vil vokse, indtil boblen sprænger,” mener Andrej Kokkonen.

Han vurderer, at de borgerlige – hvis de taber valget i 2018 – kan se sig nødsaget til at samarbejde med SD, men allerede nu raser debatten i oppositionslejren. Lederen af det største borgerlige parti, Moderaternes Anna Kinberg Batra kaldte for nylig SD racistisk til trods for, at partiet samarbejder med Sverigedemokraterne i flere kommuner.

Kristendemokraterne reagerede ved at åbne døren på klem for SD, og Liberalernes leder, Jan Björklund, har nu opfordret regeringen til at invitere SD til forhandlingsbordet for at opnå brede forlig. En debat, der fortsatte i går ved Rigsdagens åbning.

Marja Lemne, lektor i statskundskab ved universitetet i Stockholm, vurderer, at SD allerede næste år kan blive en del af den borgerlige alliance.

Inden valgkampen går i gang, skal de borgerlige nemlig levere politiske svar på problemer med indvandrerdominerede forstæder, integration og islamisk radikalisering – områder, hvor SD’s hårde linje har stor opbakning blandt svenskerne.

”En ting er, at Anna Kinberg Batra kæmper imod med næb og kløer, men man bør ikke overdrive hendes betydning. Moderaternes konservative baglands indflydelse er vokset siden valgnederlaget i 2014, og det kan tvinge en normalisering af forholdet til SD igennem,” siger Marja Lemne.