Prøv avisen
Nyhedsanalyse

Det kan blive sent efterår for en svensk regering

Hvis Jimmie Åkesson lægger stemmer til Ulf Kristersson (billedet), bliver det ikke gratis. SD vil igen og igen forsøge at blande sig, og det vil blive vanskeligere for de øvrige partier at holde dem uden for indflydelse efter at partiet er vokset. Foto: Henrik Montgomery/Ritzau Scanpix

Partilederne spiller højt spil, og Sverigedemokraterne vil bruge de nyvundne mandater til at presse ekstra på for at få en invitation til forhandlingsbordet

Hvis man lytter til de svenske partiledere, er der lige nu feststemning over hele linjen, for næsten alle hævder, at de er gået ud af søndagens valg som sejrherrer. Foran tv-skærmens billeder af glade partiledere undres mange svenskere dog, og flere iagttagere er enige om, at det kun for alvor er de små borgerlige partier, Kristendemokraterne og Centerpartiet, der har grund til at smile. For de øvrige byder resultatet enten på mindre fremgang end håbet eller tilbagegang i forhold til valget for fire år siden.

I den foreløbige optælling ser det ud til, at venstrefløjen bliver marginalt større end de borgerlige, fraregnet Sverigedemokraterne, som ingen af de andre vil samarbejde med.

Det betyder, at den socialdemokratiske statsminister, Stefan Löfven, ikke frivilligt opgiver magten, hvilket han ellers havde bebudet at gøre, hvis de borgerlige kunne mønstre flere mandater end venstrefløjen og finde et flertal for deres finanslovsforslag. Den borgerlige alliance står til at få 143 mandater og venstrefløjen 144 i den nyvalgte rigsdag, men det kan der dog laves om på i morgen, når de sidste stemmer er talt op i fintællingen. Det indvandringskritiske Sverigedemokraterne (SD) står til 62 mandater og næsten 18 procent af stemmerne.

Før valget håbede mange sverige- demokrater på, at partiet ville få op mod 30 procent af stemmerne og sensationelt kunne skubbe Socialdemokraterne væk fra positionen som landets største parti. Og man talte om, at et jordskredsvalg kunne være på vej. Så godt gik det dog ikke for SD, og forklaringen kan være, at partiets tilslutning simpelthen er blevet overvurderet i nogle meningsmålinger. Afsløringer om partimedlemmers tidligere nazi-sympatier har heller ikke gavnet partiets popularitet, og så har partileder Jimmie Åkesson ikke virket som en samlende figur, der for alvor ønskede at række ud til nye vælgergrupper. Partiet skal nu i stedet forsøge at glæde sig over, at valget understreger, at det ikke kan affejes som en døgnflue. Af SD’s nyvundne vælgerskare kommer en stor del fra Moderaterne og Socialdemokraterne, der lader til at få det dårligste valg i historien.

For både Stefan Löfven og Moderaternes Ulf Kristersson kan det ende med et farvel til partilederposten, hvis det glipper med at blive statsminister, og de vil strække sig langt for at opnå regeringsmagten. Første skridt kan blive, at SD vælter Löfven ved en afstemning i Rigsdagen inden for de næste uger. Og det kan ende med nyvalg, hvis det heller ikke lykkes de borgerlige at danne regering. Det havde måske fået SD til at juble for kort tid siden, men valgresultatets 17,6 procent stiller partiet noget dårligere, end flere meningsmålinger spåede, så endnu et valg vil ikke nødvendigvis være en fordel.