Siden 2014 har Sverigedemokraterne ønsket en ekstern granskning af partiets historie. Det nationalkonservative partis ”rødder” har nemlig været et af de mest anvendte argumenter blandt andre svenske partier for, at man ikke ville samarbejde med Sverigedemokraterne, som ved seneste rigsdagsvalg fik 17,6 procent af stemmerne.
Mens modstandere har drømt om en uafhængig afsløring af SD's mørke fortid, har tilhængere ønsket, at en hvidbog en gang for alle kunne sætte punktum for isoleringen af partiet.
I begyndelsen af året påtog idehistoriker og lektor ved Uppsala Universitet Tony Gustafsson sig så opgaven, og for nylig blev første halvdel af hvidbogen offentliggjort. Og konklusionen, den er klar:
”En betydelig del af den generation, som grundlagde partiet, havde sin baggrund i nazistiske, racistiske eller udemokratiske sammenhænge,” står der blandt andet i kortlægningen af de 30 personer, som var med til at starte partiet i slutningen af 1980’erne.
Spørgsmålet er, der kommet noget frem om partiet, som kan gøre en forskel frem mod rigsdagsvalget den 11. september?
”Der findes nogle detaljer, som han (Tony Gustafsson, red.) har fundet i partiets interne materiale, som ikke tidligere har været kendt. Men det er ikke noget, som for alvor overrasker,” siger journalist og forfatter Anna-Lena Lodenius, som i årevis har beskæftiget sig med partiet og for nylig har skrevet bogen ”Sort på hvidt om Sverigedemokraterne”.
”Sverigedemokraternes vælgere har hørt det meste før. Men det kan muligvis påvirke nogle borgerlige politikere, som kan tænkes at blive mere skeptiske over for Sverigedemokraterne,” siger hun.
Den fremtrædende sverigedemokrat Mattias Karlsson udtaler over for Aftonbladet, at han ”får ondt i maven” af at læse om den ideologiske baggrund hos visse centrale figurer fra Sverigedemokraternes unge år. Og hvidbogen har da heller ikke fået kritikken af partiet til at forstumme. I samme avis kritiserer Centerpartiets viceleder Martin Ådahl, at dagens ledende lag i Sverigedemokraterne meldte sig ind i partiet på et tidspunkt, hvor personer med nazistisk bagage stadig tegnede den politiske kurs.
”Det var i det her højreekstreme miljø, at de blev formet politisk,” skriver Ådahl med henvisning til folk som partileder Jimmie Åkesson og netop Mattias Karlsson.
Journalist og forfatter Gellert Tamas, der tidligere i år udkom med bogen ”Den afgørende strid” om partiets historie, retter dog skytset mod de øvrige partier, som nu for første gang åbner for et samarbejde med svensk politiks hidtidige paria:
”Det er ikke Sverigedemokraterne, som er blevet reformeret. Det er de andre borgerlige partier, der er blevet radikaliseret,” skriver Tamas i Aftonbladet.
Heller ikke Andreas Heinö Johansson, der arbejder ved den borgerlige tænketank Timbro, og som har skrevet flere bøger om Sverigedemokraternes rolle i svensk politik, vurderer, at hvidbogen ændrer på styrkeforholdet frem mod valget i næste måned.
”Det er mere interessant med den anden del af hvidbogen, som skal se på kontinuiteten. Hvis del to, som kommer senere i år, påviser en ideologisk lighed mellem SD’s rødder og den senere udvikling, så kommer det til at blive besværligt for partiledelsen,” forudser Heinö Johansson.
”Hvad angår normaliseringen af SD, så er den allerede sket, eftersom de tre borgerlige partier går til valg med et delvist fælles program sammen med Sverigedemokraterne. Dette sker trods hvidbogen snarere end takket være den," siger han.