Efter årtier i skammekrogen i svensk politik har Sveriges mest omstridte og udskældte parti den seneste tid nærmet sig en blåstempling fra den borgerlige alliance. Flere markante stemmer havde opfordret til at samarbejde med Sverigedemokraterne (SD), men udsigten til at få indflydelse har nu lidt et alvorligt knæk, efter at anklager om antisemitisme har ramt det indvandrerkritiske parti.
Partiets økonomiske ordfører, Oscar Sjöstedt, blev i torsdags afsløret i at have gjort grin med jøder i en video fra en fest i 2012, der har spredt sig som en hvirvelvind på de sociale medier de seneste dage. I klippet fortæller han om nogle tidligere slagterkolleger, og hvordan de plejede at sparke til fårene og kalde dem ”die juden”. Dernæst bryder en højlydt latter ud, og han fortæller grinende, at de fire slagtere plejede at gøre en nazihilsen med strakt arm, når de var fulde.
Få dage forinden havde rigsdagsmedlem Anna Hagwall bragt sig i søgelyset, fordi hun foreslog, at man bør fjerne mediestøtten til den jødisk-ejede Bonnier-koncerns lokalaviser, fordi ”ingen etnisk gruppe bør eje mere end fem procent af medierne”. At Anna Hagwall i weekenden meldte sin afgang fra Rigsdagen, og at partiets ledelse har taget afstand fra video-episoden, har ikke tilfredsstillet kritikerne. I søndagens store debat på den statslige tv-station SVT endte SD’s forhold til nazismen som det store tema, og statsminister Stefan Löfven kaldte de to medlemmer for både racistiske og nazistiske, hvilket han dog senere har bortforklaret som en talefejl.
Göran Eriksson, politisk analytiker for Svenska Dagbladet, mener, at sagen er et alvorligt tilbageskridt for SD’s drømme om at blive optaget i den borgerlige alliance. Højrefløjen i svensk politik er i øjeblikket i dyb krise, fordi udsigterne til at få flertal uden SD er dårlige, og det har fået flere til at foreslå, at man indleder et samarbejde. Særligt, fordi SD har haft stor fremgang i vælgeropbakningen.
”Vi har de seneste måneder set opgøret om SD’s udelukkelse vokse blandt de konservative, men denne sag vil give kritikerne blod på tanden og blive brugt som bevis for, at man ikke kan stole på dem. De borgerlige stemmer, der tidligere har talt for, at man bør forhandle med SD, vil have svært ved at forsvare et parti, hvis fremtrædende ordfører gør grin med antisemitisme. Deres position er stærkt svækket,” siger Göran Eriksson.
Han mener, at det er usikkert, om sagen også vil vise sig i dårlige meningsmålinger, fordi SD kan bruge statsministerns nazi-kommentar som eksempel på de andre partiers nedsættende behandling.
Marie Demker, der er professor i statskundskab ved Göteborgs universitet, er enig. Hun peger på, at der stadig er to år til valget i efteråret 2018, hvorfor spørgsmålet om SD igen kan nå at tage en drejning.
En faktor, der kan have indflydelse, er, at det borgerlige Liberalerne har åbnet for at lave en samarbejdsregering med Socialdemokraterne, hvis SD ender som tungen på vægtskålen. Det betyder samtidigt, at den borgerlige alliance er ved at smuldre, og på længere sigt kan det genrejse opgøret blandt de borgerlige og skabe medvind for Sverigedemokraternes drøm om politisk indflydelse, vurderer Maria Demker.
”Fremtiden for de borgerlige ser turbulent og usikker ud. Og Moderaternes leder, Anna Kinberg Batra, kæmper for at holde sammen på partiet. Om det vil lykkes frem til valgkampen, er svært at spå om, særligt hvis de mister vælgere. Derfor venter halvandet års usikkerhed, inden Moderaterne må træffe det endelige valg om, hvorvidt de vil regere med SD som støtte,” siger hun.
I den seneste meningsmålinger foretaget af analyse-bureauet Demoskop står SD til at få 17 procent af stemmerne mod 13 procent ved valget i 2014. Der er næsten dødt løb mellem højre- og venstrefløjen, som begge står til at få en vælgertilslutning på omkring 40 procent.