For mange svenskere og danskere er det kilde til daglig frustration, at man i over to et halvt år har skullet være klar til at hive pas eller kørekort op af lommen for at komme ind i nabolandet. Trods besværet med den bureaukratiserede rejseform har mange svenskere dog glædet sig over, at kontrollen i fleres øjne har sat en effektiv stopper for store dele af asylstrømmen.
Men nu viser det sig, at kontrollen måske langtfra er så stærk, som mange gik og troede.
Den svenske avis Kvällsposten skriver, at grænsekontrollen ifølge en ny rapport, udarbejdet for EU-kommissionen, er blandt de dårligste i hele Europa. Ifølge de Schengen-inspektører, der har udarbejdet rapporten, har svenskerne store problemer med bemanding, og personalet er for dårligt uddannet. Grænsevagter advarer ligefrem om, at det står så skidt til, at EU’s agentur for grænsebevogtning, Frontex, bør skride ind og hjælpe på samme måde som i Grækenland, skriver avisen, der har set den endnu ikke offentliggjorte rapport.
”Vi risikerer at lukke tilbagevendte jihadister ind, mens vi frihedsberøver personer, som har ret til at komme ind,” siger en unavngiven grænsepolitibetjent til Kvällsposten.
Ifølge avisen er situationen værst i Arlanda-lufthavnen i Stockholm, som årligt har over 26 millioner rejsende. Her lyder det, at personalet ikke bruger de risikoindikatorer, som kan afsløre tilbagevendende jihadister.
”(...) det er ren Anders And-virksomhed,” siger en kilde fra grænsepolitiet i Stockholm til avisen.
I Skåne lader det heller ikke til, at kontrollen fungerer. Her beskrives det, at asylansøgere fejlagtigt bliver frihedsberøvet, og at myndighederne ikke kan beskytte samfundet.
Ifølge Magnus Ranstorp, terrorforsker ved det svenske forsvarsakademi, er forklaringen på udfordringerne, at kontrollen er meget overfladisk.
”Man indførte grænsekontrol for akut at mindske asylstrømmen, og på den måde er det effektivt, fordi man skal have gyldige papirer for at komme ind i Sverige. Problemet er dog, at man ikke samkører folks pas med andre registre, og det betyder, at terrorister har relativt frit spil til at komme ind via Øresundsbroen,” siger forskeren til Kristeligt Dagblad.
I lufthavnene mener Ranstorp dog, at systemet fungerer bedre, netop fordi man her matcher de rejsendes pas med forskellige registre.
”Hvis man vil have en grænsekontrol, der effektivt sætter en stopper for kriminelle og potentielle terrorister, er man nødt til at investere i at undersøge folks papirer grundigere. Grænsekontrol minder på mange måder om et løg, som jo har mange lag. I dag er det kun det yderste lag, man undersøger,” siger Magnus Ranstorp.
Rapporten fra EU hedder ”Evaluation of Sweden in the field of management of the external borders,” (Evaluering af Sveriges håndtering af de ydre grænser) og er udarbejdet af Schengen-inspektører, som har besøgt Sverige. Ifølge Kvällsposten peger den også på konkrete problemer som, at grænsepersonalet er for dårligt uddannede i at identificere forfalskede papirer, og at personalet i lufthavnen i Malmø mangler juridisk indsigt og viden om trusselsindikatorer.
”Vi har enormt mange grænseovergange i Sverige, og i de store lufthavne er man meget opmærksomme, men det lader stadig til, at man har noget at lære. Det handler om at uddanne personalet bedre til at se efter rejsemønstre: eksempelvis om personen har stempler fra Tyrkiet eller fra konfliktzonen i Mellemøsten. Og så skal man blive bedre til kontrolspørgsmål. Hvis ikke den slags tiltag supplerer den almindelige paskontrol, kan det være relativt ukompliceret at slippe igennem systemet,” siger Magnus Ranstorp.
Svensk politi anklages for at have forsinket offentliggørelsen af rapporten til efter rigsdagsvalget 9. september, fordi indholdet er politisk følsomt. Det afviser Liselotte Ström, der er chef for grænsepolitiet i Stockholm. Hun fortæller til Kvällsposten, at man stadig afventer den endelige version af rapporten.
Der er så vidt vides ingen bemærkninger om den danske grænsekontrol i rapporten, som ifølge Kvällsposten er hemmeligstemplet.