Prøv avisen

Svenske kriser kædes sammen med indvandring

I dag er omkring 23 procent af befolkningen i Sverige indvandrere eller andengenerationsindvandrere, og det tal ser kun ud til at stige i fremtiden. Foto: Nils Meilvang/Ritzau Scanpix

En femtedel af svenskerne anser indvandring for at være det vigtigste tema i det kommende valg. Område for område kobles udgifterne til indvandring sammen med problemer med velfærd, skole og politi

Hvorfor klarer svenske skolebørn sig i gennemsnit dårligere end deres skandinaviske naboer, og hvorfor skal ældre vente i månedsvis på at blive tilset af en læge? For mange svenskere er svaret, at problemer med integration og store udgifter til indvandrere på overførselsindkomst har presset det svenske folkehjem så meget, at det ikke kan lade sig gøre at opretholde velfærd og retsstat.

Hvor det tidligere har været upopulært at sige, at indvandring var en udgift for samfundet, er det i dag de færreste svenskere, der holder stejlt på, at det kan betale sig for samfundet at modtage flygtninge og indvandrere.

Joakim Ruist, migrationsforsker ved Göteborgs universitet, bidrog for nylig til at prikke til debatten, da han i bedste tv-sendetid præsenterede sit seneste forskningsprojekt, der viser, at hver indvandrer i gennemsnit koster statskassen 53.000 danske kroner årligt.

”Der er sket et klart skifte, og vi taler mere kritisk om indvandringens konsekvenser for samfundet end for tre år siden. Men diskussionen ville blive mere konstruktiv, hvis vi grundlæggende accepterer, at indvandring er en humanitær udgift, og der er vi ikke helt nået til,” siger han.

Hvis man læser svenske aviser, møder man jævnligt ordet krise i sammenhæng med skole, politi og velfærdsområdet, og det er især blandt Sverigedemokraternes vælgere, at mange kobler udfordringerne sammen med indvandring. En meningsmåling fra august viser, at indvandring betragtes som det vigtigste valgtema for 19 procent af vælgerne. 16 procent peger på klima og 13 procent på sundhed.

I dag er omkring 23 procent af befolkningen indvandrere eller andengenerationsindvandrere, og det tal ser kun ud til at stige i fremtiden, hvilket nogle frygter vil blive en yderligere belastning for velfærdssystemet. Blandt svenskfødte er arbejdsløsheden eksempelvis i dag nede på 3,5 procent, mens næsten 20 procent af de udenlandsk fødte er uden arbejde.

”Tidligere gik det forholdsvist godt med integrationen, men det store antal flygtninge, der kom fra Mellemøsten i 2015, har påvirket folks opfattelse. Vi har ikke værktøjerne til at sikre langsigtet uddannelse og dermed arbejde. Dels fordi systemet blev pludseligt overbelastet, og dels fordi alt for meget politisk debat er præget af kortsigtede symbolerklæringer,” siger Joakim Ruist.

Det er især de mange tusinde flygtninge, der kom til Sverige i 2015, som har påvirket velfærdssystemet og givet lange køer i hospitalsvæsenet. Nogle steder er der beretninger om, at de nytilkomne bliver behandlet først, fordi de har mere akutte problemer end svenskerne. Det har skabt frustrationer, og mange vurderer. at indvandringens belastning af samfundet er hovedårsagen til, at Sverigedemokraterne står til at slå alle rekorder ved valget den 9. september, siger Anders Sannerstedt, der er lektor emeritus i statskundskab ved Lunds universitet.

”Indvandringen bliver koblet til en efterhånden lang række af problemer, hvor vinklen er, at det koster mange penge. Penge, som efter Sverigedemokraternes mening i stedet kunne bruges på velfærd, og det er der flere og flere, som er enige med partiet i,” siger han.

Som Joakim Ruist mener Anders Sannerstedt ikke, at politikerne fokuserer nok på løsninger.

”Vi sidder stadig fast i den overordnede diskussion om, hvorvidt indvandring er en udgift. Og så længe vi er der, får vi ikke ordentligt hul på debatten om, hvordan man skaber arbejde, gør skolerne bedre og løfter de udsatte boligområder,” siger han.