Håret. Det er håret, man først lægger mærke til, da Sveriges nye regering tiltræder efter mere end fire måneders forhandlinger og opbrud i blokpolitikken. Kvinden ved siden af statsminister Stefan Löfven vækker opsigt med sine store ”dreadlocks”. Det er den nye minister for kultur og demokrati, Amanda Lind fra Miljøpartiet, som meget hurtigt vækker vrede reaktioner fra hele det politiske spektrum.
Hippie, tordnes der fra højre på sociale medier, og fra venstre prøver nogen at kickstarte en diskussion om kulturel appropriation, altså at hun skulle være racistisk, fordi hun som hvid har en rastafari-frisure, der refererer til jamaicansk kultur. Men hvor de vrede kommentarer fra højre dundrer derudad i forskellige tråde på internettet, kommer diskussionen om hendes eventuelle racisme aldrig i gang. I stedet handler kritikken om en hyldest, hvor hun dagen inden sin overraskende udnævnelse havde kaldt sin kritiserede partifælle Mehmet Kaplan for en helt og pionér.
Ifølge avisen Dagens Nyheter nåede hun hurtigt en førsteplads som den mest omtalte nye minister på netop socialer medier – ikke kun på grund af sine dreadlocks, men primært fordi hun på sin egen Instagram-konto skrev rosende om tidligere boligminister Mehmet Kaplan, som måtte træde tilbage i 2016, fordi han flere gange havde holdt møder med ekstremister fra islamistiske organisationer.
Amanda Lind fik dog hurtigt forklaret, at hun havde nævnt ham, blandt andre ministre fra Miljøpartiet, fordi hun ville takke den første generation af partiets ministre nogensinde. Forklaringen lagde en dæmper på kritikken, men overhovedet at skulle give den er udtryk for en fodfejl, vurderer Ulf Bjereld, professor i statskundskab ved Göteborgs universitet.
”Det viser lidt dårlig dømmekraft, at hun ikke kan forudse spinnet omkring Kaplan-historien,” siger Ulf Bjereld.
Da Löfven tilbød den 38-årige Amanda Lind posten i weekenden, blev hun selv overrasket, men mest glad. Hun er regeringens yngste minister, men har 20 års politisk erfaring og beklæder fra denne uge en post, som flere iagttagere mener er central i den værdikamp mellem på den ene side liberale, grønne og alternative strømninger, og på den anden side konservative, traditionelle og nationalistiske idéer, som er i gang i Sverige.
Hun står foran mindst tre udfordringer: At vise, at hun formår at bruge sit lokalpolitiske talent på nationalt niveau, ikke mindst i kommende budgetforhandlinger med den meget større regeringspartner, Socialdemokraterne. At fastholde den popularitet og offentlige profil i kultur-ministerrollen, som hendes forgænger, partifællen Alice Bah Kuhnke, tilførte posten. Og at holde skansen og markere tydelige holdninger i værdipolitiske spørgsmål som eksempelvis regulering af medier og statens rolle i forhold til minoriteter.
”Hun og hendes departementschef, som også er ny på posten, har et stort job foran sig. Det bliver fuldstændigt afgørende, at hun kan sikre frihed for kunsten og ikke gå ned i detaljestyring og diskussioner om for eksempel censurering af indhold i børnebøger,” siger Calle Nathanson, debattør og direktør for Folkets Hus og Parker, en sammenslutning af mere end 500 foreninger af kulturfrivillige.
”Et centralt spørgsmål, som hun skal forholde sig til, er de overordnede demokratispørgsmål såsom at sikre ordentlig uafhængighed for vores public service-medier. Der skal hun meget snart bevise sit værd. Mit indtryk er, at hun er kompetent og en fagligt dygtig politiker. Og så er det spændende, at hun vover at stikke ud med sin frisure,” siger professor Ulf Bjereld.
Kulturlivet håber, at hun kan løfte kunsten og kulturens rolle i samfundsudviklingen ind i centrum af de demokratidiskussioner, som Sverige står overfor – ikke mindst i lyset af valgresultatet og den langtrukne regeringsdannelse. Kaplan-fodfejlen kommer hun til at lære af. To årtiers partiarbejde tegner billedet af en kompetent, politisk håndværker, som er god til at bygge bro og føre mærkesager ud i livet såsom en kultursatsning i hjemkommunen Härnösand ved Den Botniske Bugt.
”Hun er en person, som vokser med tiden. Mange har spontant fordomme på grund af hendes tøj og hår, men i Härnösand er hun vældigt bredt respekteret i alle politiske lejre. Hun er enormt dygtig til at drive processer fremad, hun er tydelig,” siger medlem af Miljøpartiets partistyrelse, Göran Hådén.
Opvokset som storesøster til flere brødre og som datter af en præstefar har Amanda Lind tidligere udtalt til den lokale netavis Yippie Härnösand, at det var via brødrene, at hun fik øjnene op for rollespilskulturen, gerne ude i naturen:
”Jeg har altid haft en forkærlighed for naturen. Men det var nu ikke ad den vej, jeg kom ind i politikken. Det var snarere via kirken. Eftersom min far er præst, har jeg altid været aktiv i kirken, og det begyndte med, at jeg engagerede mig i dens arbejde for gældsafskrivning for fattige lande. Men jeg har aldrig været tiltrukket af bare at arbejde med enkeltsager, jeg vil hellere se de store processer, og hvordan alting hænger sammen, derfor politik. Jeg har et spirituelt syn på livet; alt hænger sammen. Det passer jo også vældigt fint med en grøn, politisk ideologi.”