Sveriges statsminister vil få styr på uroplagede forstæder

Flere midler til politiet og investeringer i skoler og lokalsamfund skal rette op på problemer i socialt belastede områder. Forsker kalder det et første skridt, men kræver yderligere handling

Vi kan aldrig tolerere, at menneskers liv trues af kriminalitet, ekstremisme eller kvindeundertrykkelse (…) Vi har ikke andet valg end at gøre noget ved problemerne. Segregeringen skal stoppes, og alle skal blive en del af det fælles samfund, sagde Stefan Löfven til Aftonbladet i går.
Vi kan aldrig tolerere, at menneskers liv trues af kriminalitet, ekstremisme eller kvindeundertrykkelse (…) Vi har ikke andet valg end at gøre noget ved problemerne. Segregeringen skal stoppes, og alle skal blive en del af det fælles samfund, sagde Stefan Löfven til Aftonbladet i går. Foto: Janerik Henriksson.

Alt for længe har Sverige ladet kløfterne vokse og set til, mens indvandrerdominerede bydele ved storbyerne har udviklet sig til regulære parallelsamfund, men det skal være slut nu.

Sådan lød det i går fra statsminister Stefan Löfven på Almedalsveckan, det svenske forbillede for Folkemødet, hvor han lancerede en række reformer, der skal forbedre forholdene i uroplagede forstæder. Særligt ramt er bydele som Tensta og Rinkeby ved Stockholm, Hammarkullen ved Göteborg og Rosengård og Seved i Malmø.

”Vi kan aldrig tolerere, at menneskers liv trues af kriminalitet, ekstremisme eller kvindeundertrykkelse (…) Vi har ikke andet valg end at gøre noget ved problemerne. Segregeringen skal stoppes, og alle skal blive en del af det fælles samfund,” sagde statsministeren i går til Aftonbladet.

Reformprogrammet søsættes næste år og indeholder 10 punkter. Således skal politiets tilstedeværelse skærpes, der skal skabes flere arbejdspladser, bedre skoleresultater, og en række offentlige institutioner, der de seneste år er lukket, skal genetableres i de belastede bydele. I alt øger man indsatsen på området fra omkring 90 til cirka 200 millioner danske kroner årligt fra 2017 til 2025.

Stefan Löfven fortalte første gang om planerne ved en regeringsrokade i slutningen af maj, hvor Ibrahim Baylan (S) blev udnævnt til samarbejdsminister med ansvar for koordineringen.

De svenske politikere er ellers længe blevet beskyldt for at negligere problemerne, som når politiet eksempelvis har advaret om, at bander flere steder har overtaget styringen, og islamister rekrutterer drenge til at drage i krig for Islamisk Stat. Og svenske og internationale medier har berettet om, at kvinder tvinges til at bære slør, homoseksuelle mødes med trusler, og at politiet ofte mødes med stenkast i de pågældende, særligt udsatte bydele. Dem er der ifølge myndighederne i alt 53 af i Sverige.

En af dem, der har ført an i kritikken af regeringens passivitet, er Magnus Ranstorp, der forsker i terror og radikalisering ved det svenske forsvarsakademi. Han kalder den nye pakke et skridt i den rigtige retning, men mener ikke, det er tilstrækkeligt.

”Det er godt med de nye politiske toner, og mange af punkterne vil forhåbentlig have en effekt. Problemet er bare, at reformerne kommer 20 år for sent, og det kan gode intentioner og store løfter ikke lave om på,” siger han.

Magnus Ranstorp undrer sig over, hvordan statsminister Löfven har tænkt sig at øge politiets synlighed, fordi reformpakken ikke indeholder konkrete planer om at ansætte flere politifolk. Forskeren kræver yderligere handling.

”Hvis der for alvor skal ske noget, er regeringen nødt til systematisk at adressere problemet og ikke skubbe det væk, fordi man ikke kan lide at tale negativt om indvandrere. Man må simpelthen genskabe borgernes tillid til, at myndighederne kan tage vare på dem,” siger han.