Svetlana Tikhanovskaja nægter at give op: Vi vil ikke bare tilgive og glemme

På søndag udløber den hviderussiske oppositions seneste ultimatum til præsident Aleksandr Lukasjenko, som kan udløse en generalstrejke. Oppositionsleder Svetlana Tikhanovskaja er fortsat fuld af kampgejst. Men vil Lukasjenko bøje sig?

Svetlana Tikhonovskaja mødtes i går på Christiansborg med Udenrigspolitisk Nævn, som for nylig var blevet snydt af en russisk satireduo, som ved et digitalt møde havde udgivet sig for at være Thikanovskaja. Efter mødet med den rigtige oppositionsleder sagde nævnets formand, Martin Lidegaard (R), at Danmark står ved hendes og det hviderussiske folks side og hyldede hende for at påtage sig et næsten umenneskeligt ansvar. 
– Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix.
Svetlana Tikhonovskaja mødtes i går på Christiansborg med Udenrigspolitisk Nævn, som for nylig var blevet snydt af en russisk satireduo, som ved et digitalt møde havde udgivet sig for at være Thikanovskaja. Efter mødet med den rigtige oppositionsleder sagde nævnets formand, Martin Lidegaard (R), at Danmark står ved hendes og det hviderussiske folks side og hyldede hende for at påtage sig et næsten umenneskeligt ansvar. – Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix.

På en usikker Skype-forbindelse direkte fra Litauens hovedstad, Vilnius, toner Svetlana Tikhanovskaja frem på skærmen. Det er her, at den hviderussiske oppositionsledelse har sit hovedkvarter, og det er dagen før, at hun indfinder sig i Danmark og på vegne af oppositionen bliver hædret med EU-Parlamentets frihedspris, Sakharov-prisen. En pris, som hun ved sit besøg på Christiansborg siger, at hun modtager på hele det hviderussiske folks vegne.

Engelsklærerinden uden politisk erfaring stillede sig på nærmest filmmanuskriptagtig vis i sin fængslede mands sted som præsidentkandidat og frontfigur for modstanden mod Hvideruslands præsident, Aleksandr Lukasjenko, også kaldet Europas sidste diktator. Nu er hun eksileret i nabolandet, men fortsætter kampen mod det regime, der har slået voldsomt ned på sin protesterende befolkning efter præsidentvalget den 9. august, som Lukasjenko kun vandt stort igennem formodet manipulation.

Svetlana Tikhanovskaja har nu stillet regimet et ultimatum med deadline på søndag.

Hvis kravet om Lukasjenkos tilbagetræden, frigivelse af politiske fanger og et stop for volden ikke bliver imødekommet, vil det udløse en stor generalstrejke i et Hviderusland, der i forvejen er i økonomisk knæ på grund af coronapandemien og mere end to måneders massive demonstrationer.

Da Svetlana Tikhanovskaja dukker op i Skype-vinduet, har hun det rød-hvide historiske nationalflag stående på bordet ved siden af sig og ser en smule udmattet ud. Dette er ikke dagens eneste interview, og vi går straks til sagens kerne.

Hvad er næste skridt for dig og den hviderussiske opposition?

”Sejr. Vi protesterer for at få afholdt nye frie valg, og nye valg vil betyde sejr til enhver ny præsidentkandidat. Vi står parat til at bygge vores fremtid sammen med hvilken som helst præsident, der vil forbedre vores land økonomisk og er modstander af diktaturet.”

Hvad vil der ske, hvis Lukasjenko den 25. oktober nægter at imødekomme oppositionens krav?

”På dette tidspunkt i vores republiks historie er det lige meget, hvad Lukasjenko bestemmer sig for. Det hviderussiske folk har besluttet ikke at ville leve med dette menneske mere. De vil kæmpe for deres børns fremtid. De er klar til at fortsætte protesterne, demonstrationerne og strejkerne. Hvis myndighederne ikke reagerer på vores krav om forhandlinger, så vil vi fortsætte med at kæmpe og tage nye skridt imod dette regime.”

Du har for nyligt opfordret politibetjente og militærfolk til at træde over på befolkningens side. Hvorfor har man ikke set flere gøre det?

”Politibetjente kommer dagligt over på vores side, men processen er usynlig. Ingen råber højt om, at de har skiftet side. Hver dag er der politi, der ikke vil følge ordre, og som ikke vil tæve folk længere. Vi kan ikke råbe højt om dem, da det er meget farligt for disse mennesker. Men selvfølgelig er mængden ikke så stor, som vi ville ønske os. Det er ikke tusinder, men vi får 10 til 20 anmodninger fra politi og urobetjente om dagen. Så processen er i gang.”

Hvad hvis I får indfriet jeres krav. Hvad vil der så ske?

”Vi har en ret lang proces foran os. Først bliver vi nødt til at sætte os rundt om bordet med myndighederne og diskutere magtens transition. Vi vil ikke bare smide alle fra parlamentet på gaden. Selvfølgelig ikke. Folk kan blive i deres embeder og fortsætte med at arbejde. Dette er en kamp imod en enkelt person. Vi vil ændre systemet skridt for skridt. Vi vil arrangere nye valg måske om nogle måneder, men første skridt er at sidde omkring bordet og diskutere fremtiden. I det 21. århundrede må vi kunne løse vores uenigheder gennem dialog. Det burde være så simpelt.”

Volden mod demonstranterne både på gaden og i fængslerne har været voldsom. Hvad med dem fra styret, som har forvoldt så megen skade på almindelige mennesker?

”Alle, der har været involveret i disse forbrydelser – i volden og voldtægterne – skal dømmes efter en rettergang. Ellers vil der ikke eksistere retfærdighed i Hviderusland. Vi vil ikke bare tilgive og glemme. Derfor beder vi dem om at stoppe nu, for der vil være blod på deres hænder.”

Hvis du skal være helt ærlig, hvordan kommer oprøret til at ende?

”Hvis vi taler om den kommende weekend, så tror jeg ikke, at Lukasjenko vil træde tilbage. Han er for moralsk svag til at acceptere, at hviderusserne har vundet over ham. Men en dag vil han træde tilbage, når han ser, at demonstrationerne ikke løber ud i sandet. Rusland er holdt op med at støtte ham offentligt og afventer situationen. Hvis ingen griber ind i vores politik, interne anliggender og økonomiske situation, så vil regimet falde snart. Måske ikke denne weekend, men i den nærmeste fremtid.”

Hvordan ser du Hviderusland om fem år?

”Det er et vidunderligt land, hvor politiarbejdet er et respekteret erhverv, hvor folk føler sig frie og sikre, og hvor økonomien blomstrer. Vi vil være ligeværdige partnere med gamle nabolande, til Europa og oversøisk. Vi vil være et højt udviklet land, og det vil lykkes, fordi vi er forenet.”

Og hvorfor er du ikke leder af dette land om fem år?

”Jeg har ikke stillet mig selv det spørgsmål. Jeg bliver ikke leder i år eller næste år, men måske om nogle år. Hvem ved. Jeg vil ikke stille op til det nært forestående valg, fordi jeg sagtens kan være til nytte for mit land uden at være præsident. Men fem år er for lang en periode, at udtale sig om. Jeg har dog en helt klar idé om, hvordan jeg vil have mit land til at se ud.”