Prøv avisen
Viden og forskning

Svinehjerter kan snart overføres til mennesker

Den første hjertetransplantation - fra et menneske til andet - blev foretaget for 40 år siden. Om tre år vil man måske kunne transplantere et hjerte fra en gris til et menneske. Foto: Claus Fisker / Ritzau Scanpix

Inden årets udgang forventes den første nyre fra en gris at blive transplanteret til et menneske. Svinehjerter følger om måske tre år. Men det er afgørende at opretholde skellet mellem menneske og dyr, siger medlem af Det Etiske Råd

Grise er på vej til at blive menneskets reservedelslager. En amerikansk professor forventer nu, at den første nyre fra en gris vil blive transplanteret ind i et menneske inden udgangen af året. Næste skridt er at transplantere svinehjerter.

”Vi er tæt på en ny æra. En tidshorisont på tre år for en hjertetransplantation er absolut mulig. Det har vi aldrig kunnet sige så sikkert tidligere,” siger professor Christopher McGregor fra Alabama Universitet til den britiske nyhedsstation BBC.

”Vi har udviklet grise, hvor vi først og fremmest har identificeret de grisegener, som fører til udstødning hos mennesker. Og ved at identificere de problematiske gener og eliminere dem, tror vi, at vi har den ideelle donorgris. Vi modificerer tre ud af 22.000 gener, så det er en lille modifikation.

Grisene opfører sig normalt, deres levetid er normal, og det er relativt små ændringer, som kan forhindre, at organet bliver udstødt af mennesker,” forklarer han.

Professor Thomas G. Jensen, der er institutleder for Institut for Biomedicin ved Aarhus Universitet og tillige næstformand i National Videnskabsetisk Komité, betegner forskningen som en rigtig spændende udvikling.

”Det er vigtigt at følge de forsøg. Mit indtryk er, at der stadig er en række risici, og at det stadig er på et tidligt stadie. Jeg vil derfor ikke konkludere nu, at det er realistisk. Men det er en spændende forskning, og jeg håber, at man kan finde en brugbar teknologi,” siger Thomas G. Jensen.

Han peger på, at mange forskere i verden arbejder med forskellige typer af genmodificering til formålet.

”Vi skal lige klappe hesten, inden vi kan sige, om det kan bruges. Et af spørgsmålene er, hvordan immunsystemet reagerer. En af bekymringerne er også, at man kan komme til at aktivere en virus fra dyr i mennesker,” siger Thomas G. Jensen.

For medlem af Det Etiske Råd, teologistuderende Morten Bangsgaard, rejser muligheden for at bruge svinehjerter nogle principielle etiske problemer.

”Man kan nemt blive fascineret og besnæret af, at man står over for en revolution, hvor man kan gro organer i dyr og transportere dem til mennesker. Og der er ikke tvivl om, at der er organmangel,” siger Morten Bangs- gaard.

”Men det er principielt vigtigt at slå fast, at mennesket er en særlig race. Og det vil være bekymrende, hvis vi rokker ved kategorien menneske og kategorien dyr. Det, som gør mennesket til noget helt særligt, er, at vi har erfaring og erkendelse og så videre. Og her risikerer man at udviske grænsen mellem menneske og dyr,” siger Morten Bangsgaard, der ikke er i tvivl om, at nogen vil se organer fra dyr som et skrækscenarie.

”Det er her, etikken kommer ind. For mig er det helt afgørende, at der er et skel mellem kategorien menneske og kategorien dyr. For hvad er det ultimative mål? At gro en hjerne? Er du så blevet en menneskegris? Vi skal være påpasselige med, hvilke grænser vi overskrider. For skal vi så have et cpr-nummer, eller er det dyreværnet, man skal have fat i,” siger Morten Bangsgaard.

De videnskabelige fremskridt kommer 40 år efter, at engelske Keith Castle som den første person i verden fik et nyt hjerte. Det forlængede livet med mere end fem år for den dengang 52-årige brite. Det var hjertekirurgen Terence English, der stod for operationen.

Den nu 87-årige professor håber, at organer fra grise kan løse den mangel, der i dag er på organer, særligt hjerter.

”Hvis det virker med en nyre, så vil det virke med hjerte. Der vil sikkert være dyrerettighedsforkæmpere, som vil sige, at det er totalt forkert. Men hvis du kan redde et liv, er det så ikke lidt bedre,” siger han til den britiske avis The Sunday Telegraph.

Han oplevede selv en stærk modstand, da han ville foretage den første hjertetransplantation for 40 år siden. Dengang syntes mange, at det var for yderligtgående at give en person et hjerte fra et andet menneske.