Sydafrika er langt fra at være det land, Mandela så for sig

Nelson Mandela, Sydafrikas afdøde apartheidmodstander og første demokratisk valgte præsident, ville være fyldt 100 år i dag. I går blev han hyldet af et Sydafrika, der har svært ved at genfinde den optimisme, han bragte med

Barack Obama, tidligere præsident i USA, holdt hovedtalen, da Sydafrika i går markerede 100-året for Nelson Mandelas fødsel med et arrangement på Wanderers Cricket Stadium i Johannesburg. ”Vi er nødt til at følge Madibas (Nelson Mandelas klannavn) eksempel på udholdenhed og håb. Madiba minder os om, at ingen person er født med at hade andre. Had er noget, man lærer. Og kan man lære at hade, kan man også lære at elske,” sagde Barack Obama blandt andet. –
Barack Obama, tidligere præsident i USA, holdt hovedtalen, da Sydafrika i går markerede 100-året for Nelson Mandelas fødsel med et arrangement på Wanderers Cricket Stadium i Johannesburg. ”Vi er nødt til at følge Madibas (Nelson Mandelas klannavn) eksempel på udholdenhed og håb. Madiba minder os om, at ingen person er født med at hade andre. Had er noget, man lærer. Og kan man lære at hade, kan man også lære at elske,” sagde Barack Obama blandt andet. – . Foto: Marco Longari/AFP/Ritzau Scanpix.

”Vejen til frihed” hedder Nelson Mandelas selvbiografi på dansk. Titlen er mundret, men den mangler et vigtigt ord fra den oprindelige engelske udgave, ”Long Walk to Freedom”. ”Long”. Det var en lang vej, Nelson Mandela måtte tage, før det lykkedes at få ophævet det apartheidstyre, han kæmpede mod hele sit liv. Et liv, der begyndte i dag for 100 år siden, og som i går blev markeret med hyldesttaler af blandt andet den tidligere amerikanske præsident Barack Obama, i Johannesburg på Wanderers Cricket Stadium.

Det er også en lang vej, Sydafrika er ude på. En lang vej fra et racedelt, økonomisk splittet og trængt samfund til den ”regnbuenation i fred med sig selv og sine naboer”, som var Nelson Mandelas vision for landet – men som er meget langt fra at være en realitet 24 år efter Mandelas indsættelse som Sydafrikas første sorte og første demokratisk valgte præsident.

Landet bliver år efter år placeret som verdens mest eller næstmest ulige land i de internationale statistikker, der er en arbejdsløshed på 27 procent, og henholdsvis 64 procent af den sorte befolkning, 41 procent af den farvede og 1 procent af den hvide befolkning lever i fattigdom. Hvor 72 procent af befolkningen i 2000 mente, at raceforholdene var under forbedring, mente kun 45 procent det samme i 2014, skriver det franske nyhedsbureau AFP.

”Madiba er en stor inspiration for mig. Men vi lever ikke, som han drømte om. I stedet for at være forenet er vi optaget af at se på hinandens hudfarve,” siger den 24-årige musiker Thobane Mkhize til AFP.

F.W. de Klerk, tidligere sydafrikansk præsident, som modtog Nobels fredspris i 1993 sammen med Mandela, siger, at han er overbevist om, at Mandela ville være dybt bekymret over den igangværende udvikling i Sydafrika:

”Mandelas vision om et forsonet Sydafrika eksisterer næsten ikke længere i det regerende ANC.”

Tinyike Maluleke, professor i teologi ved Pretoria Universitet, advarede søndag i en kommentar på den store sydafrikanske nyhedsside IOL om, at Sydafrika er ved at miste evnen til at se sig selv som én nation.

”Hver gang, en sydafrikansk (politisk) leder bruger udtrykket ’vort folk’, ser vi forvirrede på hinanden og spekulerer på, hvilke særlige mennesker han eller hun taler om. (...) Vi synes at være opsatte på at blive et folk uden en organiserende vision, et princip eller ideal,” skriver Tinyike Maluleke.

Den kendsgerning, at apartheid nok er afskaffet politisk, men ikke økonomisk og strukturelt, betyder, at der så småt begynder at være debat om den arv, som Nelson Mandela efterlod sig.

Thomas Mandrup, lektor ved Stellenbosch Universitet i Cape Town i Sydafrika med speciale i afrikansk sikkerheds- og udenrigspolitik, peger på, at der blandt de fattige sorte, mere yderligtgående sydafrikanere er en opfattelse af, at Nelson Mandela gik for meget på kompromis og gav for store indrømmelser til det hvide mindretal. Det gælder især jordfordelingen.

”Det handler om værdighed. De mener, at de sorte skulle have haft landet tilbage, deres land,” siger han.

”Mandela har stadig helgenstatus – ingen tvivl om det – men der er nogle stærke følelser af uretfærdighed, som aldrig er blevet håndteret. De er bare blevet parkeret, og det er dem, vi ser blusse op nu,” siger Thomas Mandrup med henvisning til de uroligheder, som jævnligt fører til vold, protester, afbrænding af biler og andet.

Nelsons Mandelas enke, Graca Machel, appellerede forud for mindedagen for sin afdøde mand til, at sydafrikanerne ikke opgiver håbet, men bliver ved med at kæmpe for den lighed og den frihed, som Mandela ønskede så stærkt for landet.

”Vi er først lige begyndt rejsen. Og vi er nødt til at blive ved med at gå, fordi de friheder, vi søger efter, stadig er i deres barndom,” sagde hun mandag til det franske nyhedsbureau AFP.

Sydafrika fik ny præsident i februar i år, da politikeren, fagforeningslederen og erhvervsmanden Cyril Rama-phosa overtog embedet efter den skandaleramte Jacob Zuma, som blev tvunget til at gå af. Ramaphosa har indtil videre gjort det formidabelt, siger Thomas Mandrup, i forsøget på at gøre op med korruptionen og skabe vækst.

”Der er mere grund til optimisme, end der har været længe, men alt står og falder med, om han kan skabe nye arbejdspladser hurtigt nok. Foreløbig ser folk bare priserne stige, og lønnen falde.”