Prøv avisen

Sydeuropas gældskriser puster til gamle fordomme

Politikere og kommentatorer har i slet skjulte vendinger antydet, at en medvirkende årsag til det økonomiske uføre i landene langs Middelhavet er, at sydeuropæerne er dovne livsnydere, der lukrerer på de mere arbejdsomme og effektive nordeuropæeres indtjening til den fælles EU-kasse. Foto: Yiorgos Karahalis.

Det har ikke skortet på økonomiske analyser af kriserne i de gældsplagede EU-lande, Grækenland, Spanien, Portugal og Irland. Men også mere stereotype opfattelser af sydeuropæisk arbejdskultur og livsstil har sat deres præg på forklaringerne

Der er ind imellem brugt spidse ord om indbyggerne i de kriseramte sydeuropæiske lande. Den tyske kansler, Angela Merkel, er den, der har udtrykt sig mest ligefremt: Vi kan ikke have en fælles valuta, hvor nogle holder en masse ferie og andre meget lidt. Det holder ikke i det lange løb, sagde hun ifølge det tyske nyhedsmagasin Spiegel med klar adresse til de gældsplagede sydeuropæiske lande Grækenland, Spanien og Portugal. Merkel pegede i samme tale på en tidlig pensionsalder som et yderligere bevis på, at ikke alle euro-lande trækker en lige stor del af læsset.

LÆS OGSÅ
: Grækenlands økonomiske krise er et storpolitisk emne

Uagtet i øvrigt, at tyskerne i gennemsnit bliver pensioneret i samme alder som spanierne og tidligere end både grækere og portugisere. Og i øvrigt har syv-otte dage mere ferie om året.

Også andre politikere og kommentatorer har i slet skjulte vendinger antydet, at en medvirkende årsag til det økonomiske uføre i landene langs Middelhavet er, at sydeuropæerne er dovne livsnydere, der lukrerer på de mere arbejdsomme og effektive nordeuropæeres indtjening til den fælles EU-kasse.

Problemet med de europæiske gældsforhandlinger er, at de endnu ikke har overbevist borgerne i de stærkt forgældede lande om, at de må forbruge mindre, arbejde hårdere, gå senere på pension og generelt leve et mere kedeligt liv. Det er, hvad der sker, når man i årevis har levet over evne. Grækerne især har den holdning, at europæerne har mere brug for dem, end de har for europæerne fordi det vil påvirke de europæiske banker, hvis de forsømmer deres forpligtelser, skriver David Goldman, tidligere international topbankmand, i en klumme på nyhedssiden Asia Times Online.

Det er blandt andet denne opfattelse, der efter nogles mening ligger til grund for, at Dansk Folkepartis finske søsterparti, De Sande Finner, fik et fabelagtigt godt valg i april. Et af partiets mærkesager var afvisningen af lånepakker til de sydeuropæiske lande. Redaktør af nyhedsmagasinet New Europe (Nyt Europa), Dionyssis Kefalakos, skriver, at Europas højrefløj bør være taknemmelig over for grækerne, fordi den givet dem ny medvind i kampen mod EU.

Højreekstremisterne har fået anledning til at forny deres politiske arsenal med et nyt våben, denne gang vendt mod eurozonens dovne medlemmer, kommenterer Kefalakos spydigt med en hevisning til, at grækerne ifølge de rige landes økonomiske samarbejdsorganisation OECD er det medlemsland, der har den længste ugentlige arbejdstid kun overgået af sydkoreanerne.

Gert Sørensen, dr. phil. og lektor ved Københavns Universitet, peger på, at forudfattede meninger mellem Nord- og Sydeuropa ikke er uvante set i et længere kulturhistorisk perspektiv. Tværtimod var det tidligere ret udbredt at have fordomme om sydeuropæerne, hvilket blandt andet kom frem gennem rejseskildringer.

Der ligger nogle dybt rodfæstede forestillinger i Nordeuropa om de sydeuropæiske lande på samme måde, som der eksisterer forestillinger om Øst- og Vesteuropa. Det er nedarvede stereotyper, som naturligvis er blevet svækket gennem årene af den europæiske intergrationsproces, men måske meget typisk kommer op til overfladen i en krisetid som den, vi nu oplever, siger Gert Sørensen.

Han hæfter sig ved, at uanset om stereotyperne bygger på reelle omstændigheder eller ej, har de en politisk betydning:

De cirkulerer, de indgår i den offentlige debat, og på den måde er de også med til at skabe politiske meninger, siger Gert Sørensen.

Netop i det aktuelle tilfælde med de sydeuropæiske gældskriser mener Uffe Østergaard, professor ved Handelshøjskolen i København, CBS, med speciale i europæisk identitet, dog, at det kan være svært at skelne mellem, hvor den saglige analyse af landenes problemer holder op, og stereotyperne begynder.

Der er masser af stereotyper, og der er tydeligvis også en vis nordeuropæisk selvretfærdighed på spil, men især tyskerne har denne gang også noget at have det i. Udpræget, når det gælder Grækenland. Den græske krise hænger uløseligt sammen med landets klientelistiske politiske kultur. Det kan ses som en bekræftelse af fordomme, men det er jo også virkeligheden, siger Uffe Østergaard.

Netop oplevelsen af det græske samfund som ineffektivt deles i høj grad af grækerne selv, pointerer Trine Stauning Willert, post.doc. ved Center for Moderne Europæiske Studier ved Københavns Universitet.

Organiseringen af samfundet er jo problematisk. Systemet fungerer ikke på rationel europæisk vis, og det er grækerne sig pinligt bevidst, siger hun.

Trine Stauning Willert fremhæver, at den græske selvopfattelse netop er spændt ud i kontrasten mellem en følelse af enorm underlegenhed over for den uduelige stat og så en stolthed over at være født, hvor den europæiske civilisation havde sin vugge, og demokratiet blev udviklet.

Problemet for grækerne har været, at den nationale stolthed kun afspejlede en fjern fortid. De genfandt den ikke i deres hverdag, siger hun.

upoulsen@k.dk