Sydstatsflaget er faldet i unåde

Politikere og flagforhandlere i USA har efter kirkeskyderiet i Charleston travlt med at skrotte konføderationsflaget

Massakre: Ni afroamerikanske kirkegængere døde i Charleston i South Carolina i sidste uge. Den formodede gerningsmand brugte det konføderationsflaget i sin ideologi. Det har nu vakt debat om flagets symbolværdi.
Massakre: Ni afroamerikanske kirkegængere døde i Charleston i South Carolina i sidste uge. Den formodede gerningsmand brugte det konføderationsflaget i sin ideologi. Det har nu vakt debat om flagets symbolværdi. Foto: REUTERS/Carlo Allegri.

Det 152 år gamle konføderationsflag, der siden den amerikanske borgerkrig har været et omstridt symbol på sydstaternes selvbestemmelsesret og på slaveri og racisme, kan snart være på vej væk fra den offentlige sfære i USA.

Massakren på ni afroamerikanske kirkegængere i Charleston i South Carolina i sidste uge udløste en følelsesladet landsdækkende debat om konføderationsflaget, efter at det kom frem, at den formodede gerningsmand brugte det som et symbol på sin racistiske ideologi.

En bred koalition af politikere og erhvervsliv har reageret ved at love at fjerne flaget fra offentlige bygninger, nummerplader, butikker og varehuse.

Et stort flertal i South Carolinas lovgivende forsamling stemte i tirsdags ja til at tillade en debat om at fjerne flaget fra området omkring parlamentsbygningen i hovedstaden, Columbia. Det sker efter, at delstatens republikanske guvernør, Nikki Haley, fordømte den fortsatte brug af det dybt kontroversielle flag. Flaget kan kun kasseres med stemmerne fra to tredjedele af den lovgivende forsamling, og debatten ventes at finde sted om et par uger.

”Nogle skel er større end et flag. Den ondskab, som vi så sidste onsdag, kommer fra et meget dybere, meget mørkere sted. Men vi vil ikke længere lade dette symbol dele os,” sagde Nikki Haley.

I Virginia, Maryland, North Carolina og Tennessee har guvernørerne beordret konføderationsflaget fjernet fra kataloget af specialnummerplader, som delstaternes bilister kan vælge imellem. Og i Mississippi har den republikanske parlamentsleder, Philip Gunn, indledt en kampagne for at fjerne konføderationsflaget fra dets fremtrædende plads på delstatens flag. Så sent som i 2001 stemte et stort flertal af Mississippis politikere ellers for at bevare flaget.

”Vi er nødt til altid at huske vores fortid, men det betyder ikke, at vi er nødt til at lade os definere af den,” skriver Philip Gunn på Facebook.

Samtidig har USA's største og ældste flagfabrik, Annin Flagmakers, bekendtgjort, at den ikke længere vil fremstille flaget.

Det samme har den 133 år gamle fabrik Valley Forge Flag, som blandt andet har leveret flag til amerikanske rummissioner og til de tropper, der deltog i D-dag i Normandiet under Anden Verdenskrig.

”Vi håber, at denne beslutning vil vise vores støtte til de, der er ramt af de seneste hændelser i Charleston,” hedder det ifølge nyhedsbureauet AFP i en erklæring fra Valley Forge Flag, som håber, at beslutningen om at indstille produktionen vil være et ”lille bidrag” til at øge tolerancen mellem USA's befolkningsgrupper.

Butikskæderne Wal-Mart, Target og Sears vil ikke længere tillade salg af flaget i deres butikker, og også internetgiganterne Amazon og eBay vil fjerne det fra deres virtuelle hylder.

”At se alt dette ske lige pludseligt er udtryk for, at der har fundet en fundamental forandring sted i landet. Det er overraskende i betragtning af, at der har været opfordringer til det i årevis. Men det krævede en tragedie at anspore til denne slags forandring,” siger Kerry L. Haynie, der er politolog på Duke University i North Carolina, til avisen The New York Times.

Forbundspolitiet FBI efterforsker nu, om massakren i den historiske sorte Emanuel African Methodist Episcopal Church i Charleston var en såkaldt ”hadforbrydelse”.

Den 21-årige formodede gerningsmand er ophavsmand til en hjemmeside, der blandt andet inkluderer et langt og hadefuldt racistisk manifest og billeder, hvor han poserer med konføderationsflaget og andre symboler på racisme. Han har ifølge flere amerikanske medier tilstået de ni drab.