Uanset udfaldet af det tyrkiske valg, er der allerede én sikker vinder: Ultranationalismen

Mens Tyrkiet går et kritisk præsidentvalg i møde på søndag, er landets 3,5 millioner syrere blevet brikker i et politisk spil

I en bod i Fatih-distriktet i Istanbul serverer en 57-årig syrer drikkevarer for sine landsmænd og andre besøgende. Engang blev syrere på flugt fra borgerkrigen i hjemlandet budt velkomne i Tyrkiet, men i takt med, at deres antal er vokset til flere end 3,5 millioner, er fremmedfjendskheden vokset i landet, og syrerne er blevet et centralt tema i valgkampen.
I en bod i Fatih-distriktet i Istanbul serverer en 57-årig syrer drikkevarer for sine landsmænd og andre besøgende. Engang blev syrere på flugt fra borgerkrigen i hjemlandet budt velkomne i Tyrkiet, men i takt med, at deres antal er vokset til flere end 3,5 millioner, er fremmedfjendskheden vokset i landet, og syrerne er blevet et centralt tema i valgkampen. . Foto: Khalil Hamra/AP/Ritzau Scanpix.

Salloura, Falafel Tayba, Mosuls køkken, Alafandy, Layali Shamiya, Bet al Ezz.

Hundredvis af syriske og irakiske caféer, restauranter og butikker står på stribe i Fatih-distriktet i Istanbul i Tyrkiet. Et område også kendt som "lille Syrien". De mange farverige forretninger tiltrækker hver dag tusindvis af især syrere og irakere. 

Ifølge FN's flygtningeorganisation, UNHCR, bor flere end 3,5 millioner flygtninge fra den syriske borgerkrig i dag i Tyrkiet, der huser den største flygtningebefolkning i verden. Syrernes tilstedeværelse er genstand for voldsom debat i Tyrkiet, der på søndag afholder anden valgrunde i landets præsidentvalg. I første runde, der fandt sted den 14. maj, fik ingen af kandidaterne mindst 50 procent af stemmerne, og nu står slaget mellem den siddende præsident, Recep Tayyip Erdogan, og centrumvenstre-kandidaten Kemal Kilicdaroglu, der har opbakning fra seks oppositionspartier. 

Socialdemokraten Kemal Kilicdaroglu omtales i udlandet ofte som "den tyrkiske Ghandi". Men han har han gjort en plan om at udvise alle syrere fra Tyrkiet inden for to år til et centralt valgløfte. Et Kilicdaroglu-valgbanner ophængt i Katabas-nabolaget i Istanbul har budskabet: "Syrerne skal væk!"
Socialdemokraten Kemal Kilicdaroglu omtales i udlandet ofte som "den tyrkiske Ghandi". Men han har han gjort en plan om at udvise alle syrere fra Tyrkiet inden for to år til et centralt valgløfte. Et Kilicdaroglu-valgbanner ophængt i Katabas-nabolaget i Istanbul har budskabet: "Syrerne skal væk!" Foto: Sultan Coban

Præsident Erdogan har tidligere pralet af Tyrkiets gæstfrihed over for syrerne og skoset vestlige regeringer for at undlade at følge i landets fodspor. Men valgkampens parter kæmper nu indbyrdes om at stå længst til højre på flygtningespørgsmålet. Mens Kemal Kilicdaroglu har slået sig op som kandidaten, der vil sikre et mere demokratisk og retfærdigt Tyrkiet efter to årtier under Erdogans autoritære styre og i udlandet ofte omtales som "den tyrkiske Ghandi", har han gjort en plan om at udvise alle syrere fra Tyrkiet inden for to år til et centralt valgløfte. Et stort Kilicdaroglu-valgbanner ophængt i Kabataş-nabolaget i Istanbul efterlader da heller ingen tvivl om hans position: "Syrerne skal væk!" står der ved siden af kandidatens kontrafej. 

Kongemager er ultranationalist

Her i Fatih-distriktet har syrerne stort set en selvstændig økonomi, der fungerer uafhængigt af det omgivende tyrkiske samfund. Selvom syriske madsteder er blevet populære blandt turister og yngre tyrkere, så dominerer det arabiske sprog, og kundeskaren består typisk af "deres egne". I baklava-butikken Salloura, der engang var en populær familiedreven dessertkæde i Aleppo, står syrere i kø for at købe vaffelis, som smager ligesom den gjorde i hjemlandet.

Selvom Tyrkiet er deres nye hjem, og enkelte syrere endda har fået statsborgerskab og stemmeret, så holder de igen med deres politiske holdninger. Især lige nu, hvor debatten om dem er mere betændt end nogensinde. 

“Det er en alt for anspændt periode, vi holder vores kæft. Det eneste, oppositionen snakker om, er at sende os alle hjem. Det er klart, at vi er bange for at snakke, selv i metroen undgår vi at tale arabisk for ikke at blive udstillet“, siger Faruq, der har boet i Tyrkiet i syv år og ikke vil have sit efternavn i avisen. 

Den anspændte debat skyldes især én mand, ultranationalisten Sinan Ogan, som stillede op til præsidentposten og fik lidt over fem procent af stemmerne ved første valgrunde. Han røg på grund af sin stemmeandel ud af præsidentkapløbet, men han betragtes som kongemager i anden runde. Og han har én dagsorden: at sende syrerne og resten af de immigranter, der opholder sig i Tyrkiet, hjem eller i hvert fald ud af landet.

Ogans position som kongemager har i dén grad skærpet retorikken mod udlændinge hos oppositionsleder Kilicdaroglu, der fik 44,9 procent af stemmerne i første runde, mens Erdogan høstede 49,5 procent og dermed er favoritten i anden runde.

Hadefuld retorik

Det er ingen overraskelse, at oppositionen taler for hjemsendelse af flygtninge, men retorikken har aldrig været mere hadefuld end i dag, og selv tyrkiske medier udtrykker forbløffelse over, at Kemal Kilicdaroglu nu udelukkende fører valg på en anti-syrer platform. Endda på baggrund af usande tal om, at der i Tyrkiet skulle være 10 millioner syrere. Det reelle tal menes at være cirka fire millioner. 

“Vores grænser er vores ære. 10 millioner af illegale forbrydere i dag betyder 30 millioner i morgen.. de ser vores kvinder som objekter. Vi overlader ikke vores nation til denne mentalitet,” sagde Kilicdaroglu i en video delt på Twitter efter første valgrunde. 

Den slags tale bekymrer Faruq i Fatih-disktriktet i Istanbul. 

“Jeg vil sige, at jeg generelt er rigtig glad for det her land. Vi er her jo, fordi vi ikke har haft de samme muligheder i de lande, vi kommer fra. Når oppositionen taler om hjemsendelser, bliver alle sat i en boks som 'fremmede’,” siger Faruq.

Op til søndagens anden runde er oppositionens dagsorden ikke længere økonomien, efterdønningerne af jordskælvet i februar eller det tyrkiske demokratis tilstand, men snarere hjemsendelsen af samtlige flygtninge og immigranter i Tyrkiet. Det står i modsætning til præsident Erdogan, som har lænet sig op af en mere muslimsk broderskabsretorik og omfavnet de millioner af syrere, der har søgt sikkerhed her. Han har tidligere sagt, at det er syndigt og amoralsk at tvinge syrerne hjem. En position, som EU også helst ser Erdogan i.

“Men Erdogan er faktisk den værste af dem alle,” siger en syrer, der har fået opholdstilladelse i Europa efter syv år i Tyrkiet og ønsker at forblive anonym, i en samtale på den digitale platform Zoom:

“Han er den eneste, der har brugt syrere som brikker i sit politiske skakspil. Det er også Erdogan, der har bygget en mur ved grænsen til Syrien. Jeg stoler hverken på ham eller på oppositionen.”

Mandag i denne uge erklærede Sinan Ogan trods uenigheden om flygtningesituationen sin støtte til den siddende præsident, og meget tyder derfor på, at han afgør udfaldet af valget til Erdogans favør. Kemal Kilicdaroglu håber dog stadig, at han kan fiske nogle af de ultranationalistiske stemmer fra dem, der ikke stoler på, at præsident Erdogan vil tage kongemageren Ogans flygtningepolitik alvorligt.

Uanset hvad udfaldet af præsidentvalget bliver, er der allerede én sikker vinder: ultranationalismen. En gammel bekendt, der står stærkere end nogensinde i Tyrkiet. Og med den usikre fremtid, der er i vente for syrerne her i Fatih-kvarteret, er det trods alt i sidste ende præsident Erdogan, der er den tryggere havn.