Bashar al-Assad har aldrig stået stærkere. I foråret 2011 gik unge syrere overalt i landet på gaden med taktfaste råb om frihed i håb om, at Assad ville falde på samme måde, som Tunesiens præsident Zine al-Abidine Ben Ali og Egyptens Hosni Mubarak faldt som følge af folkelige oprør i deres respektive lande dét forår.
Nu står det klart, at Bashar al-Assads regime ikke kun har overlevet oprøret. Assad er blevet styrket. På trods af at oprøret udviklede sig til en borgerkrig med dusinvis af væbnede militser i kamp mod regimet, mod hinanden og mod Islamisk Stat.
Det vurderer Eyal Zisser, professor i Mellemøstens historie ved Tel Aviv Univer-sitet:
”Bashar al-Assads situation aldrig har aldrig været bedre. Han har overlevet, hvad man ikke umiddelbart kunne have forudset. Rusland og Iran støttede regimet på et meget kritisk tidspunkt og har støttet Assad siden. De har sendt militærstyrker til Syrien og har reelt kæmpet Assads krig for ham, og det har reddet ham og hans regime.
Både russerne og iranerne har hovedsageligt handlet af egeninteresse, men det er Assad, der først og fremmest går af med sejren. Der er ingen tvivl om, at det bliver Bashar al-Assad, der kommer til at genopbygge Syrien, der er et fuldstændigt smadret land. Det bliver en årelang proces, men Assad bliver ved magten og vil sandsynligvis efterhånden genvinde suveræniteten over hele Syrien,” siger Eyal Zisser, der også er forfatter til flere værker om henholdsvis Syriens tidligere præsident Hafez al-Assad og hans søn, den nuværende præsident Bashar al-Assad.
Da oprøret begyndte i 2011, kunne man ikke have forudset den udvikling.
De unge syriske oprørere troede, at den frie verden ville komme dem til hjælp. Men de måtte sande, at solidariteten med det ubevæbnede oprør ikke holdt, da der også kom våben på oprørernes side. Aktivisterne dannede sammen med deserterede militær- og politifolk i oprørets første år grundstammen i Den Frie Syriske Hær, men de fik aldrig den opbakning fra verden, som de havde troet og håbet på.
I dag forsøger omverdenen at forklare syrerne, at valget står mellem Assad eller kaos, mener den syriske journalist Loubna Mrie. Hun var i 2011 en af de unge aktivister, der demonstrerede mod regimet og måtte flygte for sit liv. Hun har siden fået asyl i USA, hvor hun læser mellemøststudier i New York og arbejder som journalist.
”Sagen er, at en revolution ikke er et enten-eller valg mellem en politistat og anarki. De, der demonstrerede fredeligt i 2011, er der stadig. Tusinder blev dræbt, men millioner er stadig i live i Syrien og i flygtningelejre verden over. Få heldige har fået ophold i vestlige stater, men vi kræver stadig det samme, som vi krævede den første dag: Vi vil ikke have hverken al-Nusra-fronten eller Jaysh al-Islam (islamistiske militser med tilknytning til al-Qaeda, red.). Vi vil have, at Bashar al-Assad sætter sig på et fly og forlader landet, så vi kan skabe fred og begynde den svære proces med demokratiske valg og genopbygning af Syrien,” skrev Loubna Mrie på den britiske nyhedsside The new Arab (den nye araber) i forrige uge.
Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, er den første vestlige leder, der har indrømmet, at han ikke ser noget alternativ til Assad. Sandsynligheden for, at de unge syriske aktivisters drøm går i opfyldelse, er tæt på nul.