Syriens torturfængsler har hjulpet Assad til sejr

Et fængsels- og torturapparat af industriel skala, der stadig anholder over 100 mennesker om ugen, er ifølge stor kortlægning i avisen The New York Times en af grundene til, at præsident Bashar al-Assad i dag står uanfægtet efter otte års krig

Præsident Bashar al-Assad (th. på et gavlmaleri i Damaskus) arvede det syriske fængsels- og tortursystem af sin afdøde far og forgænger, Hafez al-Assad (tv.), og har ifølge The New York Times’ formået at udbygge det under de seneste otte års krig. –
Præsident Bashar al-Assad (th. på et gavlmaleri i Damaskus) arvede det syriske fængsels- og tortursystem af sin afdøde far og forgænger, Hafez al-Assad (tv.), og har ifølge The New York Times’ formået at udbygge det under de seneste otte års krig. – . Foto: Album/Prisma/Ritzau Scanpix.

Muhannad Ghabbash var studerede og 22 år, da han i 2011 blev arresteret for at have taget initiativ til fredelige anti-regimeprotester i Aleppo.

Overalt i Syrien blev modet til at protestere imod præsident Bashar al-Assads undertrykkende regime vakt, efter at en gruppe skoleelever i byen Daraa blev arresteret og udsat for tortur, fordi de havde skrevet graffiti imod regimet på skolens mur. Da eleverne i Daraa blev leveret tilbage til deres forældre, var de gennembankede og havde blandt andet fået flået fingerneglene af.

Muhannad Ghabbash er i dag 31 år, bosat i Gaziantep i Tyrkiet og aktiv i en organisation af og for syriske flygtninge. Han har været indsat i 12 forskellige syriske fængsler i 19 måneder i alt. Han er blevet udsat for bestialsk tortur. Han overlevede og flygtede, så han kunne fortælle om det.

Ghabbash er en af mange, som den amerikanske avis The New York Times har talt med som baggrund for historien ”Indenfor i Syriens hemmelige torturfængsler: Hvordan Bashar al-Assad smadrede dissidenter”, der blev offentliggjort i søndags.

Under afhøringerne indrømmede Muhannad Ghabbash, at han havde arrangeret fredelige demonstrationer. Men det var ikke, hvad regimet ville høre. Efter 12 dages tortur skrev han under på, at han havde været med til at planlægge et bombeangreb. Da torturbødlerne flåede hans tånegle af, samlede han neglene op fra gulvet og stoppede dem i sin bukselomme. Der lagde han også stykker af huden fra sine piskede fodsåler, da den skællede af. Begge dele, tænkte han, ville han en dag vise en dommer i retten. Men så tog man bukserne fra ham.

Ifølge The New York Times har Bashar Assad under de seneste otte års borgerkrig udbygget det fængsels- og tortursystem, han arvede fra sin far og forgænger, afdøde Hafez al-Assad. Der er nu tale om et hemmeligt fængsels- og torturapparat i ”industriel skala”. Avisen viser interne syriske dokumenter, der underbygger, at arrestationer og tortur er ordrer fra højeste sted. Og massefængslinger var en del af Assads taktik over for fredelige demonstranter.

”Mens det syriske militær – støttet af Rusland og Iran – bekæmpede væbnede oprørere for at genvinde tabte territorier, indledte regimet en nådesløs kamp imod civilbefolkningen. Smed hundredtusinder i snavsede fangehuller, hvor tusinder blev tortureret og dræbt,” skriver The New York Times.

Og tilføjer, at dette har været med til at bringe Assad til den styrkeposition, han har i dag, hvor flere arabiske lande har genoptaget de diplomatiske forbindelser, og selv europæiske lande overvejer at genoptage forbindelsen med Assads Syrien.

I 2013 smuglede regimets officielle fotograf, Caesar, over 50.000 billeder af blodsølede lig ud af Syrien. De mange uomtvistelige beviser og pres fra russerne har nu fået Assad-regimet til at erkende, at fanger er døde. Flere hundrede familier har fået udleveret deres kæres dødscertifikater. Dødsårsag: hjertestop.

Det Syriske Netværk for Menneskerettigheder, SNHR, har fra sin base i London 2011 indsamlet og dokumenteret overtrædelser af menneskerettigheder i Syrien, og den uafhængige ngo’s grundlægger, Fadel Abdul Ghany, forklarer over for avisen, at dødscertifikaterne reelt er Assad-styrets måde at sige på, at ”vi har vundet. Vi har gjort det, og ingen vil straffe os for det”.

The New York Times beklager, at Assad og hans bødler stadig er ved magten og er ”beskyttet af Ruslands militærmagt og vetoret i FN”.

Og det er ikke kun et syrisk problem, siger en syrisk menneskeretsadvokat, Mazen Darwish, der i dag bor i Berlin, til avisen.

”Det her bliver ikke i Syrien. Folk har glemt, hvad et diktatur betyder, fordi der har været 70 års fred efter Anden Verdenskrig. Men menneskerettigheder er ikke en del af hverken staters eller politikeres dna. Retfærdighed er ikke kun noget, der angår Syrien. Det er verdens problem,” siger Darwish.

Mens Assad i dag trods enkelte fortsatte oprørslommer fremstår som vinder, fortsætter hans styre med at fængsle regimemodstandere. Alene sidste år blev 5607 vilkårligt anholdt – det er over 100 om ugen og 25 procent flere end året forinden, har SNHR dokumenteret.

”Hvis der ikke gennemføres omfattende reformer, er det usandsynligt, at de fem millioner syriske flygtninge i Mellemøsten og Europa vil vende hjem blot for at risikere tilfældigt at blive arresteret. Og i en tid, hvor der fra Europas yderste højrefløj til Saudi-Arabien opildnes til stadig mere autoritære styreformer, har Assad demonstreret, at maksimal brutalitet over for civile dissidenter kan være en vinderstrategi,” skriver The New York Times.