Prøv avisen

Syriske desperationslejre vokser frem

I udkanten af den libanesiske by Joub Jannine lever omkring 4000 syriske flygtninge i en uautoriseret, sørgelig teltlejr. –Se flere billeder på de næste sider Foto: Cæciliie Philipa Vibe Pedersen.

MED BILLEDSERIE: Siden de første syriske flygtninge kom til Libanon, har flygtningene primært boet i forladte bygninger og i store, ufærdige boligkomplekser. Nu er der så mange flygtninge, at slumlejre med titusinder af indbyggere bankes sammen

Trækæppen svirper gennem luften og smælder på pigens ryg. Hun skyder lænden fremad i smerte og skriger. En dreng svinger kæppen igen, men hun når at hoppe til side. Hun løber væk med tårer i øjnene.

Pigen hedder Fatima. Hun kan ikke huske sit efternavn og sin alder, men hun ved, hvor hun er: langt væk hjemmefra. Hun opholder sig i, hvad syrerne ganske retvisende kalder den syriske lejr i udkanten af den libanesiske by Joub Jannine. Byen ligger blot 15 minutters kørsel fra en af de libanesiske grænseovergange til Syrien.

LÆS OGSÅ: "At se frygten i deres øjne. Og usikkerheden. Det er noget, man husker."

Ind til borgerkrigen, som har drevet mere end to millioner syrere på flugt. Flugt gør noget grimt ved mennesker. Også ved børn. Det er tydeligt i den syriske lejr.

Drengen, der gav Fatima et ordentligt drag med kæppen, har ingen umiddelbar grund til det. Fatima ved ikke, hvorfor han svirpede hende. Han slog bare, fortæller hun, mens hun slår blikket ned. Hun har ondt i ryggen nu, men hendes grønne øjne er ikke længere våde.

Vi skændes og slås meget, vi børn. Drengene bliver meget nemt sure, siger hun.

Det er der ikke noget at sige til, for børnene er pressede. Det er de voksne også, og de holder sig heller ikke tilbage fra at svinge kæppene. Det sker flere gange, når børnene ikke på et splitsekund makker ret. Presset kommer fra den situation, der hersker i den syriske lejr. Her er desperation. I lejren bor 3000-4000 mennesker i omkring 300 hjemmebyggede telte. Nogle er ankommet for få dage siden, andre har været her i måneder.

Lejren er en flygtningelejr i ordets grelleste betydning. Af de flere end 700.000 syrere, som er flygtet til Libanon, lever størstedelen i forladte bygninger og ufærdige betonskelletter af huse, men efterhånden er flygtningestrømmen vokset så kraftigt, at flygtningene nu forsøger at etablere sig i hjemmebyggede lejre.

Sådan en er den syriske lejr. Presenninger og tæpper er syet sammen omkring tvivlsomme stolper. Jorden er støvet og stenet. De mange børneflokke er uvaskede. Sandalerne er slidte, og trøjerne hullede. Røglugten fra små bålsteder hænger i luften. Skrald og overskårne benzindunke flyder overalt, også ved lejrens eneste vandpost. Og så er der alle historierne. Alle vil fortælle deres historie i lejren. En mand vifter med en lap papir, hvorpå hans libanesiske visastempel er trykt med rødt. Han hedder Ahmed Muhammad og kom ind i landet den 25. august. Den 24. februar skal han forlade Libanon igen.

Mange af børnene har hepatitis, og det spreder sig, for vi har ingen medicin. Vi får ingen hjælp, nærmest råber han.

Det samme gør en kvinde, som ikke forstår, hvorfor familien ikke kan få en ekstra kasse nødhjælp, når hendes datter og svigersøn lige er ankommet til familiens telt. En mand afbryder. Han har en vigtig historie:

For få uger siden sendte en af lejrens familier deres 11-årige datter op til den nærliggende by for at hente vand. Men pigen nåede aldrig hele vejen frem til byen. En libanesisk indbygger kørte hende ned, så hun beskadigede sit ben. Mange steder er det libanesiske samfund og libaneserne ved at nå smertegrænsen for antallet af flygtninge, som gør en i forvejen svær hverdag endnu hårdere.

Den syriske lejr er blot en af omkring 10 lignende lejre alene i området omkring byen Joub Jannine. På grund af den ekstremt korte afstand til den syriske grænse slår de fattigste syrere sig ned her. De har ikke råd til at rejse videre, for det kan koste hver enkelt familie mange hundrede amerikanske dollar at krydse grænsen.

Ved Masnaa-grænseovergangen et kvarters kørsel fra lejren er stemningen anspændt. Det er den primære grænseovergang mellem Syrien og Libanon, og her er libanesisk militær over alt. Og her er syrere. Mange. Selvom syrerne er flygtet, rejser mange ind i landet igen for at sikre deres hus eller møbler eller for at redde familiemedlemmer med væk fra krigen.

Når syrerne skal krydse tilbage til hjemlandet, skal de gennem tre militære kontrolposter med tungt bevæbnede soldater, pigtråd og rødhvide betonblokke. Selvom det er midt i fredagsbønnen, zigzagger minibusser, taxaer og tætpakkede biler ind og ud mellem hinanden.

Da de første forlydender om et muligt amerikansk angreb nåede Syrien, krydsede op imod 15.000 syrere Masnaa-grænseovergangen på 36 timer. Da Kristeligt Dagblads udsendte journalist og fotograf stiger ud af den hyrede taxa og sammen med tolken nærmer sig grænseovergangens paskontrol, reagerer militærfolkene omgående. Én soldat bliver i løbet af få minutter til 10, og tolken vender resolut om på hælen og skridter tilbage til taxaen. Det er på ingen måde en god idé at tage billeder eller noter, pointerer hun.

Tolken hedder Hadia Ghadban og er faktisk programkoordinator for Mellemfolkeligt Samvirke, MS, i Libanon. Gennem den internationale humanitære organisation Action Aid koordinerer MS en del af nødhjælpsarbejdet i Joub Jannine og forsøger at organisere flygtningene i grupper, som kan klare sig selv. Det er der akut behov for.

I sidste uge meddelte de libanesiske myndigheder, at 300 butikker åbnet af syrere her i Bekaa-dalen vil blive lukket, fordi de skaber for hård konkurrence for de libanesiske butikker. Samtidig er kursen på syrisk valuta faldet drastisk, så de penge, som for syrerne før ville række til et helt år på flugt, rækker nu måske kun til en måned, siger Hadia Ghadban.

Det akutte behov for hjælp pointeres også af Riad Jarjour, præsident for FDCD, Danmissions partner for nødhjælpsarbejde i og omkring Syrien. Han har netop anmodet Danmission om knap en million dollars, så FDCD kan hjælpe 6000 flere flygtningefamilier. Men den eneste måde, flygtninge på lang sigt kan få fred og tryghed, er ved at tvinge præsident Assad, den frie syriske hør og oprørsgrupperne til dialog, mener han.

Ingen er uskyldige i krigen hverken regimet eller rebellerne. Jeg er imod et amerikansk angreb, for det vil føre til flere dræbte og flere flygtninge, og ingen vil komme sejrrigt ud af krigen.

I den syriske lejr slår 61-årige Najem el Jasen ud med armene. Hans telt er lige nu er omkring 40 grader varmt, men vinterens kulde er ikke mange måneder væk, så han vil hjem til Syrien.

Jeg mangler afdækning til mit telt, og jeg er nødt til at betale for teltet med de madkuponer, vi får fra FN. Jeg vil ikke være glad for et amerikansk angreb på mit land, men krigen skal afsluttes, så jeg kan komme hjem til min jord. Ellers har vi intet at leve af.

Teltlejre som ”den syriske lejr” er et forholdsvis nyt fænomen i Libanon. I nabolandet Jordan lever hundredtusinder af flygtninge i teltlejre organiseret af humanitære organisationer, men i Libanon må telt-flygtningene selv organisere lejrene. Mange er kommet illegalt ind i landet. – Foto: Cæciliie Philipa Vibe Pedersen.
Fatima kan ikke huske, hvor gammel hun er. For kort tid siden kom hun til ”den syriske lejr” i den libanesiske by Joub Jannine få kilometer fra den syriske grænse. Her lever hun i et hjemmebygget telt ligesom omtrent 4000 andre syriske flygtninge. – Foto: Cæciliie Philipa Vibe Pedersen.
Der er akut mangel på både mad og vand i ”den syriske lejr”. Indbyggerne har ringe muligheder for at tjene penge, og flere af dem er nødt til at sælge de madkuponer, de modtager fra FN, for at betale husleje af den jord, deres telt er slået op på. – Foto: Cæciliie Philipa Vibe Pedersen.
Af de flere end 700.000 syrere, som er flygtet til Libanon, lever størstedelen i forladte bygninger og ufærdige betonskelletter af huse. Foto: Cæciliie Philipa Vibe Pedersen
Kursen på syrisk valuta er faldet drastisk, så de penge, som for syrerne før ville række til et helt år på flugt, rækker nu væsentligt kortere. Foto: Cæciliie Philipa Vibe Pedersen
En af de cirka 4000 flygtninge, som lever i udkanten af den libanesiske by Joub Jannine i en sørgelig teltlejr. –Se flere billeder på de næste sider Foto: Cæciliie Philipa Vibe Pedersen.
En af de cirka 4000 flygtninge, som lever i udkanten af den libanesiske by Joub Jannine i en sørgelig teltlejr. –Se flere billeder på de næste sider Foto: Cæciliie Philipa Vibe Pedersen.
En af de cirka 4000 flygtninge, som lever i udkanten af den libanesiske by Joub Jannine i en sørgelig teltlejr. –Se flere billeder på de næste sider Foto: Cæciliie Philipa Vibe Pedersen.
En af de cirka 4000 flygtninge, som lever i udkanten af den libanesiske by Joub Jannine i en sørgelig teltlejr. –Se flere billeder på de næste sider Foto: Cæciliie Philipa Vibe Pedersen.
En af de cirka 4000 flygtninge, som lever i udkanten af den libanesiske by Joub Jannine i en sørgelig teltlejr. –Se flere billeder på de næste sider Foto: Cæciliie Philipa Vibe Pedersen.
En af de cirka 4000 flygtninge, som lever i udkanten af den libanesiske by Joub Jannine i en sørgelig teltlejr. –Se flere billeder på de næste sider Foto: Cæciliie Philipa Vibe Pedersen.
Billede fra en sørgelig flygtningelejr i den libanesiske by Joub Jannine, hvor 4000 syriske flygtninge har slået sig ned. –Se flere billeder på de næste sider Foto: Cæciliie Philipa Vibe Pedersen.
En af de cirka 4000 flygtninge, som lever i udkanten af den libanesiske by Joub Jannine i en sørgelig teltlejr. –Se flere billeder på de næste sider Foto: Cæciliie Philipa Vibe Pedersen.
Billede af flygtningelejr ved den libanesiske by Joub Jannine, hvor tusinder af syriske flygtninge bor Foto: Cæciliie Philipa Vibe Pedersen.