Prøv avisen

Syriske flygtninge skaber frustrationer

Kirken kan godt tåle at sige nej til at vie homoseksuelle, skriver formanden for Evangelisk Luthersk Netværk, Henrik Højlund Foto: Mads Nissen Denmark

Flere end 700.000 syriske flygtninge presser nabolandet Libanon til det yderste

Taxaen snegler sig frem. En bred kø af biler bevæger sig i små ryk hen mod de civilklædte mænd ved bommen. Mændene er ikke så civile endda. Cowboybukserne, de stramme T-shirts og kasketterne er blot en del den uformelle uniform, som også tæller automatrifler. Mændene er vagter for det politiske shia-parti og den militante milits Hizbollah, som kontrollerer store dele af Libanon.

Taxaen når frem til en tæt mand, som bukker hovedet ned til forruden og stirrer ind. Hans hånd viger ikke fra geværets håndtag, men han vinker hurtigt taxaen videre.

Hizbollah-kontrolposter indrammer byen Baalbek to timers kørsel fra hovedstaden, Beirut. Foden af de bjerge, som udgør grænsen til Syrien, strækker sig næsten helt ned til byen. Den syriske borgerkrig er ikke mange kilometer borte.

LÆS OGSÅ: Obamas udsættelse har sat gang i dialog om Syrien

Det er de syriske flygtninge heller ikke. Flere end 700.000 har nu fundet vej ind i Libanon, hvor de klumper sig sammen i skure og forladte bygninger og hos slægtninge og venner. Men bægeret er ved at flyde over, mener flere kilder, Kristeligt Dagblad har talt med. Heriblandt borgmester Walid Abo Harb fra regionen Aley i udkanten af Beirut. Han gruer for en mulig amerikansk militær-intervention i Syrien.

Alle i Libanon frygter et amerikansk angreb. Det vil betyde flere flygtninge, og vi har ikke plads. Indtil nu har vi kunnet holde situationen rolig, men det kan ikke blive ved.

Det kan det ifølge Walid Abo Harb ikke af særligt en grund: De syriske flygtninge er desperate efter at tjene penge, så de dumper prisen på arbejdskraft. I Aley er de normale 40.000 indbyggere forøget med 7000 syriske flygtninge, som blandt andet er begyndt at fælde træer om natten for at skaffe brænde til den vinter, som blot er få måneder væk.

Vi har mangel på vand til vores indbyggere, så hvordan skal flygtningene kunne skaffe vand? Vi får hjælp fra FN, men det går for langsomt, siger han.

Samtidig er hjælp fra Hizbollah til de hundredtusinder af flygtninge tilsyneladende ikke en mulighed. Mens de mange kontrolposter har råd til tunge våben, gør de meget lidt for flygtningene, fortæller journalist Abdul Rahim fra den velrenommerede avis Safir i byen Baalbek.

Hizbollah har kun råd til at yde begrænset hjælp og kun til dem, som direkte opsøger dem.

Og det gør mange af de syriske flygtninge ikke, for Hizbollah kæmper for og støtter præsident Assad, som de er flygtet fra. Også Abdul Rahim mener, at Libanons mulighed for at modtage flere flygtninge er ved at være udtømt.

Vi mangler langsigtet hjælp samt boliger og mad her og nu. Det er blevet sådan, at libaneserne skal dele alt med flygtningene også arbejdet og det kan ikke blive ved med at gå godt.

Henrik Stubkjær, generalsekretær for Folkekirkens Nødhjælp, er i øjeblikket i Libanon for at vurdere, om organisationen kan udvide sin indsats i landet.

Her er et enormt behov, og det skal vi have fortalt i Danmark, så danskerne forhåbentlig vil hjælpe med at donere, siger han.