Prøv avisen

Syriske flygtningebørn kommer videre uden psykologhjælp

Krigen i Syrien har nu varet seks år – eller længere end Anden Verdenskrig – og i marts slog to rapporter fra Unicef og Red Barnet fast, at situationen for de 5,8 millioner børn inde i Syrien aldrig har været værre. Derudover lever 2,3 millioner børn som flygtninge i Syriens nabolande. Ifølge Unicef går en halv million af disse flygtningebørn ikke i skole. Foto: STR/AP

Seks års borgerkrig i Syrien har efterladt en generation af børn med voldsomme traumer. Hjælpeorganisationer arbejder i stigende grad på at opbygge modstandskraft hos børnene via særlige træningsprogrammer. Til gengæld er erfaringen, at de færreste har brug for psykologhjælp

Under et halvtag i Unicefs såkaldt børnevenlige område i en flygtningelejr i byen Akre i det nordlige Irak er en gruppe tilsyneladende glade teenagepiger i gang med at danse til høj kurdisk musik som en del af deres skoledag. De fleste af de unge er flygtet fra bombeangreb og skyderier i Syrien i 2013 og lever nu på fjerde år som flygtninge uden udsigt til at kunne vende hjem.

Men trods traumatiske oplevelser klarer en del af børnene sig forbavsende godt, fortæller Abduljabar Arab, der er børnebeskyttelsesmedarbejder i FN’s børneorganisation Unicef på stedet. Han forklarer, at Unicef via undervisning og fritidsaktiviteter forsøger at give børnene en struktureret hverdag med undervisning og leg, og at der satses målrettet på at opbygge modstandskraft hos børnene. Men han understreger også, at familiernes pressede situation er en stor stressfaktor.

Krigen i Syrien har nu varet seks år – eller længere end Anden Verdenskrig – og i marts slog to rapporter fra Unicef og Red Barnet fast, at situationen for de 5,8 millioner børn inde i Syrien aldrig har været værre. Derudover lever 2,3 millioner børn som flygtninge i Syriens nabolande. Ifølge Unicef går en halv million af disse flygtningebørn ikke i skole. Og 70 procent af børnene i Red Barnets seneste rapport har stresssymptomer som for eksempel talebesvær, mareridt og sengevædning.

Psykolog Anne-Sophie Dybdal fra Red Barnet har arbejdet med børn i flygtningelejre i 20 år. Hun fortæller, at organisationer som Red Barnet og Unicef i stigende grad arbejder sammen om at støtte flygtningebørn til at komme psykosocialt på fode.

”Børnene skal ikke til psykolog. Til gengæld har vi udviklet programmer, hvor vi træner selvtillid, samarbejde og impulskontrol, ligesom børnene lærer om deres rettigheder, så de føler, at de er herre i eget hus. En særlig udfordring er ofte drengene. Hvordan kan en lærer i en flygtningelejr for eksempel tackle at arbejde med 15 aggressive drenge, som er i risiko for at blive hyret af en væbnet gruppe? Vores programmer forsøger at træne børn og unge i at udskyde deres behov og tænke mere langsigtet,” fortæller Anne-Sophie Dybdal.

Hun understreger, at indsatsen kræver dygtige, lokale lærere, der er trænede i at arbejde med børnenes psykosociale velbefindende.

”Den gode nyhed er, at indsatsen for at koordinere hjælpen til børn aldrig har fungeret bedre. Hjælpeorganisationerne i de syriske flygtningelejre arbejder i dag efter de samme principper i en FN-kordineret indsats,” siger Anne-Sophie Dybdal.

Edith Montgomery, der er psykolog og seniorforsker ved Dignity, Dansk Institut mod Tortur, understreger også, at de fleste flygtningebørn kan klare sig uden psykologhjælp.

”Det er de senere år slået mere an at arbejde med at udvikle flygtningebørns modstandskraft, og man er blevet mere opmærksom på, at børn på flugt skal have tidlig hjælp. Men det er samtidig vigtigt, at lærere og andre er opmærksomme på at spotte de børn, der har brug for yderligere hjælp,” siger Edith Montgomery.

Hun understreger, at indsatsen for at opbygge modstandskraft blandt børn ikke løser deres grundlæggende problemer.

”De har brug for at få vished om deres fremtid og for at komme ud af flygtningelejrene,” siger Edith Montgomery.

Generalsekretær Steen M. Andersen fra Unicef Danmark fremhæver også, at forsøgene på at give børneflygtninge struktur i deres tilværelse ikke ændrer ved det faktum, at syriske børn både i og uden for Syrien nu på sjette år lever i en helt ekstraordinær situation.

”Der er masser af eksempler på, at flygtningelejre organiserer skolegang og børnevenlige områder. Men det helt store problem er, at syriske børn har levet i flygtningelejre eller i krig så længe. Vi har teltskoler og undervisning i lejrene, men flygtningebørn fra Syrien mangler stadig ordentlig uddannelse. Hvis vi skal være dramatiske, så kan en af konsekvenserne være, at børn rekrutteres til radikaliserede bevægelser, fordi samfundet ikke tog sig af dem. Vi har en generation, som ikke har fået den uddannelse og psykiske stabilitet, der er brug for, når Syrien skal genopbygges,” siger Steen M. Andersen.