Flere og flere syriske flygtningepiger ender som barnebrude

Fem år efter at borgerkrigen i Syrien begyndte , er desperationen så udbredt blandt de syriske flygtninge i Jordan, at hvert tredje ægteskab involverer en pige under 18 år

På tre år er antallet af børneægteskaber blandt de syriske flygtninge i lejrene i Jordan blevet tredoblet, så en tredjedel af alle registrerede ægteskaber – 31,7 procent – involverer piger under 18 år som Amani Deri. Arkivfoto af syriske piger i Libanon.
På tre år er antallet af børneægteskaber blandt de syriske flygtninge i lejrene i Jordan blevet tredoblet, så en tredjedel af alle registrerede ægteskaber – 31,7 procent – involverer piger under 18 år som Amani Deri. Arkivfoto af syriske piger i Libanon. Foto: AFP PHOTO/JOSEPH EID.

Den fem år ældre unge mand blev ved med at opsøge hende og hendes forældre med sit frieri.

Til sidst gav den dengang 15-årige Amani Deri efter. Den syriske pige er den ældste i en søskendeflok på seks og flygtede i 2013 sammen med sin familie fra bombeangrebene i hjembyen Daraa til Za’atari-lejren i Jordan.

Her prøver 80.000 syriske flygtninge at få tilværelsen til at hænge sammen, nu da borgerkrigen i deres hjemland i morgen går ind i sit sjette år.

Og efterhånden som håbet om at vende hjem til Syrien er svundet ind blandt de mange flygtninge, bliver flere og flere af deres børn gift væk.

”Mine forældre tvang mig ikke ind i ægteskabet. Min mor var faktisk imod, men bøjede sig, fordi hun troede, at jeg ville være i sikkerhed hos ham. Det var min helt egen beslutning, men jeg har lært, at man som 15-årig ikke kan træffe den slags beslutninger. Jeg vidste ikke, hvad jeg gik ind til. Men jeg tænkte, at det ville give mig og min familie nogle bedre vilkår her i lejren. Jeg havde ingen forestilling om, hvad et ægteskab er,” fortæller Amani Deri, som i dag er 17 år og ude af ægteskabet igen.

På tre år er antallet af børneægteskaber blandt de syriske flygtninge i lejrene i Jordan blevet tredoblet, så en tredjedel af alle registrerede ægteskaber – 31,7 procent – involverer piger under 18 år som Amani Deri.

Det fremgår af en undersøgelse, som FN’s børnefond, Unicef, lavede i sommeren 2014, og som dækker de officielt registrerede ægteskaber, hvilket anses for at være et fåtal. Nyere tal foreligger endnu ikke, men hjælpeorganisationer vurderer, at udviklingen er fortsat.

”Antallet af børneægteskaber fortsætter med at stige. Det er et udtryk for, hvor desperate folk efterhånden er,” siger Unicefs landechef i Jordan, Robert Jenkins.

”Efterhånden som formuen slipper op, bliver folk mere og mere sårbare. Vi oplever, at mange har svært ved at magte situationen, og at deres beslutninger går ud over børnene. De bliver taget ud af skolen, sendt i arbejde eller gift bort, fordi nogle forældre fejlagtigt tror, at det vil gavne deres døtre at blive gift,” siger han.

Udviklingen bekræftes af Danielle Spencer, der sidste år var forfatter til en rapport om børneægteskaber blandt syriske flygtningebørn for udviklingsorganisationen Care.

”Tallene er steget voldsomt i Jordan, og stigningen skyldes først og fremmest desperation. Det handler ofte om at nedbringe antallet af munde, der skal brødfødes i en husholdning,” siger Danielle Spencer.

Hun understreger, at en pige på 15 år slet ikke er moden nok til at træffe en så vidtrækkende beslutning som at blive gift:

”Hun er stadig et barn, og et barn kan ikke give samtykke til sex eller til at blive gift, fordi hun ikke er i stand til at fatte de langsigtede følger af sådan en beslutning.”

Suzanne Petroni, direktør for det amerikansk baserede Internationale Center for Kvindeforskning, ICRW, hæfter sig ved, at antallet af børneægteskaber ofte stiger i kriseområder.

Amani Deri vil gerne fortælle sin historie, men ikke stå frem med foto i avisen. Her ses hun i samtale med Unicef Danmarks informationschef, Karin Aaen.
Amani Deri vil gerne fortælle sin historie, men ikke stå frem med foto i avisen. Her ses hun i samtale med Unicef Danmarks informationschef, Karin Aaen. Foto: Julie Troldborg

”I en konfliktsituation kan sådan en beslutning sikkert virke rigtig, men hverken pigerne eller deres forældre evner at overskue konsekvenserne. Vi ved af erfaring, at børneægteskaber i mange tilfælde fører til tidlige graviditeter, og tidlige graviditeter har igen konsekvenser for pigernes helbred og kan i værste fald koste dem livet. Piger, der bliver gift, inden de fylder 18 år, bliver oftere udsat for vold end dem, der bliver gift senere. Forældrene eller pigerne selv tror måske, at de gør det rette i situationen. Men børneægteskaber har betydelige negative konsekvenser,” siger Suzanne Petroni.

Det gik hurtigt op for Amani Deri, at hendes forventninger til ægteskabet ikke holdt stik. Allerede få dage efter vielsen brød hendes mand sit løfte om, at hun kunne fortsætte sin skolegang. Og efter en måneds tid stod den på daglige tæsk, fordi hendes familie modsatte sig, da ægtemanden gerne ville tilbage til Syrien og tage hende med.

”Jeg troede, at han var sød, og at jeg kunne få et bedre liv sammen med ham. Men han begyndte at banke mig og slog mig med kæppe og teltstænger. Det skete efterhånden hver dag uden nogen grund,” fortæller Amani Deri med et stilfærdigt smil, da Kristeligt Dagblad møder hende i et center for teenagere, som lægeorganisationen International Medical Corps, IMC, driver i Za’atari-lejren.

Her har hun blandt andet gået til psykolog for at komme sig over ægteskabet, som hun slap ud af efter yderligere fire måneder. Hun søgte tilflugt hos sin fætter og blev tilset af en læge, der konstaterede, at hun havde været udsat for langvarig mishandling. Men der var ikke megen hjælp at hente, da Amani Deri første gang fortalte sin familie om volden.

”Min onkel sagde, at jeg jo stadig var ung, og at det nok ville ændre sig med tiden,” siger hun.

Børneægteskaber var ikke noget særsyn i Syrien, og før konflikten brød ud i 2011, var mindst en ud af otte syriske kvinder blevet gift, inden de fyldte 18 år.

Hala al-Shamayleh, der er Amani Deris rådgiver hos IMC, fortæller, at børneægteskaber er meget almindelige i Za’atari-lejren.

”90 procent af dem, der bor i lejren, kommer fra Daraa, og for dem er børneægteskaber ikke unormale. Det er accepteret som en del af deres kultur. Alene i mit første år her har jeg arbejdet med 15 tilfælde, men jeg har også formået at forhindre nogle børneægteskaber ved at skaffe pigerne hjælp,” siger Hala al-Shamayleh.

Da familien opdagede, hvor slemt det stod til i Amani Deris ægteskab, stod de hende bi. Det var en sheikh, der havde viet det unge par, og ægteskabet var derfor som så mange andre ikke officielt registreret hos de jordanske domstole. Det viste sig at være den unge piges held, for hendes onkel fik som respekteret mand i lokalsamfundet i lejren til sidst presset en skilsmisse igennem.

Amani Deris psykolog Manar Rawaqa fortæller, at det har taget fem-seks terapisessioner, inden hun kom nogenlunde til hægterne igen.

”Hun måtte lære at blive stærk igen, og samtidig bar hun jo også rundt på det, hun havde oplevet i Syrien. Mange af pigerne her bliver gift i en ung alder, og det er også almindeligt, at de bliver skilt igen. Mange føler en stor skam,” siger Manar Rawaqa.

Ifølge Hala al-Shamayleh bliver mange af de fraskilte piger i lejren forkastet, og nogle forældre nægter at gå med til skilsmissen. Så Amani Deri har været heldig.

”Det har været hårdt at blive gift i så ung en alder, og jeg vil ikke råde andre piger til at blive gift så ung. I den første tid efter skilsmissen troede jeg, at selve ideen om ægteskab er en dårlig ting, men nu er jeg nået frem til, at jeg bare var uheldig,” siger Amani Deri.

Sin eksmand ser hun stadig i ny og næ i lejren. Han er blevet gift igen og har fået en søn.