Prøv avisen

Syriske kurdere tilbyder Danmark samarbejde om IS-krigere

Det syrisk-kurdiske parti har et forslag til, hvordan Danmark kan komme af med hovedpinen omkring danske IS-krigeres hjemkomst og problematiske retssager. Billedet er fra Raqqa, som tidligere har været kontrolleret af Islamisk Stat. Foto: Rodi Said/Ritzau Scanpix/Reuters

Med dansk hjælp kan vi retsforfølge danske IS-krigere på vores eget territorium, siger Salih Muslim fra syrisk-kurdisk parti under besøg i Danmark

Salih Muslim er tidligere leder af det kurdiske parti PYD, men repræsenterer nu de kurdiske områder som repræsentant for den regerende politiske koalition i den autonome region i det nordlige Syrien.

Han er en mand med et forslag til, hvordan Danmark kan afhjælpe hovedpinen omkring danske IS-krigeres hjemkomst og problematiske retssager. Hjælp med at lave særdomstole i de kurdiske områder, så danske statsborgere kan dømmes der, lyder hans helt konkrete ønske til Danmark under et besøg i København.

Lige nu kæmper hans partis militære gren, YPG, som udgør den største milits i de vestligt støttede Syriens Demokratiske Styrker (SDF), for at befri provinsen Deir ez-Zour fra Islamisk Stat. Det foregår med vestlige landes flystøtte og specialstyrker, men når det gælder ansvaret for tilfangetagne, vestlige IS-krigere og deres familier, er der knap så megen hjælp at hente.

Regeringsledere i Frankrig, Storbritannien, Holland og Sverige har alle har givet udtryk for, at de ingen interesse har i at hente deres fremmedkrigere hjem. Der er en klar sikkerhedsproblematik forbundet med at få krigerne tilbage, og de kan være svære at få dømt. I de SDF-kontrollerede områder er de medvirkende til et kraftigt voksende kapacitetsproblem. Kurdiske kilder har udtalt til nyhedsbureauet Reuters, at de ofte fanger omkring 40-50 IS-krigere på en dag.

Katie Wheelbarger fra det amerikanske forsvarsministerium bekræfter over for Reuters, at der er et reelt problem, og at der ikke vil være plads i fængslerne, hvis SDF fortsætter med at fange så mange IS-krigere.

Det er på den baggrund, at Salih Muslim foreslår, at lande som Danmark hjælper med at etablere særdomstole for danske statsborgere, der har tilsluttet sig IS.

”Vi har rigtig mange udenlandske IS-krigere blandt vores fanger. Bring de juridiske ressourcer hertil, så kan vi sørge for den nødvendige koordination og få dem dømt her. Vi har allerede opbygget et retsvæsen for lokale sager, men der er ikke noget for udenlandske,” siger han.

Forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen (V) har tidligere udtalt, at man helst ser fangerne dømt dér, hvor de har begået deres kriminelle handlinger. Han kan på nuværende tidspunkt ikke kommentere Salih Muslims forslag, men henviser til, at regeringen er ved at se på en række mulige løsninger på problemet.

Enhedslistens udenrigsordfører, Søren Søndergaard, som har arrangeret Salih Muslims besøg på Christiansborg, er positiv.

”Så længe det er inden for rammen af internationale retsprincipper og menneskerettigheder, så kan jeg næsten ikke se, hvordan man kan være imod det. Ved at være behjælpelige her får vi også knæsat vigtige retsmæssige standarder. Det kan betragtes som en hjælp til nærområderne. Som indbyggere i en diktaturstat er man ikke vokset op med den slags erfaringer,” siger han.

De SDF-kontrollerede områder i Syrien udgør ikke nogen selvstændig stat. Ifølge en rapport fra International Centre for Counter-Terrorism, ICCT, i Haag, er der ganske rigtigt etableret såkaldte folkedomstole i de kurdisk-kontrollerede områder. Disse folkedomstole forsøger ifølge ICCT at retsforfølge lokale IS-krigere trods manglende ressourcer i form af kvalificerede anklagere, forsvarere og dommere. Der findes stort set ingen information om, hvordan disse institutioner fungerer i praksis, hvem der bliver anklaget, og hvilken lovgivning der anvendes.

Manglende ressourcer er imidlertid ikke eneste hovedpine. Et helt afgørende problem i forhold til at imødekomme den kurdisk-syriske anmodning om assistance er nabolandet Tyrkiet, som fører krig mod YPG i Afrin. At assistere med udbygning af retsvæsen kan af tyrkerne ses som assistance til statsopbygning, og det er en klar tyrkisk prioritet at forhindre enhver ansats til en kurdisk stat ved landets sydlige grænse, forklarer Jakob Lindgaard, forsker i tyrkiske og kurdiske forhold ved Dansk Institut for Internationale Studier, DIIS.

”Da USA annoncerede, at man ville opbygge en såkaldt grænsestyrke med udgangspunkt i de kurdiske styrker, kaldte Tyrkiet det en terrorhær og truede med at ødelægge den. Tyrkiet vil også modsætte sig dette,” vurderer Jakob Lindgaard, som dog mener, at Danmark vil kunne engagere sig med støtte til kurderne på lavere niveauer.