Syriske læger kender på forhånd Ruslands drejebog. Nu skal de hjælpe Ukraine

Med 11 års erfaring fra en borgerkrig, der stadig ikke er overstået, ankommer syriske læger til Ukraine for at hjælpe. Frygten for kemiske angreb er reel, siger de

Syriske læger under en øvelse i 2017, som skal give dem indsigt i, hvordan man håndterer kemiske våben.
Syriske læger under en øvelse i 2017, som skal give dem indsigt i, hvordan man håndterer kemiske våben. Foto: Murad Sezer/Reuters/Ritzau Scanpix.

Symbolikken er slående. Blot fem dage før 11-årsdagen for den syriske borgerkrig i dag - en krig, hvor Rusland og det syriske regime har dræbt næsten 1000 læger og hospitalsmedarbejdere - krævede krigen i Ukraine sit første syriske offer. Ifølge den syriske kvinderetsgruppe Masawa døde Leila Ahmad, en syrisk flygtning og læge fra Deir ez-Zour, da et russisk bombardement ramte det regionale hospital i den ukrainske by Kharkiv, hvor hun var på arbejde sidste torsdag. 

Mange læger, sygeplejersker, volontører og nødhjælpsorganisationer fra forskellige lande er rejst til Ukraine eller dets nabolande for at hjælpe siden den russiske invasion. Men det er især delegationer med syriske læger, der vækker opsigt. Ikke mindst fordi borgerkrigen i Syrien stadig ikke er overstået her 11 år efter dens udbrud. Men også fordi de syriske læger har rig erfaring med både kemiske angreb og den russiske hærs angreb, der har varet ved siden 2015, hvor Rusland aktivt gik ind i krigen for at støtte Syriens diktator Bashar al-Assad. 

Denne artikel er en del af denne serie:
Krigen i Ukraine

"Det ukrainske sundhedssystem er tæt på at kollapse på grund af krigen. Der er mange sårede og akut mangel på forsyninger og udstyr," skriver Zaher Sahloul, der står i spidsen for den syrisk-amerikanske hjælpeorganisation MedGlobal, på Twitter. 

Ifølge rettighedsorganisationen Fysikere for Menneskerettigheder er flere er 266 dødelige russiske angreb mod hospitaler og klinikker blevet udført i Syrien siden 2015. Og Global Public Policy Institute (GPPI), der har hovedkontor i Berlin, har indsamlet beviser for mindst 336 kemiske angreb under den syriske borgerkrig. Af dem står regimet ifølge GPPI bag 98 procent, hvilket også indikerer at, Rusland som regimets nære allierede kender til brugen af disse våben. 

En anden syrisk læge, Monzer Yazji fra den lægelige hjælpesammenslutning UOSSM, Union of Medical Care & Relief Organizations, har været med til at oprette et felthospital ved den vestukrainske by Lviv. I en pressemeddelelse bønfalder han det internationale samfund om at gribe ind og forhindre, at de syriske scenarier gentager sig i Ukraine. Men nogle af disse angreb finder allerede sted. 

"FN har dokumenteret adskillige målrettede luftangreb på medicinske faciliteter i Syrien foretaget af russiske styrker. Nu ser vi de samme rædsler og krigsforbrydelser som i Syrien finde sted i Ukraine. Åbningen af humanitære korridorer og de efterfølgende angreb på dem. Og bombningen af Mariupol-hospitalet," skriver UOSSM. 

Angrebet på hospitalet i Mariupol sidste onsdag dræbte tre, inklusive et barn, ifølge Ukraines præsident Volodymyr Zelenskyj. Men Rusland benægter at have angrebet hospitalet og har med en stime af forskellige påstande forsøgt at fravige enhver form for ansvar for det, som blandt andet EU har stemplet som en krigsforbrydelse.

Den russiske ambassade i London tweetede, at hospitalet havde været ude af drift længe, mens Kremls talsmand Dmitrij Peskov på en pressekonference sagde, at Rusland ikke rammer civile mål. Og Maria Zakharova, talskvinde for Ruslands udenrigsministerium, har ifølge nyhedsbureauet Reuters kaldt beskyldningerne for "informationsterror". 

De russiske udtalelser vækker bekymring. Ikke kun fordi de er identiske med Ruslands benægtelser af en lang række angreb i Syrien. Men også fordi Rusland er begyndt at beskylde Vesten og Ukraine for at oplagre kemiske våben i Ukraine, nøjagtig som Rusland gentagne gange har beskyldt den syriske opposition for det samme. 

"De ukrainske læger er meget bekymrede for eventuelle kemiske angreb fra Ruslands side. Derfor har de bedt om vores hjælp," skriver den syriske læge Zaher Sahloul på Twitter.  

Storbritanniens premierminister, Boris Johnson, frygter også, at Ruslands påstande om, at Vesten og Ukraine gemmer kemiske våben, blot er et trick. 

"De ting, vi hører om kemiske våben, er lige ud af deres drejebog," sagde Boris Johnson i et interview til Sky News.

"De begynder at sige, at der er kemiske våben, som bliver opbevaret af deres modstandere, og så når de selv indsætter kemiske våben, som jeg frygter de kan, har de en slags ... falsk udlægning, klar". 

Vil du modtage de seneste artikler per mail, når Kristeligt Dagblad har skrevet nyt om krigen i Ukraine? Så skriv dig op her.