Prøv avisen

Syriske oprørere er dybt splittede

Borgerkrigens spændinger mellem islamistiske og moderate oprørere tager til. Her ses en oprører på gaden i Maaloula. Foto: RIA NOVOSTI Denmark

Assad kan læne sig tilbage og se til, mens spændingerne mellem islamistiske og mere moderate oprørere tager til

Spændingerne har eksisteret næsten siden begyndelsen af det syriske oprør for to et halvt år siden. Men aldrig tidligere har spændingerne mellem de forskellige syriske oprørsgrupper været så tydelige som i øjeblikket.

Den al-Qaeda-tilknyttede gruppe Islamic State of Iraq and Syria (ISIS) har på det seneste igangsat en offensiv mod andre oprørsgrupper især mod Den Frie Syriske Hær på direkte opfordring fra al-Qaedas leder Ayman al-Zawahiri. I denne uge har ISIS indtaget byen Azaz ved den tyrkiske grænse, og Tyrkiet har svaret igen med at lukke Bab al-Salama grænseovergangen, der ligger i nærheden af Azaz. Efter sigende var det jihadisternes utilfredshed med, at en tysk læge fra Læger uden Grænser hjalp til på et af de lokale hospitaler, der satte kampene i gang i Azaz. Andre mener, at det er de seneste ugers spændinger mellem de to grupper, der er årsagen.

LÆS OGSÅ: Syrien og borgerkrigens etik

Alle synes dog enige om resultatet; Oprørernes fælles fjendebillede i form af Bashar al-Assads regime nedtones af de interne kampe, der samtidig svækker oppositionen og dens mål om at fjerne Assads styre. De ekstreme islamistiske grupper står for nogle af de største sejre i den overordnede kamp mod Assads styre og er en farlig fjende for Den Frie Syriske hær, der ikke er i stand til at kæmpe på to fronter.

Klummeskribent Hassan Hassan fra dagbladet The National i De Forenede Arabiske Emirater peger på, at den seneste optrapning er et direkte resultat af det kemiske angreb den 21. august og den efterfølgende amerikanske trussel om en straffeaktion mod Syrien.

Snakken om et potentielt amerikansk angreb har øget spændingerne mellem de forskellige oprørsgrupper de seneste uger. De fleste oprørsgrupper har støttet tanken om et amerikansk angreb, men jihadisterne har frygtet, at USA også ville gøre dem til mål, siger Hassan Hassan.

LÆS OGSÅ: Bødskov: Der laves ikke om på asylreglerne

ISIS adskiller sig fra de fleste andre syriske oprørsgrupper med sin ekstremisme og tilhørsforhold til al-Qaeda. Gruppen menes at have likvideret ledere fra Den Frie Syriske Hær og at have anført militære aktioner mod kristne og kurdiske landsbyer. Samtidig chikanerer og overfalder de jævnligt aktivister, der promoverer demokratiske værdier og religionsfrihed.

Muhammed al-Abboud, kommandant og medlem af Den Frie Syriske Hærs ledelse, følger udviklingen med bekymring.

Vi ser helst, at den islamiske stat bliver opløst på det civile plan, siger han i et nyligt interview, men antyder samtidig, at al-Qaeda ikke er en organisation, man sætter sig ned og taler fornuft med. Tidligere aftaler og våbenhviler mellem de forskellige oprørsgrupper er blevet brudt, og selv hvis den nuværende spænding omkring byen Azaz vil blive løst på fredelig vis, er det langtfra en garanti for, at situationen ikke vil gentage sig om kort tid.

Den Frie Syriske Hær og en række andre oprørsgrupper sendte sent i onsdags forstærkninger til området omkring byen Azaz for at lægge pres på ISIS. Og for første gang siden oprørets begyndelse taler iagttagere om muligheden for et snarligt blodbad mellem al-Qaeda og de andre oprørsgrupper.