Sådan vælges præsidenten i USA

MED VIDEO Hvordan kan få stemmer i Ohio afgøre det amerikanske præsidentvalg? Og hvorfor kan man tabe valget, selvom man får flest stemmer? Her kan du læse, hvordan valgsystemet i USA er skruet sammen.

Jim Darbu fra Norge, en af festivalens keramikere, deltager med skulpturen "The all seeing eyes". --
Jim Darbu fra Norge, en af festivalens keramikere, deltager med skulpturen "The all seeing eyes". --. Foto: CHIP SOMODEVILLA Denmark.

Der er stort set dødt løb mellem de to præsidentkandidater i USA. Hver kandidat har ifølge meningsmålinger tilslutning fra cirka 47 procent af de stemmeberettigede amerikanere.

Men hvem der i sidste ende vinder valget i USA afhænger mere af vælgerne i Ohio end vælgerne i Californien og Texas grundet USA's valgsystem.

Det er nemlig lidt særligt.

Valgsystemet i USA kaldes for The Electoral College på godt dansk: valgmandskollegiet. Helt banalt betegner det et system, hvor man som almindelig vælger stemmer på en gruppe af personer, som så stemmer på en præsidentkandidat for en.

Den amerikanske forfatning siger, at en delstat skal tildeles et antal valgmænd, der svarer til det antal medlemmer, delstaten har i Repræsentanternes hus - samt yderligere to valgmænd i kraft af de to senatorer, hver delstat har i senatet.

LÆS OGSÅ: Læs den fulde artikel på Videnskab.dk

Antallet af medlemmer i Repræsentanternes hus per delstat bliver bedømt i forhold til indbyggerantal.

Dette udmønter sig i følgende resultat:

  • Californien, som har USAs største befolkningstal med omkring 37,7 millioner indbyggere, har to senatorer og 53 kongresmedlemmer, derfor får staten 55 valgmænd (svarende til én valgmand per ca. 685,500 indbyggere).
  • Wyoming, som har USAs mindste befolkningstal med omkring 563,500 indbyggere, har to senatorer og ét kongresmedlem, dette giver staten 3 valgmænd (svarende til én per ca. 187,800 indbyggere).

Selvom Wyomings 3 valgmænd kan virke som lidt i forhold til Californiens 55, kan det argumenteres for, at en stemme i Wyoming har tre gange så meget værdi som en stemme i Californien.

For hele USA er der i alt 538 valgmands-poster, så hvis man skal have flertal i valgmandskollegiet, og derved vinde præsidentvalget, må man have 270 af disse.

LÆS OGSÅ
: Politikere er som aber

I december
samles alle de valgte valgmænd i deres respektive staters hovedstad. Her afgiver de deres stemme til den kandidat, de har lovet at støtte. Disse stemmer sendes til Washington D.C., hvor de bliver talt op af lederen for senatet med alle kongresmedlemmerne tilstede. Først efter denne optælling bliver der udnævnt en valgt præsident; også kaldet the President-elect.

Dette sidste led er et af eksemplerne, som kritikerne af valgmandskollegiet ofte påpeger, når de skal tale om svagheder i valgsystemet. Det viser ifølge dem, at valgsystemet kan ses som en arkaisk valgform i dens opretholdelse af traditioner, som for længst er blevet unødvendige.

Derudover forårsager valgmandskollegiet også, at det ikke altid er præsidentkandidaten med de fleste stemmer, der rent faktisk vinder valget.

Det så man ved valget i 2000, hvor Al Gore på landsplan fik en halv million stemmer mere end George Bush, men Bush vandt alligevel, fordi han fik medhold af højesteret om, at han havde vundet den vigtige stat Florida, og derved havde flertal i valgmandskollegiet.

At dette kan forekomme skyldes to ting:
  • Hver stat, uanset størrelse, er garanteret 3 stemmer.
  • For det andet at vinderen-får-det-hele-valgformen gør det ligegyldigt, hvor tæt de to kandidater har været på hinanden i én stat. Alle stemmerne går til den sejrende kandidat.


Derfor er svingstater, som de bliver kaldt, umådeligt vigtige for kandidaterne, fordi der i disse stater er meget tæt løb om sejren.

LÆS OGSÅ: Fortalelser, come-backs og kropssprog hvad folk egentlig husker fra præsidentielle debatter

Hvad er svingstater?

Langt de fleste stater er så sikre i deres resultat, at kandidaterne end ikke fører valgkampagne i dem. Staten New York har i nyere tid næsten altid stemt demokratisk, og ligeledes med en række stater i syden, der i nyere tid altid har stemt republikansk. Det ville være spildte kræfter og penge at føre valgkampagne i nogle af de stater pga. vinderen-får-det-hele-valgsystemet.

Valgafgørelsen i år 2000, hvor nogle få hundrede stemmer tippede vægtskålen i Florida mod Bush, har kun gjort det tydeligere, hvor meget hver eneste stemme tæller i netop disse stater. De er kendetegnet ved, at man ikke via historiske resultater eller prognoser kan bedømme, hvem staterne vil stemme på det er simpelthen for tæt.

I dette års valg siger man, at det særligt handler om syv til ni nøglestater, hvor man ikke kan forudsige, hvem vinderen bliver.

Heraf er det særligt delstaten Ohio der er fokus på. Staten har med 18 valgmænd en relativt stor andel i valgkollegiet i forhold til de andre svingstater, og den har historisk relevans, fordi ingen republikansk præsident er blevet valgt uden at have vundet Ohio.

Valgeksperter siger, at den af kandidaterne der vinder Ohio vil blive den næste præsident.

LÆS OGSÅ:
Læs den fulde artikel på Videnskab.dk

Andre artikler på Videnskab.dk:
Politikere er som aber
Obama synger fællessange
Fortalelser, come-backs og kropssprog hvad folk egentlig husker fra præsidentielle debatter
Obama vil satse mere på forskningen i USA
Taler til nationen


FAKTA: De vigtigste svingstater

Lige nu viser flere beregninger, at Obama på forhånd kan regne med 243 valgmænd mod 206 til Romney.

Tilbage er syv svingstater, som kan afgøre valget:
  • Florida: 29 valgmandsstemmer. Staten hælder svagt mod Romney, men taber han her, bliver hans chancer meget små.
  • Ohio: 18 valgmandsstemmer. Den absolut vigtigste stat at vinde. Obama har skabt sig en lille føring i meningsmålingerne, og 1,6 millioner vælgere havde allerede før weekenden forhåndsstemt. Det er især Obamas vælgere.
  • Virginia: 13 valgmandsstemmer. Der er dødt løb.
  • Colorado: Ni valgmandsstemmer. Meningsmålinger siger næsten dødt løb.
  • Iowa: Seks valgmandsstemmer. Obama vandt sikkert i 2008, men denne gang er det meget lige.
  • Wisconsin: 10 valgmandsstemmer. Ingen republikaner har vundet staten siden 1984. Romneys vicepræsidentkandidat, Paul Ryan, kommer fra Wisconsin.
  • New Hampshire: Fire valgmandsstemmer. Lille plus til Obama. New Hampshire kan tippe læsset, viser valgmatematikken.

Kilde: Ritzau

SE OGSÅ
: Medredaktør på Kristeligt Dagblad Michael Ehrenreich om det særlige amerikanske valgsystem:

Amerikanske præsidentvalg foregår indirekte. Det handler først og fremmest om at skaffe valgmandspersoner nok, og derfor fokuserer kandidaterne deres kampagner på såkaldte svingstater.

Medredaktør Michael Ehrenreich forklarer kort, hvad valget går ud på, og hvordan det foregår.