Hvem vil Republikanerne stemme på i næste uge? Emmanuel Macron eller Marine Le Pen?
For første gang nogensinde er Frankrigs store konservative parti sat ud af spillet ved et præsidentvalg, og dets støtter skal derfor gøre op med sig selv, hvem af de to modstandere fra første runde, de vil pege på.
Hvor det normalt er kutyme, at de øvrige partier samarbejder om at forhindre Front Nationals kandidater i at blive valgt, er der denne gang slået overraskende skår i den såkaldte ”republikanske” eller ”demokratiske” front.
Ved præsidentvalget i 2002 opfordrede hele venstrefløjen til at give den konservative præsidentkandidat, Jacques Chirac, så stor en valgsejr som muligt og et tilsvarende nederlag til Jean-Marie Le Pen, Marine Le Pens far og stifter af Front National, men enigheden er denne gang ikke helt så ubetinget. Både i det republikanske parti og blandt Jean-Luc Mélenchons støtter på den yderste venstrefløj er der nu vælgere, der vægrer sig ved at stemme på Emmanuel Macron.
”Den republikanske front har ellers fungeret ved lokalvalg, og den sikrede Jacques Chirac 80 procent af stemmerne i 2002. De øvrige partier og vælgerne var enige om at spærre vejen for et parti, der blev betragtet som en fare for demokratiet,” siger Fabien Escalona fra Institut for Statskundskab ved Universitetet i Grenoble.
Republikanernes præsidentkandidat, Francois Fillon, opfordrede allerede på valgaftenen til at tage afstand fra Marine Le Pen.
”Det er ikke noget nemt valg, men et ekstremistisk parti risikerer at tage magten,” sagde Francois Fillon.
”Vi er ved at vænne os til, at Front National er i anden valgrunde. Men vores partis fundament er kampen mod højreekstremismen, og vi har ikke lov til at være tvetydige. Front National er stadig et højreekstremistisk parti,” advarede også Xavier Bertrand, tidligere minister under den republikanske præsident Nicolas Sarkozy.
Men mange republikanere har svært ved at stemme på gårsdagens modstander. Partiet opfordrer ganske vist til at spærre vejen for Le Pen, men uden samtidig at opfordre til at stemme for Macron. Andre, som tidligere minister Nadine Morano, siger ligeud, at de foretrækker Le Pen for Macron.
”Republikanerne og dets vælgere har i de senere år nærmet sig Marine Le Pens synspunkter i spørgsmål som indvandring og national identitet og har ikke samme modvilje mod Marine Le Pen som mod hendes far. En del republikanske kandidater frygter desuden, at deres vælgere vil straffe dem ved det efterfølgende parlamentsvalg, hvis de gør fælles front mod Marine Le Pen,” siger Fabien Escalona.
Meningsmålingerne tyder i øjeblikket på en valgsejr til Emmanuel Macron med 60 procent af stemmerne. Den ”gennemrådne republikanske front”, som Marine Le Pen talte om forleden, er således stadig det glasloft, som kan forhindre hende i at samle de 10 procent ekstra vælgere, der skiller hende fra en valgsejr.
Men dertil kommer, at det stadig ikke er lykkedes Marine Le Pen at ændre partiets image som et yderligtgående og udemokratisk parti, der bekymrer flertallet af befolkningen.
58 procent af franskmændene mener, at Front National udgør en fare for demokratiet, ifølge en undersøgelse foretaget i marts af analyseinstituttet Kantor Sofres. Det er 12 procentpoint mere end for fem år siden.
Théo Elisio Francois Fournier, forsker i forfatningsjura ved Det Europæiske Universitetsinstitut i Firenze, vurderer, at Marine Le Pens valgprogram indebærer en risiko for at styre Frankrig i samme autoritære retning som Viktor Orbans Fidesz-parti i Ungarn.
”De forfatningsændringer, Marine Le Pen foreslår, peger i retning af en svækkelse af parlamentet og andre kontrolinstanser og en koncentration af magten i præsidentens hænder,” siger han.
Den franske forfatnings paragraf 11 giver mulighed for, at præsidenten kan udskrive folkeafstemning uden om det parlamentariske flertal og for eksempel ændre forfatningen eller melde Frankrig ud af EU udelukkende ved folkeafstemning.
Dertil kommer forfatningens paragraf 16, som giver præsidenten mulighed for at regere uden parlamentets kontrol, hvis hun skønner, at landets sikkerhed er i fare. Og endelig overtager den kommende præsident et land i undtagelsestilstand med mulighed for at forbyde demonstrationer og sætte personer i husarrest uden dom.
”Både paragraf 11 og 16 er tidligere blevet anvendt af Charles De Gaulle (tidligere fransk general og præsident) under Algierkrigen. Senere præsidenter har ikke haft ønske om at benytte muligheden for at sætte retsstaten ud af kraft. En valgsejr til Marine Le Pen vil være en test for det franske demokrati,” vurderer Théo Elisio Francois Fournier.