Tænketank: Manglende EU-støtte til Ukraine kan få store konsekvenser

Manglende penge til Ukraine kan betyde makroøkonomisk destabilisering, siger forsker hos tænketanken Bruegel.

Hvis man ikke lander en aftale om økonomisk støtte til Ukraine den 1. februar, bliver Ukraine på sigt nødt til at printe penge, fortæller forsker. (Arkivfoto:
Hvis man ikke lander en aftale om økonomisk støtte til Ukraine den 1. februar, bliver Ukraine på sigt nødt til at printe penge, fortæller forsker. (Arkivfoto:. Foto: Daina Le Lardic/EU 2023/Reuters.

1. februar skal EU-medlemslandene blive enige om en model for en pengepakke til Ukraine. Hvis den krigsramte nation ikke får det, står Ukraine med et hul i budgettet, og det får flere konsekvenser.

Det fortæller Marek Dabrowski, som er seniorforsker hos tænketanken Bruegel.

- Pakken er vigtig på grund af krigsrelaterede udgifter - ikke kun militære, men også i forbindelse med genopbygning.

- Derudover er der sociale udgifter og en skrumpende formue.

- Hvis dette hul i budgettet ikke bliver lappet af udefrakommende midler, så er den eneste løsning at printe penge, siger han.

Det vil ifølge forskeren lede til højere inflation og en potentiel makroøkonomisk destabilisering, som både vil skubbe til den militære indsats, men også stabilitet og modstandskraft, hvad angår socialområdet og økonomien.

Seniorforskeren fra Bruegel vurderer den nuværende makroøkonomiske situation i Ukraine som relativt god - krigen taget i betragtning.

Men det er et resultat af en intensiveret vestlig støtte fra slutningen af 2022 og i løbet af 2023.

- Det er vigtigt, at den moderate vækst fortsætter for at styrke den ukrainske økonomi og begrænse befolkningens lidelser, siger Marek Dabrowski.

Han mener, at den bedste løsning er, hvis man på det kommende ekstraordinære EU-topmøde 1. februar vedtager EU-Kommissionens forslag om 50 milliarder euro til Ukraine over fire år.

Pengene til Ukraine var et vigtigt punkt på dagsordenen til decembertopmødet, men Ungarn strittede imod, og derfor blev det udskudt.

Der er imidlertid kommet nye toner fra Ungarn, skriver Politico, og et kompromis er blevet luftet, som Marek Dabrowski mener, er den næstbedste løsning.

Ungarn har et ønske om, at man deler pakken op i fire bider, så det skal godkendes én gang årligt, om der skal sendes 12,5 milliarder euro Ukraines vej.

Dette kan blive problematisk for Ukraine, da det giver mindre sikkerhed og gør det sværere at planlægge.

Derudover sikrer det Ungarn og andre medlemsstater mulighed for at nedlægge veto hvert år.

Politikanalytiker Maria Martisiute fra tænketanken European Policy Centre ser ikke den model til gavn for nogen europæiske lande.

- Den eneste vinder her vil være Rusland. EU skal komme med et svar og en aftale til Ukraine.

- Der er mulige alternativer, men de har ikke samme indflydelse, når det gælder omfang og form sammenlignet med Ukraine Facility (kommissionens forslag, red.), siger hun.

En tredje model som alternativ til de 50 milliarder euro fra EU kan, som Financial Times skriver, være en gældsbaseret model.

Via den vil de deltagende medlemsstater skulle udstede garantier til EU-budgettet, og det vil gøre det muligt for EU-Kommissionen at låne op til 20 milliarder euro på kapitalmarkederne til Ukraine. Dermed kan man fortsat fælles støtte Ukraine uden om Ungarn, da denne model ikke kræver enstemmighed.

/ritzau/