Taiwan er blevet central brik i magtspillet mellem USA og Kina

Styret i Beijing opfordrer USA’s præsident, Joe Biden, til dialog, men spiller samtidig med de militære muskler over for Taiwan. I østaten tager befolkningen foreløbig de nye spændinger med ro

”Du vil blive forbavset over, hvor roligt folk herovre tager Kinas truende adfærd. Selvfølgelig er de godt klar over, at præsident Xi Jinping har erklæret det som sit klare mål at få Taiwan genforenet med Kina, men det har vi hørt på i årevis."
”Du vil blive forbavset over, hvor roligt folk herovre tager Kinas truende adfærd. Selvfølgelig er de godt klar over, at præsident Xi Jinping har erklæret det som sit klare mål at få Taiwan genforenet med Kina, men det har vi hørt på i årevis." . Foto: Ann Wang/Reuters/Ritzau Scanpix.

De kender efterhånden lyden – indbyggerne i det sydlige Taiwan. For det sker stadig oftere, at fly fra det kommuniststyrede Kina bevæger sig tæt på eller ligefrem ind i taiwansk luftrum. Men som journalisten Tsai forklarer i telefonen fra Taipei, så er det ikke umiddelbart noget, der skræmmer befolkningen.

Gennem de senere år har taiwanerne nærmest vænnet sig til, at Folkerepublikken på den måde demonstrerer sin magt og minder folk om, at Taiwan er en del af Kina. Det står ganske vist i skærende kontrast til, at hovedparten af befolkningen opfatter sig som borgere i et selvstændigt demokratisk land, men det vil styret i Beijing ikke høre tale om.

”Du vil blive forbavset over, hvor roligt folk herovre tager Kinas truende adfærd. Selvfølgelig er de godt klar over, at præsident Xi Jinping har erklæret det som sit klare mål at få Taiwan genforenet med Kina, men det har vi hørt på i årevis – måske med knap så skarp retorik som den, vi hører fra den nuværende præsident. Men ligefrem at tale om en overhængende fare for militær intervention, så langt er det endnu ikke kommet, selvom vi ser en optrapning fra kinesisk side,” lyder vurderingen fra Tsai, der af sikkerhedshensyn ikke ønsker at optræde med sit fulde navn i avisen.

Og der har været raslet temmelig meget med sablen senere tid. Allerede tre dage efter at Joe Biden var blevet indsat som USA’s 46. præsident for knap en måned siden, sendte Folkets Befrielseshær 11 kampfly i luften med kurs mod Taiwan. Næste dag, samme manøvre – denne gang med 15 bombe- og jagerfly. Det opsigtsvækkende var dog ifølge avisen Financial Times, at disse fly denne gang simulerede et missilangreb på det amerikanske hangarskib ”Theodore Roosevelt”, der var på vej op gennem Taiwanstrædet. Det resulterede i en kras kommentar fra Indo-Pacific Command, der koordinerer USA’s militære operationer i Asien.

”Disse øvelser udført af Folkets Befrielseshær er de seneste i en række af aggressive og destabiliserende aktioner. Det viser med al tydelighed, hvordan Kina bruger militæret til at forsøge at skræmme dem, der opererer i internationalt farvand eller luftrum – og ligeledes naboer og andre, med hvem kineserne har territoriale stridigheder,” udtalte en talsmand, kaptajn Mike Kafka, der pointerede, at det amerikanske krigsskib på intet tidspunkt havde været i fare.

Ikke desto mindre var hændelsen en klar understregning af, at det kan blive overordentligt svært for Joe Biden at gøre sit til at forbedre forholdet mellem de to stormagter. Det nåede et absolut lavpunkt under hans forgænger, Donald Trump, og her blev Taiwan et markant stridspunkt. Siden 1979 har USA ellers anerkendt den såkaldte ét-Kina politik – altså at det er styret i Beijing, der er Kinas retmæssige leder. Det princip havde Trump imidlertid ikke den store respekt for.

Som nyvalgt præsident i december 2016 modtog han nemlig en lykønskning via et telefonopkald fra Taiwans leder, Tsai Weng-in, hvis parti, DPP, har som sit mål at få Taiwan anerkendt som en selvstændig stat uafhængig af Kina. Denne 10 minutter lange telefonsamtale udløste rasende reaktioner fra Beijing, og det blev ikke bedre af, at Trump derefter gav grønt lys for salg af avancerede våben til Taiwan. Og i marts 2018 blev forholdet yderligere forværret, da USA og Taiwan aftalte at styrke deres diplomatiske samarbejde. Det fik præsident Xi Jinping til at true Taiwan med en ”historisk straf”.

”Den ældre generation har nok sat sin lid til, at en genforening eller en nærmere tilknytning til Kina kunne opnås ad fredelig vej. Og her skulle Hongkong med ’et land-to systemer’ være modellen. Men nu kan vi jo alle se, hvordan det er gået med Hongkong, og derfor har især den yngre generation ingen tiltro til, at det skulle blive anderledes med Taiwan. Det er også derfor, at Tsai Ing-wens parti med selvstændighed øverst på dagsordenen har fået en så massiv opbakning herovre,” forklarer den taiwanske journalist, der også hedder Tsai.

Men et uafhængigt Taiwan, der kan blive anerkendt som en selvstændig stat, har lange udsigter. I hvert fald er det ret tydeligt, at Beijing gør sit yderste for at bringe Taiwans styre i miskredit og sørge for, at ingen vover at anerkende østaten, der af Beijing bliver betragtet som en løsreven provins.

For nylig kunne den taiwanske udenrigsminister ellers proklamere, at der ville blive etableret et repræsentationskontor i den lille mellemamerikanske stat Guyana. Men allerede inden blækket på aftalen var blevet tørt, blev den annulleret efter pres fra Beijing. Herfra udtalte udenrigsministeriets talsmand Wang Wenbin ifølge nyhedsbureauet Reuters, at man fra kinesisk side håbede på, at Guyana ikke ville oprette diplomatiske forbindelser med Taiwan og opfordrede landet til ”seriøst at tage skridt til at rette deres misforståelse”. Herefter rettede Guyana ind.

Tre uger efter at Joe Biden rykkede ind i Det Hvide Hus, har han nu haft sin første telefonsamtale med Kinas præsident, Xi Jinping. Her udtrykte han blandt andet sin alvorlige bekymring over Kinas overtrædelse af menneskerettigheder og styrets aggressive fremfærd over for såvel Hongkong som Taiwan. Derudover har han forsikret østatens knap 24 millioner indbyggere, at USA’s støtte til dem er ”klippefast”. Ifølge nyhedsbureauet Reuters udløste Bidens klare tale over for Xi følgende reaktion fra regeringen i Taipei:

”Vi vil gerne udtrykke vores beundring og taknemmelighed over, at præsident Biden er optaget af sikkerheden i Taiwanstrædet og spørgsmål om menneskerettigheder.”