Taiwan er det nye Berlin i den kolde krig mellem USA og Kina

Spændingerne optrappes omkring Taiwan, der er blevet det nye brændpunkt mellem USA og Kina. 50 års international konsensus om landet risikerer at kollapse uanset udfaldet af det amerikanske præsidentvalg, hvis Kina gør alvor af at hævde sin suverænitet over øen

USA’s præsident, Donald Trump, og Kinas præsident, Xi Jingping,ser hinanden an ved G20-topmødet i Japan i juni sidste år. Siden er spændingerne mellem USA og Kina taget til, blandt andet som følge af kinesiske trusler om at invadere Taiwan. – Foto: Kevin Lamarque/Reuters/Ritzau Scanpix.
USA’s præsident, Donald Trump, og Kinas præsident, Xi Jingping,ser hinanden an ved G20-topmødet i Japan i juni sidste år. Siden er spændingerne mellem USA og Kina taget til, blandt andet som følge af kinesiske trusler om at invadere Taiwan. – Foto: Kevin Lamarque/Reuters/Ritzau Scanpix.

Blandt alle de ønsker om god bedring, som den amerikanske præsident, Donald Trump, har modtaget fra stats- og regeringsledere verden over, efter at han i sidste uge måtte hasteindlægges på militærhospitalet Walter Reed Medical Center i Washington, er der to, der særligt bør tiltrække sig resten af verdens opmærksomhed.

Det ene kommer fra den kinesiske præsident, Xi Jinping, det andet fra Taiwans præsident, Tsai Ing-wen. Begge har udtrykt deres ønske om, at Donald Trump hurtigt vil komme sig over smitten med det, som Trump konsekvent har omtalt som ”den kinesise virus”, siden coronavirussen første gang blev konstateret i den kinesiske storby Wuhan.

For bag dette nye, høflige coronadiplomati fortsætter det stormagtsspil, som har bragt verdens to førende supermagter på kollisionskurs.

Mens Xi Jinping ønskede god bedring, tweetede chefredaktøren af det statskontrollerede engelsksprogede medie Global Times, Hu Xijin, at ”Donald Trump betaler prisen for at have nedtonet covid-19”.

”Dette vil skade Trumps og USA’s image og kan skade hans chancer i præsidentvalget,” skrev chefredaktøren med slet skjult skadefryd.

Beijing vil gerne se Trumps fysiske svækkelse som et billede på USA’s vigende internationale position. I Taiwans hovedstad, Taipei, vækker præcis dette billede derimod panik. I en tale i mandags inden den amerikanske præsident blev udskrevet fra hospitalet, sagde parlamentets formand You Si-kun, at han ønskede Donald Trump ”en hurtig helbredelse, så han kan fortsætte med at lede den frie verden og gøre modstand mod de kinesiske kommunisters krænkelser”.

Hvis dette lyder som et ekko fra den kolde krig, er det alt andet end tilfældigt. USA og Kinas rivalisering ligner i stigende grad en ny kold krig mellem to supermagter.

”Vi må gøre alt, hvad vi kan for at undgå en ny kold krig. Vi bevæger os i en meget farlig retning. Vores verden har ikke råd til en fremtid, hvor verdens to største økonomier splitter kloden. En teknologisk og økonomisk splittelse risikerer uundgåeligt at ende som en geostrategisk og militær splittelse,” advarede FN’s generalsekretær, António Guterres, ved åbningen af FN’s generalforsamling i september.

Men hvor den kolde krig med Sovjetunionen især udspillede sig omkring jerntæppet i Europa, er det nu Taiwan og Det Sydkinesiske Hav, der er centrum for de militære spændinger. Inden for de seneste uger har militærstrategiske konflikter føjet sig til striden om coronavirussen og de økonomiske skærmydsler om handel, Huaweis adgang til 5G-markedet og USA’s forbud mod de sociale platforme Tik Tok og WeChat.

”Taiwan er blevet trukket ind i stormagternes kamp imod sin vilje,” mener Rod Wye, seniorforsker ved China Policy Institute ved universitetet i engelske Nottingham og ved den udenrigspolitiske tænketank Chatham House i London.

”Kina har i de seneste år inddraget strategiske øgrupper i Det Sydkinesiske Hav, som andre lande, herunder Vietnam og Filippinerne, også kræver suverænitet over. Kina vil demonstrere sin overmagt og vise, at de mindre nabolande må rette ind efter Kinas økonomiske og militære interesser. Og nu er Kina på vej til at gøre mere klare krav på suverænitet over Taiwan,” siger Rod Wye.

Taiwan har klaget over voksende kinesisk militæraktivitet omkring øen, der ligger blot 2000 kilometer fra den kinesiske kyst. Kinesiske jagerfly er trængt ind i taiwanesisk luftrum ifølge regeringen i Taipei, der i september også konstaterede militærfartøjer i farvandet omkring de taiwanesiske Pratas-øer ud for Hongkong.

Kina er blandt andet vred over Taiwans løfte om at give asyl til kinesere, der flygter fra Hongkong efter det seneste års massedemonstrationer, og indførelsen af en sikkerhedslovgivning, der de facto ophæver Hongkongs demokrati og særstilling i Kina. Og det kinesiske styres Afdeling for Taiwan har ifølge nyhedsbureauet Reuters beskyldt Taipei-regeringen for et ”hemmeligt samarbejde med antikinesiske kræfter”.

Det skaber bekymring i Taiwan, der i praksis lever som en selvstændig demokratisk stat, men som ifølge Kina er en del af Folkerepublikken. Når Kina vil have fuld kontrol over Hongkong, kan turen snart komme til Taiwan, frygter man i Taipei.

”Situationen i Hongkong illustrerer, at status quo også vakler omkring Taiwan. Kina viser i stigende grad tegn på at ville afklare øens status,” siger Rod Wye.

USA, hvis flåde siden Anden Verdenskrig har været garanten for fred og stabilitet i Stillehavsregionen, har også optrappet sin tilstedeværelse omkring Taiwan og sendt flere krigsskibe til Det Sydkinesiske Hav. USA opgav sine militærbaser i Taiwan i 1979, men leverer våben til øen, som har fået voksende opmærksomhed fra Donald Trump i kølvandet på konflikten med Kina.

Den amerikanske præsident insisterede uden held på, at Taiwan skulle deltage i Verdenssundhedsorganisationen WHO’s årlige møde i maj, som han brugte til at iscenesætte både sin konflikt med Kina og kritikken af WHO’s påståede knæfald for Xi Jinping i håndteringen af pandemien.

Siden har USA sendt sin sundhedsminister, Alex Azar, til Taiwan, der omvendt betragtes som et forbillede i kampen mod coronavirus. Azar blev i sidste måned efterfulgt af en højtstående økonomisk rådgiver for at fremme en aftale om byggeri og infrastruktur, som også har bragt det kinesiske blod i kog.

Taiwans præsident, Tsai Ing-wen (th.), modtog den 10. august den amerikanske sundhedsminister, Alex Azar, i præsidentpaladset i Taipei foran portrættet af Chiang Kai-shek, der grundlagde Den Kinesiske Republik på Taiwan efter nationalisternes nederlag til Mao Zedong i den kinesiske borgerkrig i 1949. Kina betragter besøget af den højest rangerende amerikanske repræsentant nogensinde som en provokation. 
– Foto: Reuters/Ritzau Scanpix.
Taiwans præsident, Tsai Ing-wen (th.), modtog den 10. august den amerikanske sundhedsminister, Alex Azar, i præsidentpaladset i Taipei foran portrættet af Chiang Kai-shek, der grundlagde Den Kinesiske Republik på Taiwan efter nationalisternes nederlag til Mao Zedong i den kinesiske borgerkrig i 1949. Kina betragter besøget af den højest rangerende amerikanske repræsentant nogensinde som en provokation.
– Foto: Reuters/Ritzau Scanpix.

Uanset hvem der vinder det amerikanske valg den 3. november, er konflikten med Kina kommet for at blive, mener Kerry Brown, professor i kinesiske studier ved Kings College i London.

”Joe Biden vil være en mindre uforudsigelig præsident. Men USA har en forsvarsaftale, der forpligter landet til at forsvare Taiwan, hvis øen skulle blive angribet. Og ingen amerikansk præsident kan se stiltiende til, hvis en kommunistisk stormagt angriber en demokratisk allieret, siger han og fortsætter:

”Men konflikten kommer, netop som USA er blevet langt svagere udadtil end tidligere, men også lang mere splittet indadtil. Og mens Sovjetunionen aldrig spillede en rolle i verdensøkonomien, er Kinas og USA’s økonomier tæt flettet ind i hinanden. Kina ejer en betydelig del af USA’s gæld og er en betydelig investor. Og USA og resten af verden har brug for at samarbejde med Kina om at bekæmpe ikke blot den nuværende, men også fremtidige vira.”

”Sovjetunionen var på mange måder en langt nemmere fjende Hvis man kan tale om en ny kold krig, er denne langt mere kompleks end den første,” mener den britiske forsker.