Der lå allerede 700 bestillinger på det nye grønne pas, da Taiwans myndigheder præsenterede det ved et pressemøde i Taipei i mandags. På det nye pas står der Taiwan med store fede bogstaver, hvorimod det officielle navn Republic of China står med småt. Blandt de første ansøgere var Chen Li-ting, der kalder ændringen med at tydeliggøre landets navn ”fantastisk”.
”Jeg troede da også på, at det ville ske før eller siden. Altså at landenavnet Taiwan ville komme til at fremstå mere tydeligt. Og måske kommer navnet ”Republic of China” til en dag helt at forsvinde,” lød det ifølge nyhedsbureauet Reuters håbefuldt fra den taiwanske borger.
Officielt har Taiwan fået dette nye pas, for at taiwanske rejsende ikke længere skal blive forvekslet med rejsende fra Folkerepublikken Kina. Det var ved at blive et problem under coronapandemiens tidlige fase i foråret 2020, da Kina var hårdt ramt af corona, hvorimod Taiwan havde ganske få smittede. Ikke desto mindre blev taiwanere af og til nægtet indrejse med henvisning til ”den kinesiske virus”.
”I dag er dagen. Fremover vil Taiwan med store bogstaver på passet være med landets befolkning, når de rejser rundt i verden. Og dermed vil det også blive sværere for det internationale samfund at ignorere eksistensen af Taiwan,” skrev Taiwans præsident, Tsai Ing-wen, mandag aften på sin Instagram-profil.
Der er næppe nogen tvivl om, at de nye taiwanske pas opfattes som en provokation af styret i Beijing. Herfra er reaktionen dog forholdsvis dæmpet med en bemærkning om, ”at uanset hvilke krumspring de måtte finde på, så vil det ikke ændre på det faktum, at Taiwan er en ubrydelig del af Folkerepublikken Kina”. Samt en understregning af, at der kun findes ét Kina, og at Taiwan ikke har status af at være et selvstændigt land i international sammenhæng.
Det var også derfor, at det trods et intensivt pres fra USA’s præsident, Donald Trump, ikke lykkedes at få Taiwan med til Verdenssundhedsorganisationen WHO’s årsmøde i maj sidste år, hvilket ellers havde været oplagt med landets succes med at inddæmme coronaen. Det fik dog ikke Trump til at stoppe tilnærmelserne, og i august sendte han sin sundhedsminister, Alex Azar, til Taipei på officielt besøg. Det var i den grad et brud på den Et Kina-politik, som USA og stort set alle andre lande i verden har fulgt siden 1979. Reaktionen fra Kina var da heller ikke til at tage fejl af. Der blev sendt kampfly på vingerne med kurs mod Taiwan. Det samme skete, da en anden højtstående embedsmand blev sendt til Taiwan i oktober – endnu en gang var der sabelraslen.
Men nu truer kineserne med langt mere alvorlige konsekvenser, eftersom Trump som en af sine sidste handlinger som præsident har sendt USA’s FN-ambassadør, Kelly Craft, på et tredagesbesøg, der efter planen begynder i dag. Et besøg, der kommer i kølvandet på, at udenrigsminister Mike Pompeo forleden ophævede det, han kalder ”selvvalgte administrative restriktioner” – altså begrænsninger på, hvornår embedsmænd fra de to lande kan mødes, og hvad de kan diskutere.
De statslige medier reagerede prompte:
”USA har overskredet en farlig rød linje – og svigtet aftalen mellem USA og Kina” – og tilføjede at det må ses som ”et forræderisk forsøg på at sabotere den indkommende Biden-administration,” lød det hos tv-stationen CGTN.
Global Times supplerer ved i deres leder at skrive, at ”i betragtning af de få dage, der er tilbage for Trumps administration, bør Beijing fortrinsvis reagere med diplomatiske tiltag suppleret med militære løsninger”.
Hvis man skal dømme ud fra disse statsstyrede mediers kommentarer, sætter de deres lid til, at USA’s nye præsident, Joe Biden, ikke vil overtage Trumps konfrontatoriske stil, men fastholde den udenrigspolitiske linje, der hedder ”Et Kina”. På den anden side kan der opstå alvorlige problemer, hvis Kinas præsident, Xi Jinping, sætter magt bag ordene om, at Taiwan er en kinesisk provins, der skal tilbage til moderlandet – om nødvendigt med militær indgriben. Indtil videre må taiwanerne nøjes med at glæde sig over deres nye pas, der bærer landets navn.