Den tidligere leder af De Liberale Demokrater Paddy Ashdown siger til avisen The Times, at Nato-styrkerne vil forlade Helmand med halen mellem benene.
Han forudser, at Taleban tager kontrol med provinsen, så snart de internationale styrker er ude med udgangen af dette år.
Den holdning deles af oberstløjtnant Richard Williams, der har haft kommandoen over britiske specialstyrker, SAS, i Afghanistan.
Vi vil stå tilbage i en situation, hvor folk vil sige: Vi har mistet næsten 500 mand, de fleste i Helmand, og i sidste ende har vi overdraget Helmand til en guvernør, der er positiv over for Taleban, lyder forudsigelsen fra Richard Williams.
LÆS OGSÅ: Lang vej til et humant Afghanistan
Kritikken kommer, efter at premierminister David Cameron før jul erklærede missionen i Afghanistan for fuldendt, et helt år før de sidste britiske soldater har forladt landet. General David Richards, der indtil sidste sommer var øverste chef for den britiske hær, er imidlertid bekymret for den nye afghanske hærs evne til at løfte opgaven, når de internationale styrker er væk.
Mere vigtigt er den ødelæggende effekt, som signalet om manglede tillid vil have på den afghanske økonomi, hvilket vil skabe grobund for militante jihadisters genkomst, siger generalen.
Billedet af, at Taleban gør sig klar i kulissen, bliver bekræftet af Maja Greenwood, der forsker i Taleban som ph.d.-studerende ved DIIS, Dansk Institut for Internationale Studier.
Der er ingen tvivl om, at Taleban vil spille en rolle. Spørgsmålet er, om de vil søge den militært eller politisk, siger hun til Kristeligt Dagblad.
Hun ser også en mulig kombination, hvor Taleban vil presse på militært for at få en politisk rolle.
De gentager jævnligt, at de har det overordnede mål at få en afgørende indflydelse, som tit bliver formuleret som et ønske om en form for militær magt, siger Maja Greenwood, der fremhæver, at budskabet fra Taleban afhænger af, hvem der er modtageren.
Over for lokalbefolkningen siger de, at de vil overtage magten efter 2014, og at præsidentvalget er illegitimt. Internationalt taler de om forhandlinger og ikke om militær magt. Nationalt vil de ikke tale med regeringen, som de ikke anerkender, men omvendt taler de om magt-deling lokalt.