Tanzania og Kenya vil tvinge folk til at betale skat

Flere afrikanere og internationale virksomheder skal til at betale skat, hvis udviklingen i landene skal styrkes

Bølgerne er gået højt i det østafrikanske land Tanzania, efter at regeringen for nylig har fremlagt sin finanslov for det kommende finansår. Heri hedder det, at landets velfærd skal øges, og at en større del af statsbudgettet fremover skal finansieres gennem skatte- og momsindtægter.

Tanzania er blot et blandt flere lande i Afrika, som er i færd med at forvandle sig fra et sted, hvor indbyggerne kunne leve et helt liv uden at betale en krone i skat til staten, til et land, hvor stadig flere tanzaniere bliver indrulleret i skattesystemet.

I perioden fra 1999 til 2012 har Tanzania forøget skatteindtægterne med over 1000 procent. Ikke alle tanzaniere bifalder den udvikling, ofte med den begrundelse, at de ikke får nok for deres skattekroner, fordi landets politikere og skattemyndigheder er korrupte.

Men tanzanierne og i særdeleshed de store multinationale virksomheder skal holde op med at komme med undskyldninger for ikke at betale skat, lød det formanende fra parlamentsmedlem Norman Sigalla under en nylig parlamentsdebat.

”At opkræve skatter er ikke nogen vittighed. Vi må tvinge folk til at betale,” sagde han ifølge den tanzaniske avis The Daily News og fremsatte derpå det kontroversielle forslag, at landets politi skal have til opgave at patruljere og holde øje med, om landets ”handlende udsteder kvitteringer, og kunderne insisterer på at få dem”.

Uden kvitteringer, ingen skat til staten.

Også nabolandet Kenya er i gang med at intensivere opkrævningen af skat. Regeringen har varslet en ny lovgivning, der skal gøre det sværere for alle, der tjener penge i Kenya, at undgå at betale skat.

Skattemyndighederne har blandt andet fået grønt lys til at indsamle flere oplysninger om kenyanernes økonomi gennem de overvældende populære, flittigt brugte mobilpengeoverførsler for på den måde at kunne finde frem til nye potentielle skatteydere.

”Alle må betale skat, også den uformelle sektor. Vi må udvide ’nettet’,” siger landets finansminister Henry Rotich til den kenyanske avis The Standard.

Den uformelle sektor er den del af økonomien, som myndighederne ikke har føling med, og i Afrika drejer det sig ikke om småpenge. Den Afrikanske Udviklingsbank anslår, at sektoren, der beskæftiger flertallet af afrikanerne, står for mindst halvdelen af kontinentets samlede bruttonationalprodukt.

Men der, hvor det virkelig batter, når der skal findes nye penge til øget velfærd i Afrika, er via selskabsskatten, påpeger politisk rådgiver hos hjælpeorganisationen Mellemfolkeligt Samvirke, Hannah Brejnholt.

”Der er få penge at hente hos de almindelige afrikanere, der måske har en lille markedsbod og lige kan tjene nok til at brødføde familien. Der er stort fokus på opkrævning af selskabsskat og en mere retfærdig beskatning af virksomheder i Afrika, fordi den betyder overordentligt meget sammenlignet med personbeskatningen,” siger hun.

Det ultimative succeskriterium for en velfungerende skatteopkrævning i et afrikansk land er, at udviklingsbistanden bliver overflødig, fordi ”landene vil kunne mobilisere nok egne ressourcer til at betale for deres offentlige udgifter og udvikling og dermed bliver uafhængige af andre lande,” mener hun.

I Tanzania har præsident John Magufuli allerede erklæret, at de øgede skatteindtægter skal bruges til at styrke landets udvikling og hæve levestandarden, blandt andet ved at forbedre landets ringe infrastruktur og energiforsyning.

Men den slags har de fleste afrikanere hørt før fra deres politiske ledere uden at mærke spor til de lovede ændringer.

Skal skattesystemerne fungere på den lange bane, forudsætter det tillid mellem afrikanerne og deres myndigheder og politiske ledere, mener politisk rådgiver hos hjælpeorganisationen Oxfam Ibis, Morten Blomqvist.

”Vi arbejder meget på at hjælpe lokalbefolkningen til at følge skattekronerne fra finansloven helt ud til den enkelte landsbyskole. Befolkningen skal dobbelttjekke, om ressourcerne bliver brugt rigtigt. Det genskaber tilliden,” siger han.