TARIQ RAMADAN: Det arabiske forår fortsætter

Bin Ladens død er nærmest en ikke-begivenhed for verdens muslimer, skriver Tariq Ramadan

TARIQ RAMADAN: Det arabiske forår fortsætter

Osama bin Ladens død er nærmest en ikke-begivenhed for verdens muslimer. Han har været et ikon og symbol på terrorisme, men hans vision og hans handlinger blev hverken efterlignet eller respekteret i stort mål.

Det bekræfter en række undersøgelser foretaget af vestlige regeringer og eksperter i antiterrorisme. Bin Ladens død er en vestlig og især amerikansk begivenhed.

LÆS OGSÅ: Osama bin Laden er væk, men doktrinen om hellig krig lever videre

Iscenesættelsen af den amerikanske præsidents bestemte og omhyggeligt formulerede bekendtgørelse af bin Ladens død på direkte tv var udformet, så den gav indtryk af sindsro i sejrens time, hvor terrorismen og Amerikas største statsfjende blev nedkæmpet. Ikke noget med hult praleri.

Barack Obama er tidligere blevet kritiseret kraftigt for sin tilsyneladende mangel på styrke og beslutsomhed, når det gjaldt den nationale sikkerhed såvel som krigene i Irak og Afghanistan. Han har nu fået en stor symbolsk succes i hus, som vil få en ikke ringe indvirkning på den offentlige opinion.

Ikke alene fortsatte han forfølgelsen af bin Laden; han ledede også i al hemmelighed en ømtålelig operation, som kronedes med succés. Det vil styrke hans image som en beslutsom præsident, der er i stand til at handle på så afgørende områder som landets sikkerhed, forsvar og patriotiske stolthed.

Men vi må skue længere end til den overstadige fejring af nyheden i New Yorks gader. Hvad venter der forude i Mellemøsten? På den ene side er der de fredelige folkelige revolutioner med stor tilslutning, og på den anden side bortgangen af symbolet på voldelig ekstremisme: lederen af småbitte perifere og udstødte grupper.

Der kan meget vel komme hævnhandlinger fra terroristerne. De skal foregribes og håndteres med hård hånd. Men opgaven bliver at bekæmpe og uskadeliggøre isolerede provokationer, som under ingen omstændigheder kan retfærdiggøre en filosofi om politisk handling, som er den kurs, den tidligere amerikanske regering fulgte.

Det er tid til at behandle den voldelige ekstremisme som det, den er: en handling foretaget af små grupper, som hverken repræsenterer islam eller verdens muslimer, men udgør afvigende politiske holdninger, som ingen troværdighed har i de muslimske samfund.

Elementerne til en ny politisk filosofi, der definerer Vestens forhold til islam og til muslimerne, kan alene opstå ud af den bredt baserede bevægelse for retfærdighed, frihed, demokrati og værdighed, som for tiden tager Nordafrika og Mellemøsten med storm.

Den genfødsel, som er i gang i Østen, bør i første omgang forstås som en opfordring til, at Vesten ser på sig selv med kritiske øjne. Når først jublen over udslettelsen af bin Laden, "symbolet på terrorismens cancer", er overstået, bør Vesten straks give sig til at genoverveje sin politik ude i verden.

Den amerikanske og europæiske tilstedeværelse i Afghanistan og Irak kombineret med fraværet af et beslutsomt engagement i at få løst den israelsk-palæstinensiske konflikt er en forhindring for enhver positiv udvikling.

Til listen af forhindringer hører også indenrigsspørgsmål som en diskriminerende lovgivning, der krænker menneskelig værdighed og personlig frihed, eksistensen af Guantánamo-lejren og brugen af tortur: Praksisser, som forstærker mistroen til USA og landets allierede.

Selektiv støtte til diktaturer i Mellemøsten og i sheikernes olieriger bør omgående tages op til genovervejelse for at undgå, at denne politik giver anledning til legitime tvivl om ægtheden af Vestens støtte til demokratiseringsprocessen i den arabiske verden.

Lande med muslimsk flertal har et stort ansvar for deres egen fremtid. Det kan ikke understreges nok, at voldens og ekstremismens lokketoner aldrig har forført det store flertal af disse landes befolkninger.

Og nu, da folket er vågnet til dåd, er det vigtigere end nogensinde, at civilsamfundet (inklusive de intellektuelle og de politiske partier) forbliver mobiliseret og på vagt. At det blotlægger korruptionen og manglen på retssikkerhed og retfærdighed, at det udvikler egentlige strategier til at skabe frie og demokratiske samfund, og at det i sidste ende skaber betingelserne for et nyt politisk og økonomisk forhold til Vesten.

For det gamle par, som islam og Vesten danner, er ikke længere alene; tilstedeværelsen af nye aktører fra Fjernøsten, ikke mindst Kina, er allerede nu i gang med at ændre parametrene i den økonomiske verdensorden.

USA ved som landene i Latinamerika og som Kina, Indien og Tyrkiet præcist, hvad det er, der foregår. Det kan meget vel være, at det såkaldte arabiske forår i virkeligheden er begyndelsen på enden på den arabiske verdens forhold til Vesten og indledningen til et forår i bredere forstand, denne gang afgrænset af Østen og Orienten.

I forhold til fremkomsten af dette nye geo-økonomiske landskab har bekendtgørelsen om bin Ladens død ikke mere kraft end en aftagende vind og en vilkårlig begivenhed.

© Global Viewpoint Network 2011.

Oversat af Sara Høyrup