”Vi skal kigge fremad og fortsætte med at arbejde for solidaritet og bæredygtig udvikling i verden,” sagde Miljøpartiets nye frontkvinde, Isabella Lövin, i går til pressen på partikongressen i Karlstad i Midtsverige.
Her blev hun valgt som afløser for den omstridte Åsa Romson efter den seneste tids politiske kaos, hvor indgroede tabuer om multikultur og kultursammenstød er slået ud i lys lue.
Gustav Fridolin fortsætter som den anden partileder og vil nu også kigge fremad, som han sagde på selvsamme pressemøde.
”Vi har haft en åben og ærlig diskussion, hvor alle har kunnet udtale sig, og jeg har lært af kritikken,” sagde Fridolin og udtrykte håb om en ny start for Miljøpartiet (MP) efter en hektisk måned, hvor skandalesagerne er haglet ned over regeringspartiet.
I slutningen af april trak boligminister Mehmet Kaplan sig, efter at han blev afsløret i at have deltaget i sammenkomster med islamister. Kort efter kom det frem, at en fremtrædende lokalpolitiker nægtede at give hånd til kvinder, og siden er flere andre MP-politikere blevet anklaget for at sympatisere med islamister.
I mange år var det ellers lykkedes at neddysse problematiske koblinger til islamister og mandlige muslimske MP-medlemmers kvindesyn, men det er slut for bestandig, mener Andrej Kokkonen, der ph.d. i statskundskab ved Göteborgs universitet.
Han peger på, at debatten i kølvandet på den nødtvungne omlægning af flygtningepolitikken er hovedårsag til, at svenske politikere ikke længere kan undgå svære emner. Politikerne har før ikke villet diskutere udfordringer med indvandring i et forsøg på at tie det indvandrerkritiske Sverigedemokraterne ihjel, forklarer Kokkonen.
”Hverken politikere eller journalister beskæftigede sig med de temaer, men efter flygtningekrisen i november pressede regeringen til at stramme, fik piben en anden lyd. Udfordringerne med flygtninge og den åbenlyse værdikonflikt, der er mellem ligestilling og multikultur, har tonet sig op og skabt en friere debat, der så nu med sagerne om MP har vist sig politisk,” siger han.
Midt i MP’s krise kom Socialdemokraternes tidligere partileder Mona Sahlin i stormvejr for at have udskrevet falske lønsedler til med-arbejdere, hvilket politiet nu efterforsker. I 1995 var hun på lignende vis i modvind for at have brugt statsmidler til private formål under den såkaldte Tobleronesag.
Kokkonen forventer, at granskningen af socialdemokraterne vil intensiveres, når røgen om MP har lagt sig, og særligt organisationen Socialdemokrater for tro og solidaritet, der er under mistanke for tilknytning til islamister, kan komme i fokus.
”Debatten og afsløringerne om de emner, venstrefløjen ikke ønsker, kommer til at fortsætte. Problemer med radikalisering i forstæder, integration og kultursammenstødet kommer til at fylde, og politikere, der ikke vil hilse på kvinder, kan ikke længere gemme sig bag tolerance og mangfoldighed,” siger han.
Andreas Johansson Heinö, ph.d. i statskundskab og chef for forlaget Timbro, er enig:
”Tidligere har der ikke været fokus på politikeres holdning til islam og relationen mellem mænd og kvinder. Man formåede længe at holde de spørgsmål nede, men nu kan der ikke ties længere.”
Han kalder perioden siden valget i 2014, hvor Sverigedemokraterne, SD, med 13 procent opnåede et rekordresultat, for den mest omtumlede i moderne svensk historie, og vurderer, at venstrefløjen med fortielserne har beseglet sin egen skæbne.
I kulissen står det største borgerlige parti, Moderaterne, der med en strammere indvandrerpolitik har tilbage-erobret vælgere fra SD. Flere af de seneste målinger giver de borgerlige en føring over den vingeskudte regering, hvis opbakning er styrdykket.
”Moderaterne ved godt, at venstrefløjen med tavsheden om tabuerne har ødelagt det for sig selv. De ønsker på ingen måde valg nu, men vil lade regeringen famle rundt frem til valget i 2018, hvor de så vil slå til,” siger Andreas Johansson Heinö.