Teknologien har ikke udryddet afrikansk heksetro. I det nordlige Ghana frygter man heksens mobiltelefon

Som i andre dele af Afrika er heksetro udbredt i Ghana og både en del af folks bevidsthed og sociale kontrol. Troen på hekse går hånd i hånd med rationelle forklaringer

Det er især ældre kvinder, der bor i en af de fem såkaldte hekselejre i det nordlige Ghana for at blive beskyttet mod forfølgelse. Lejrene, som denne hger i Gambaga, huser i dag omkring 500 kvinder, som ofte også passer deres børnebørn, men også o
Det er især ældre kvinder, der bor i en af de fem såkaldte hekselejre i det nordlige Ghana for at blive beskyttet mod forfølgelse. Lejrene, som denne hger i Gambaga, huser i dag omkring 500 kvinder, som ofte også passer deres børnebørn, men også o. Foto: Markus Matzel/ullstein bild via Getty Images.

Det var med nød og næppe, at 68-årige Amina Mahama undslap med livet i behold, da en flok unge mennesker for fire måneder siden satte ild på hendes hytte i landsbyen Nakpali i det nordlige Ghana. De mente, at hun havde forhekset et baobabtræ, så det væltede ned over en af deres kammerater og slog ham ihjel. Kvindens hytte og alle hendes ejendele brændte ned til grunden, og politiet forsøger nu at få stillet gerningsmændene for en domstol.

Hver eneste uge bliver kvinder som Amina Mahama – undertiden også mænd – beskyldt for at være hekse i Ghana, som er et af de mere veludviklede vestafrikanske lande. Det var også dansk programsamarbejdsland gennem næsten 30 år frem til 2018. Særligt i landets nordlige regioner trives troen på hekse i bedste velgående.

Heksetroen kan dog ikke affærdiges som ren og skær overtro, pointerer etnografen Constance Akurugu, lektor i sociologi ved Dombo Universitet i Ghana, hvor hun forsker i kulturelle traditioner, herunder troen på hekse.

”Troen på hekse i det nordlige Ghana har intet med overtro at gøre, men dens logik og formodninger adskiller sig fra oplysningstidens tanker. Nogle af de begivenheder, som vesterlændinge vil henvise til som ’risiko’, vil man i det nordlige Ghana kæde sammen med uheldet fra heksekraft. Hvorfor faldt træet for eksempel lige præcis på det tidspunkt, hvor den bestemte person befandt sig nedenunder,” skriver hun i en e-mail til Kristeligt Dagblad.

Også professor i sociologi ved Nairobi Universitet i Kenya, Charles Nzioka, understreger, at troen på hekse ikke udelukker anerkendelse af rationelle forklaringer. Heksetroen tager over, hvor de rationelle forklaringer slipper op.

”Folk tror stadig på rationelle årsager til eksempel sygdomme eller ulykker. Men heksekraft er magtfuld i forhold til at forklare den underliggende eller skjulte årsag til et fænomen.

Det kan være, at en person er død af kræft. Så bruges heksetroen til at forklare, hvorfor det netop var hende eller ham, der fik sygdommen. Hvordan var forholdet mellem den afdøde og vedkommendes familie eller naboer? Kan der ligge en mulig årsag der,” siger Charles Nzioka.

Han peger på, at selv højtuddannede mennesker, som ellers bekender sig til videnskabelige forklaringer, finder tid til at opsøge troldmænd eller spåkoner for at få udredt årsagen til alt fra ægteskabelige problemer til fysiske skavanker og kludder i karrieren. Om end mest om natten for ikke at blive set.

”Heksekraft er dybt forankret i de psyko-sociale dynamikker i hovedparten af det afrikanske samfund. Heksetro er en del af folks bevidsthed. Hvis en person mister sit arbejde, vil folk fra Vesten formode, at det skyldes nedskæringer eller en dårlig arbejdsindsats. En afrikaner er tilbøjelig til at tro, at nogen har udøvet hekseri for at få chefen til at hade den pågældende og fyre hende eller ham,” siger Charles Nzioka.

Troen på hekseri sikrer også social kontrol. Beskyldninger om hekseri kan bruges til at sætte personer, som man af en eller anden grund ser som en trussel eller hindring, ud af spillet. Det kan være kvinder, der ikke vil indordne sig under samfundets normer, eller ældre kvinder, der ikke længere kan bidrage så meget til familiens fælles forsørgelse.

”Problemet kan være, at slægtninge ikke vil tillade en enke at arve sin mands besiddelser. Så vil de lede efter en undskyldning for at anklage dem for hekseri og sende dem væk for at kunne overtage den afdøde ægtemands ejendom. Uden en ægtefælle har disse kvinder ingen chance for at forsvare sig selv,” siger søster Monica Yahaya til det amerikanske katolske netmedie Global Sisters Report, der bringer nyt om nonners hjælpearbejde over hele verden.

Monica Yahaya tilhører ordenen Missionary Sisters of the Poorest of the Poor, som driver en lejr i Gushegu i det nordlige Ghana for kvinder, der beskyldes for at være hekse. Gushegu er en af fem såkaldte hekselejre i landet med tilsammen mere end 500 personer.

En landsbyældre fra området – Osei Ekow – afviser over for Global Sisters Report, at der kan ligge grådighed bag anklager om hekseri. Han siger, at man altid tester kvinden ved hjælp af det traditionelle kyllinge-ritual. Her får en kylling skåret struben over, bliver kastet op i luften og lander på jorden. Hvis den vender ansigtet nedad, er kvinden en heks. Hvis det vender opad, er hun uskyldig.

”Det er vores kultur, og den må vi respektere. Ritualet tager ikke fejl. De kvinder, der bliver sendt til lejre, er alle sammen hekse. Det er kulturelt bevist,” siger den 75-årige mand, som ifølge eget udsagn har set titusinder af kvinder blive sendt væk fra deres hjem.

Det er fortrinsvis ældre kvinder, der bliver beskyldt for at være hekse i Ghana. Antallet af kvinder i hekselejrene er mere end 10 gange så højt som antallet af mænd. De fleste bliver anklaget af deres egne familiemedlemmer, som regel en mand, viser undersøgelser. Ifølge Constance Akurugu fra Dombo Universitet hænger det sammen med traditionen for, at kvinder ved ægteskab forlader deres egen familie og slutter sig til ægtemandens slægt. Den nye familie burde beskytte og forsvare hende, men det sker sjældent.

”I stedet ser vi, at de mandlige medlemmer finder det bekvemt at kaste skylden for diverse ulykker i familien over på kvinden,” skriver hun.

Som oplysning og rationelle forklaringer har vist sig at kunne gå hånd i hånd med troen på hekse, gør moderne teknologi det også. Constance Akurugu understreger over for Kristeligt Dagblad, at snarere end at opløse troen på heksekraft har uddannelse, teknologi og udvikling vist sig at fremme den:

”Heksetroen har antaget en moderne, teknologivenlig karakter. For eksempel er der en udbredt opfattelse af, at hekse kan nå deres bytte gennem deres mobiltelefon.”

Lisbet Hansen er stifter af den lille danske hjælpeorganisation Fru-HansensPlan, der støtter tre projekter i Ghana, herunder en hekselejr i Kpatinga. Hun er selv travlt beskæftiget med restaurant- og cafédrift i Nordjylland sammen med sin mand, men hun skaffer penge og har to lokale medarbejdere i Ghana, som tager sig af alt det praktiske.

Fra sine besøg i Kpatinga ved Lisbet Hansen, hvor mange tragiske historier, der ligger bag kvindernes ophold i lejren.

”Det er de mest utrolige historier, man hører. Kvinderne har som regel ikke en chance for at undgå at blive stemplet som hekse. De kan kun slippe væk og komme i sikkerhed i en lejr, hvis de indrømmer, at de er hekse. Det stikker meget dybt. Nogle af kvinderne tror selv, at de er hekse,” siger hun.

Lisbet Hansen beskriver, hvordan hekselejrene indgår i et organiseret system. Når en kvinde bliver fordrevet fra sin egen landsby, bliver hun som regel sendt til en lejr, der ligger langt væk fra hendes eget lokalområde. Det sørger hendes familie eller høvdingen for.

Den enkelte hekselejr bliver ledet af en mandlig traditionel fetich-præst, der har den egenskab, at han kan rense kvinderne for deres onde ånder, så de er i stand til at bevæge sig rundt uden for lejren, uden at beboerne i de lokale landsbyer skal frygte dem. Derfor kan kvinderne måske sælge lidt grøntsager på det lokale marked eller hjælpe de lokale småbønder.

Som forholdene er lige nu i Ghana, tror Lisbet Hansen, at hekselejrene alt andet lige er den bedste måde at hjælpe kvinderne på:

”Lejrene giver fællesskab og tryghed. Det finder de ikke i deres egne landsbyer, når først hekseanklagen er ude. Der er nogle få, der har held til at vende hjem, men for de fleste vil de i bedste fald være udstødt, i værste fald i livsfare.”