Som ung arbejdede amerikaneren John Gable for Det Republikanske Parti, men i 1990’erne hoppede han med på teknologibølgen. Først hos Microsoft og senere som en af folkene bag internetbrowseren Netscape omkring årtusindeskiftet. Det var en tid med fremgang og håb.
”Vi havde alle sammen denne her store tanke om, at internettet ville bringe os tættere sammen. At det kunne hjælpe os til at forstå hinanden bedre,” fortæller John Gable over en videoforbindelse fra kontoret i San Francisco.
To årtier senere er historien en anden. På de sociale medier har algoritmer bidraget til at give brugerne mere af det samme – og færre nye perspektiver. Teknologien har godt nok forbundet os, men i stedet for at forstå hinanden bedre er vi blevet mere splittede. Ifølge amerikaneren har algoritmerne ført til ekkokamre og filterbobler på internettet, hvor vi kun sjældent bliver præsenteret for indhold, der kan udfordre vores verdenssyn. Og når vi endelig bliver det, er vi tilbøjelige til at afvise det som fake news for at værne om vores egen fasttømrede stamme.
”Algoritmerne har trænet os til at tænke i bestemte bokse og til at diskriminere på nye måder. Hvis du og jeg er uenige om klima eller indvandring, nøjes vi ikke bare med at argumentere, at modparten tager fejl. Nej, vi siger, at ’du er ond, fordi du er én af dem’,” som John Gable opridser det.
Allerede for et årti siden frygtede han, at polariseringen ville eskalere. Ikke mindst efter at Twitter og Facebook gjorde det muligt på et splitsekund at retweete og dele indhold til tusindvis af andre brugere. Det var helt tilbage i 2009 og 2012. Og de sociale mediers algoritmer blev yderligere finpudset.
Advarsel blev til virkelighed
I årene op til havde John Gable arbejdet med cybersikkerhed i en virksomhed uden at bekymre sig nævneværdigt om politik eller journalistik. Men nu genkendte han pludselig de skræmmende forudsigelser fra Neil Postmans berømte bog ’Amusing Ourselves to Death’ (Vi morer os selv til døde), der udkom i 1985, da Gable gik på universitetet.
Bogens advarsel lyder, at en overflod af information vil gøre os mennesker ”passive og egoistiske”, og at sandheden vil ”drukne i en sø af irrelevans”.
Advarslerne fra dengang havde indhentet nutiden. Internettet var ødelagt, følte John Gable, og det var på vej til at ødelægge samfundet. Han fandt det nødvendigt finde en måde, hvorpå teknologien kunne bruges til at forbedre vores samtaler og nyhedslæsning på.
”Alt for mange mennesker hører ofte kun den ene side af sagen, før de danner sig en holdning. Det er en farlig tendens,” pointerer John Gable.
For at modvirke polariseringen lancerede han projektet AllSides. En medie- og teknologiplatform, hvis formål er at præsentere folk for mindst tre forskellige perspektiver på en given nyhedshistorie. Eksempelvis en højreorienteret, en venstreorienteret og en centrumorienteret vinkel på aktuelle sager i det splittede USA.
Med sin egen fortid på højrefløjen vidste John Gable, at der også måtte være balance i et redaktionslokale. Derfor blev den erfarne, venstreorienterede aktivist Joan Blades budt velkommen som medstifter af AllSides.
”Med vores patenterede teknologi kuraterer vi et nuanceret nyhedsoverblik. Det er vi i stand til, fordi vi løbende bruger teknologien til at måle den politiske bias hos over 800 medier,” forklarer han og nævner tv-stationen CNN, som rykkede mod venstre i løbet af Donalds Trumps præsidentperiode.
I dag er AllSides vokset til over 20 millioner unikke brugere hver måned. Heraf beskriver cirka 20 procent sig som venstreorienterede, 29 procent som højreorienterede og 42 procent som centrumsøgende. Ifølge John Gable virker mediets algoritmer nærmest omvendt af dem, som får Google, YouTube og sociale medier til at give brugerne ”mere af det samme”. Hos AllSides får man i stedet ”mere af det modsatte” – flere forskellige perspektiver.
”Vores ultimative mission er at frigøre folk fra deres filterbobler, så de kan tage stilling til politiske sager på et fuldt oplyst grundlag,” forklarer han.
Få ekstreme dominerer samtalen
For at finde løsninger på polariseringen må vi forstå, hvordan det overhovedet kunne komme så vidt. Og her har de algoritme-styrede sociale medier en væsentlig del af ansvaret, mener sociologen Damon Centola. Han er professor ved University of Pennsylvania og forfatter til bogen ”Change: How to Make Big Things Happen” (Forandring: Hvordan man kan få store ting til at ske), der handler om evnen til at forandre klippefaste verdensopfattelser.
”Politisk polarisering er i den grad taget til i de senere år. Både hvad angår ideologi, hvor vores overbevisninger bliver mere ekstreme, og hvad angår affekt, hvor vores følelser forstærkes. Sociale medier er ikke den eneste årsag til vor tids polarisering, men de er helt afgjort en medvirkende faktor,” understreger Damon Centola.
Ifølge sociologen er det problematiske ved de sociale medier, at algoritmerne typisk fremhæver den mest populære person i et netværk eller de oftest gentagne meninger.
”Med andre ord kommer et lille antal mennesker og deres meninger til at dominere hele samtalen,” siger han.
Det skyldes den måde, som eksempelvis Facebook har struktureret de sociale netværk på. I stedet burde man omstrukturere dem, så alle brugere får nogenlunde lige stor indflydelse i deres netværk, mener han.
Centolas eget forskningsforsøg med såkaldt egalitære sociale netværk viser, at diskussioner bliver mindre polariserede, når flere stemmer kommer til orde. Også internt i de højreorienterede og venstreorienterede ekkokamre.
”Overraskende nok kommer de lukkede netværk på henholdsvis højre- og venstrefløjen faktisk til at minde om hinanden, fordi der bliver plads til flere forskellige synspunkter og dermed en langt mere nuanceret diskussion. Det tyder altså på, at vi i virkeligheden er mindre splittede, end de nuværende debatter på sociale medier giver indtryk af. Så en løsning på polariseringen kan være, at Facebook og de andre sociale medier gør brugernes netværk mere ligestillede,” forklarer han.
Behov for ændrede vaner
De sociale medier lever af engagement, der skal give trafik og data og dermed flere annoncekroner. Det får de ved at promovere materiale, der kan skabe aktivitetsmobiliserende følelser, heriblandt vrede og forargelse.
I en nylig undersøgelse fra amerikanske Reboot Foundation svarer 70 procent af amerikanerne, at deres brug af sociale medier har forstærket deres følelser af angst, depression, koncentrationsbesvær, ensomhed eller lavt selvværd. Men kun hver tredje svarer, at de selv gør noget for at begrænse deres brug af sociale medier, såsom at slette eller suspendere konti på sociale medier, slukke deres telefoner eller begrænse indhold på deres feeds.
”For mig er det ikke en rationel adfærd. Det lyder snarere som en afhængighed,” siger direktør Helen Lee Bouygues fra Reboot Foundation, som står bag undersøgelsen.
”Folk ved, at det er dårligt for dem, men de fortsætter med at gøre det.”
Hun mener, vi har brug for algoritmer, der ikke konstant pumper en lind strøm af misinformation og følelsesladede memes ind i vores nyhedsfeeds:
”Men så længe de sociale mediers forretningsmodel er at tilbyde vanedannende indhold for at få brugerne til at scrolle, så vil de sociale medier fortsat være skadelige for samfundet.”
”Vi skal have gennemsigtighed i, hvordan algoritmerne fungerer, frigivelse af data om, hvordan information spredes online, og mere ansvarlighed fra de teknologivirksomheder, der tjener på det,” lyder hendes opfordring.
Alle har fået en megafon
På Københavns Universitet er professor i filosofi og leder af center for information og boblestudier, Vincent Hendricks, enig i, at opmærksomhedsøkonomien på de sociale medier har været med til at puste til samfundets splittelse. Det er ikke bare et fænomen, som hærger USA – polariseringen er også kommet til det ellers så tillidsfulde Skandinavien, påpeger han.
”Tendensen til polarisering har altid været der, så længe vi har været mennesker. Det er bare kommet på steroider med de sociale medier, hvor vi alle har fået en megafon til offentligheden,” siger Vincent Hendricks og fremhæver det paradoksale ved, at vi i informationstidsalderen er kommet til at forveksle information med oplysning:
”At være informeret er ikke det samme som at være oplyst: at besidde viden. Det er to forskellige ting.”
Amerikanske undersøgelser viser, at 93 procent af befolkningen i USA anerkender, at polarisering i dag er et samfundsproblem, og 71 procent anser demokratiet som truet. Han tror og håber, at kulminationen kom med stormløbet på Kongressen for et år siden.
”Forhåbentlig var det vendepunktet. Her blev det tydeligt for enhver, at måden, vi agerer online, også har en effekt i det virkelige liv, og at de sociale medier blev brugt til at mobilisere folk,” forklarer professoren.
Han kalder det et vendepunkt, fordi de sociale medier for alvor begyndte at handle på problemet. De første konsekvenser blev, at præsident Trump røg af Facebook og Twitter, og bestemte grupper blev bandlyst fra sociale medier og indhold på YouTube.
”I årevis har de sociale medier fastholdt, at de blot stillede båndbredde til rådighed, og at de derfor ikke har noget udgiveransvar. Men de sociale medier er for længst gået fra at være et sted, hvor man delte kattevideoer og feriebilleder, til i dag at være kritisk infrastruktur i liberale demokratier,” siger Vincent Hendricks og tilføjer, at den erkendelse er ved at nå helt ind på direktionsgangene i Silicon Valley efter whistlebloweren Frances Haugens læk i efteråret sidste år.
Den tidligere Facebook-medarbejder afslørede, at Facebook er klar over, at dens algoritmer prioriterer skadeligt indhold, der påvirker særligt børn og unges mentale velvære.
Friktion kan sætte tempoet ned
Vincent Hendricks peger på fire faktorer, som kan være med til at mindske polariseringen på de sociale medier.
Det første er regulering af markedet, hvilket lovgivere i både USA og EU allerede er i gang med.
Det andet er konkurrencen fra nye aktører som AllSides, der ønsker at gå en anden vej.
Det tredje er brugernes egen erkendelse af, at det ikke nytter med mudderkastning og mangel på nuancer.
Og det fjerde parameter er techgiganternes samfundsansvar. På det punkt ser han en tendens til, at de sociale medier tager et simpelt teknologisk greb i brug. Friktion hedder det.
”Friktion er i øjeblikket det mest effektive middel mod polarisering på sociale medier,” siger professoren.
Et eksempel på friktion er, når man som bruger skal tjekke en boks på en hjemmeside for at bevise, at man ”ikke er en robot”. Teknikken kan også bruges til at få debattører på sociale medier til at slå koldt vand i blodet.
”Én måde at bryde polariseringen på er ved at gøre det mere besværligt at give sin mening til kende. Hvis man skal igennem et ekstra led for at dele indhold, så kan det også betyde, at man lige tænker sig om en ekstra gang. Friktion kan altså udrydde nogle af de øjeblikkelige reaktioner, som folk har,” forklarer Hendricks og afviser, at det skulle være et brud på ytringsfriheden:
”Friktion forhindrer ingen i at give deres mening til kende – det tager bare længere tid.”
Tilbage i San Francisco indrømmer John Gable fra AllSides, at han nok har en bias, når det gælder teknologiens uudnyttede potentiale. Men han er overbevist om, at algoritmerne også kan redde os ud af den polarisering, som de var med til at skabe.
”Ikke alene tror jeg, at teknologi kan reducere polarisering. Jeg tror, det er vores bedste bud. Men det skal være teknologi og algoritmer, som bidrager til oplysning, og som bygger på en forretningsmodel, der belønner god opførsel,” understreger han.
”Vores ultimative mission er at frigøre folk fra deres filterbobler, så de kan tage stilling til politiske sager på et fuldt oplyst grundlag,” siger John Gable fra medieprojektet AllSides. – Foto: AllSides.