Prøv avisen

Terror i Pakistan viser, at kristne er mere udsatte

Kristne pakistanerne ved en mindehøjtidelighed for ofrene ved terrorangrebet i Lahore. En af kvinderne holder et skilt, som oversat til dansk betyder "Herre, gør mig til et middel for din fred". Foto: Farooq Naeem/AFP

Angrebet mod kristne påskesøndag er kulminationen på en øget terrortrussel mod kristne og andre religiøse minoriteter i Pakistan, siger ekspert

Påskefejringen blandt det kristne mindretal i byen Lahore i Pakistan udviklede sig til et regulært mareridt og et blodbad, da en selvmordsbombe blev udløst i en park påskesøndag.

Dødstallet er steget de senere dage, men i går forlød det, at 72 var dræbt – heraf 29 børn. 233 mennesker er indtil videre meldt såret ved angrebet, som en pakistansk fraktion af Taliban har taget ansvaret for. Ifølge Taliban var attentatet rettet mod kristne, der var samlet i parken for at fejre påsken.

Teologiprofessor (mso) Peter Lodberg fra Aarhus Universitet har forsket i kristendomsforfølgelse, og ifølge ham er der med terrorangrebet i Lahore tale om en optrapning af den religiøse forfølgelse af kristne i Pakistan.

”Det er kulminationen på en udvikling, der har været i gang længe. Tidligere har der været angreb, chikane og trusler mod kristne i Pakistan primært på grund af beskyldninger om blasfemi, men det seneste angreb er usædvanlig stort og målrettet i en park, hvor man ved, at der er kristne familier, der fejrer påsken. Det er en gevaldig optrapning og stærkt bekymrende,” siger Peter Lodberg.

Om det vil have afsmittende virkning på kristne andre steder i Mellemøsten, er dog endnu for tidligt at sige, mener han.

”Der er hele tiden overgreb på kristne og andre religiøse minoriteter i Mellemøsten fra blandt andet Islamisk Stat, ligesom krigshandlingerne i Syrien også går ud over kristne. I virkeligheden kan man spørge sig selv, om det kan blive meget værre,” siger Peter Lodberg.

Ifølge forsker Thomas Galasz Nielsen fra Dansk Institut for Internationale Studier skyldes det religiøst motiverede angreb fra pakistansk Taliban blandt andet, at bevægelsen er truet af moderate kræfter i de talibandominerede dele af Pakistan samt af hærens operationer.

”Når Taliban angriber kristne, er det et desperat forsøg på at samle kræfter om Taliban. De vil bekæmpe de ”vantro” for at kunne tale til endnu flere i deres egen flok. Det paradoksale er så, at de ifølge meldinger har ramt lige så mange muslimer som kristne, så det er et skud i foden på dem selv,” siger Thomas Galasz Nielsen, der i fjor skrev en bog om pakistansk oprørsbekæmpelse.

Han vurderer ikke, at pakistansk Taliban er mere kristendomfjendske end andre fundamentalistiske muslimske grupperinger, men kristne mærker bestemt et pres fra det muslimske Pakistan, mener Thomas Galasz Nielsen.

”De er ikke decideret forfulgte, men der er kræfter i Pakistan, som er imod andre trosretninger og vil have sharia-lovgivning indført i hele Pakistan – og det truer andre trosretninger. Det gælder både kristne og hinduer. Derfor kan man godt tale om, at det seneste angreb er en udvidelse af konflikten, fordi der nu er en kamp mod ikke-muslimer fra Talibans side.”

Flere nye internationale undersøgelser har ellers peget på, at religion spiller en mindre rolle ved terrorangreb. Men den tese giver Thomas Hoffmann, professor (mso) med religion som forskningsområde ved Københavns Universitet, ikke meget for.

”Når pakistansk Taliban selv kommunikerer ud, at målet var at ramme kristne, så er man nødt til at tage det alvorligt,” siger Thomas Hoffmann.

Han mener, at der generelt i det internationale forskningsmiljø er agendaer, der forsøger at ”harmonisere” i kølvandet på terrorangreb, hvilket blandt andet betyder, at religionens rolle ved terrorhandlinger nedtones.

”Det skyldes delvist, at de folk, der laver de undersøgelser, ofte ikke er religionsforskere. Det er ofte folk, der er socialpsykologisk interesserede, og som har svært ved at forstå, at folk kan leve med og være motiveret af religion eller religiøse retningslinjer. De er så at sige religiøse analfabeter. I deres optik er det en illusion, at der kan ligge andet bag end sociale og materielle forhold. Jeg mener tværtimod, at det er undervurderet, hvor stor en rolle religion spiller ved disse anslag, og det skyldes blandt andet, at politik og islam går i ét med hinanden flere steder,” siger Thomas Hoffmann.

Flere steder i Mellemøsten er der tale om decideret forfølgelse af kristne og andre religiøse minoriteter. USA’s regering, pave Frans, EU-Parlamentet og en FN-rapport har peget på, at der begås folkemord mod kristne og andre minoriteter, og tidligere har også Pakistans kristne været mål for terror.

Sidste år i maj blev 14 dræbt og 70 såret, da to medlemmer af Taliban sprængte sig selv i luften i to kirker i Lahore. I 2013 fik rygter om blasfemi tusindvis af muslimer til at angribe et kristent kvarter i Lahore. To hundrede huse og to kirker blev brændt ned.

Pakistans kristne har det generelt svært, siger Jørgen Skov Sørensen, generalsekretær for Danmission, der opererer i blandt andet Pakistan.

”Pakistan er et hårdt sted at være kristen, det er et hårdt sted for alle religiøse minoriteter. De står i en svær situation, og kristne i Pakistan er nok yderligere truet af, at de må tage ansvar for alt, hvad man kan finde på at skælde os i den vestlige verden ud for. Et angreb på kristne bliver anset som et angreb på den vestlige verden,” siger Jørgen Skov Sørensen, og tilføjer, at Danmission arbejder for, at der fra politisk side i Danmark kommer større fokus på forfulgte kristne.

Samme ønske har medlem af Folketinget Daniel Toft Jakobsen (S), formand for et netværk af foketingspolitikere, der arbejder for religionsfrihed i fællesskab med forskere og interesseorganisationer. Inden påske har han fra udenrigsminister Kristian Jensen (V) bedt om en redegørelse for, hvilke initiativer regeringen har og ønsker at tage for at styrke det internationale arbejde for religionsfrihed og beskyttelsen af religiøse minoriteter.

Spørgsmålet er blandt andet stillet på baggrund af ministerens manglende vilje til at kategorisere Islamisk Stats overgreb mod religiøse minoriteter som folkemord.

”Regeringen lagde udmærket ud ved at skrive ind i regeringsgrundlaget, at de vil sætte fokus på forfulgte kristne, ligesom Kristian Jensen har udtalt, at Danmark skal helt i front på området for religionsfrihed. Der er sagt gode ting, men der er endnu ikke sket noget konkret. Jeg og netværket prøver at arbejde konstruktivt, men jeg vil gerne høre, hvad regeringen har gjort, og hvad den har tænkt sig at gøre, men lige nu nærer jeg en sund skepsis,” siger Daniel Toft Jakobsen, der mener, at forfølgelse af kristne er et overset problem.

”Religion spiller en stor rolle i konflikter i hele verden, og i sekulære Danmark er vi nødt til at blive skarpere på området. Forfølgelsen af religiøse minoriteter er nødt til at komme på dagsordenen,” siger Daniel Toft Jakobsen.

Kristeligt Dagblad har forgæves forsøgt at få en kommentar fra udenrigsminister Kristian Jensen. Udenrigsministeriets pressetjeneste henviser i stedet til Venstres udenrigsordfører, Michael Aastrup Jensen. Han fortæller, at regeringen som led i en ny udviklingspolitisk strategi vil sætte særligt fokus på forfølgelsen af kristne og øvrige religiøse minoriteter.

”Vi må gøre alt, hvad vi kan for at støtte de minoriteter, der i forvejen ikke har ret mange venner. Blandt andet derfor er der nu startet en proces op om en udviklingspolitisk strategi, hvor vi blandt andet skal fokusere på at støtte de truede minoriteter,” siger Michael Aastrup Jensen.