Med det tredobbelte knivdrab i Notre Dame-kirken i Nice torsdag fortsætter det mareridt, som har holdt franskmændene i en tilstand af permanent rædsel, siden en tjetjensk flygtning skar halsen over på en historielærer i Paris for to uger siden.
Panikscener opstod omkring kirken på hovedgaden i den sydfranske by, da en mand angreb de bedende inde i kirkerummet med en kniv, mens han råbte ”Allahu akbar” (Allah er størst). En kvinde fik hovedet skåret af inde i kirken, hvor også kirketjeneren blev dræbt. En anden kvinde flygtede hårdt såret til en café og døde senere.
Tililende politibetjente skød gerningsmanden på vej ud af kirken, og han er nu indlagt. Ifølge franske medier er der tale om en 21-årig tuneser, som for nylig skal være ankommet til Frankrig fra øen Lampedusa. Angrebet vækker grumme minder i middelhavsbyen, hvor en anden tuneser dræbte 86 mennesker og sårede hundredevis af andre med en lastbil på strandpromenaden på Bastilledagen den 14. juli 2016.
En berørt præsident Emmanuel Macron besøgte kirken ud på eftermiddagen og fastslog, at Frankrig er under angreb, men understregede, at ”vi giver ikke køb på noget. Vi angribes for vore værdier og for retten til at tro frit på fransk jord”. Det er det tredje knivangreb i Frankrig, siden en pakistansk flygtning den 25. september sårede to journalister foran det satiriske magasin Charlie Hebdos tidligere lokaler, hvor 12 mennesker blev dræbt i januar 2015.
Klokken 15 torsdag eftermiddag ringede kirkeklokkerne i den terrorramte Notre Dame de l’Assomption i Nice, men også i andre kirker over hele landet, deriblandt i Notre Dame i Paris og i kirken i Saint-Etienne-du-Rouvray, hvor præsten Jacques Hamel blev dræbt af knivstik i juli 2016. Op til Allehelgensdag i weekenden, en af årets største helligdage, har myndighederne skærpet politibeskyttelsen af kirkerne. Kirkegårdene vil være åbne trods den nye franske coronanedlukning, som begynder i aften.
”Katolikkerne er ramt i hjertekulen. Vi står over for en trussel med fuldstændig uforudsigelige handlinger. Hvordan kan man beskytte Frankrigs 45.000 kirker mod denne form for terrorisme?,” siger Vincent Neymon, talsmand for den franske bispekonference, til radiostationen France Inter.
Indenrigsminister Gérald Darmanin havde advaret om en ekstremt høj terrortrussel i Frankrig efter drabet på historielæreren, som havde vist to af Charlie Hebdos Muhammed-tegninger i undervisningen. Spændingerne voksede yderligere med de frontale angreb på præsident Macron, som blev lanceret af Tyrkiets præsident, Recep Tayyip Erdogan, henover weekenden
Fire dræbte er det makabre resultat af denne franske variant af en ny Muhammed-krise, hvor en mand torsdag også sårede en vagt foran det franske konsulat i saudiarabiske Jeddah, og det er næppe slut, frygter franske terroreksperter.
”Det er en brand, der er brudt ud, og som nu næres af udtalelser fra Erdogan, men også for eksempel den pakistanske premierminister, der har udpeget Frankrig som skyldig i islamofobi og hån mod profeten. Og for enden af kæden finder vi nogle som oftest ustabile enkeltpersoner, der lader sig gribe af retorikken og udfører handlingen. Det er næsten umuligt at forhindre,” siger terroreksperten Yves Conesa på tv-stationen LCI.
Det samme mener den franske islamforsker og professor ved Det Europæiske Universitetsinstitut i Firenze, Olivier Roy.
”Vi kan opleve flere copy cats, der kopierer disse knivangreb i en morbid døds-trang. De er ikke fjernstyrede af terrororganisationer, men de skriver sig selv ind i en fortælling, som indtil for få måneder siden var krigen i Syrien og den internationale jihad. Med Islamisk Stat og kalifatets nederlag er fortællingen om blasfemi mod islam nu tilbage som hovedfortælling. Vi er inde i en farlig spiral, hvor de franske myndigheder reagerer på terrorhandlingerne med at forsvare retten til religiøse karikaturer, hvilket igen kan udløse nye terrorhandlinger,” advarer Olivier Roy.
Den nye terrorbølge falder sammen med retssagen mod de medskyldige i angrebet på Charlie Hebdo i 2015, som afvikles ved retten i Paris frem til den 14. november. Og den rammer på få ugers afstand af 15-året for udgivelsen af de danske Muhammed-tegninger i Morgenavisen Jyllands-Posten.
Med Erdogans udfald mod Macron er det netop konflikten om beskyttelse af ytringsfrihed versus såkaldt bagvaskelse af religion, der blusser op igen. Vesten og den muslimske verden har tidligere udkæmpet en kulturkamp omkring dette spørgsmål især i FN, hvor de muslimske lande forsøgte at få vedtaget en international konvention mod religionsforhånelse.
”Kampagnen for et eksplicit forbud mod bagvaskelse af religion endte med en sejr til ytringsfriheden, men den internationale værdikamp er ikke afblæst ,” siger Heini í Skorini, der er lektor i internationale relationer ved Færøernes Universitet og forfatter til flere bøger om sammenstødene omkring ytringsfrihed og religionsforhånelse i FN.
”Strategien er nu at fremstille religiøse karikaturer som en form for hadefuld tale, som er forbudt i henhold til både internationale konventioner og i national lovgivning. Hadefuld tale er tilstrækkeligt løst defineret til, at muslimske organisationer kan forsøge at benytte forbuddet som de facto-blasfemiparagraffer. Den anden tendens er, at politiske ledere som for eksempel Erdogan taler mere og mere om islamofobi i Vesten. Og de eksempler, der gives på islamofobi, er ofte tegninger,” siger Heini í Skorini.
Han ser den franske opblussen som et tegn på, at den globale værdikamp om ytringsfrihed og religionsforhånelse kan blive antændt af den mindste gnist. Men også som et bevis for, at sådanne Muhammed-kriser som oftest er politisk styret af statsledere, der har interesse i at piske spørgsmålet op.
”Foreløbig er der ikke udsigt til en international Muhammed-krise med afbrænding af franske konsulater ude i verden. Men hvis en muslimsk regering ønsker det, kan den blive udløst af den mindste gnist,” siger Heini í Skorini.
Efter angrebet i Nice har byens borgmester, Christian Estrosi, krævet ”et opgør med den islamiske fascisme”. Lederen af partiet National Samling, Marine le Pen, har krævet indførelsen af ”krigslovgivning imod den krig, som udkæmpes mod os”. Og præsident Emmanuel Macron har bebudet nye indgreb allerede i dag.
”Vi vil beskytte vore kirker, og vi vil også beskytte vore skoler, når de åbner efter efterårsferien,” sagde han torsdag.